Arbejdsretten gennemskuer selskabsmanøvre og dømmer en virksomhed til at betale over en million kroner i gæld ved at fastslå arbejdsretlig identitet trods navneskifte og konkursrytteri.
En arbejdsgiver skiftede navn, branchekode og selskabsform i et forsøg på at løbe fra en regning på over en million kroner – men blev fældet af domstolene. Samtidig underkender et huslejenævn en udlejer, der forsøgte at opkræve betaling for en dør, som aldrig havde eksisteret i lejemålet, mens en tragisk sag om svigt kaster lys over de skarpe juridiske grænser for offentlige myndigheders erstatningsansvar.
Arbejdsretlig identitet fælder arbejdsgiver efter systematisk konkursrytteri
Når en virksomhed går konkurs, efterlades kreditorer og medarbejdere ofte med et tab. Men man kan ikke slippe for sine overenskomstmæssige forpligtelser blot ved at flytte driften over i et nyt selskab. Det har Arbejdsretten netop slået fast med syvtommersøm i en opsigtsvækkende sag om arbejdsretlig identitet.
Sagen udspillede sig i foråret 2024, hvor hjemmeplejevirksomheden Human Care A/S pludselig ændrede navn og branchekode, for derefter at gå konkurs. Samtidig stiftede de samme ejere et nyt anpartsselskab, som overtog både medarbejdere, telefonnummer, adresse og kontrakten med Hvidovre Kommune. Det nye selskab nægtede imidlertid at overtage den eksisterende FOA-overenskomst og de millionkrav, der hang over det tidligere selskab i form af godtgørelser for uberettigede bortvisninger.
Arbejdsretten gennemskuede imidlertid selskabsmanøvren og afviste blankt, at der var tale om to uafhængige enheder:
"Efter den bevisførelse, der har fundet sted, finder Arbejdsretten, at de to selskaber ikke kan anses for i de få måneder, hvor begge eksisterede, reelt at være blevet drevet som to selvstændige enheder, som skulle løse forskellige opgaver."
Konsekvensen af dommen er monumental for selskabets ejere. Fordi Arbejdsretten fastslog arbejdsretlig identitet mellem selskaberne, hæfter det nye anpartsselskab direkte for forgængerens synder. Virksomheden blev dømt til at betale 700.000 kr. i efterbetaling af løn og pension, 310.000 kr. i godtgørelse for uberettigede bortvisninger og en overenskomstmæssig bod på 175.000 kr.
Læs mere her: Lovguiden – Arbejdsretlig identitet mellem Human Care A/S og Hovedstadens Hjemmehjælp Service ApS – efterbetaling og bod
Tendensen til, at domstolene i stigende grad slår hårdt ned på selskabskonstruktioner, der forsøger at omgå økonomiske forpligtelser, ses også i en sideløbende sag fra Sø- og Handelsretten. Her vandt et dansk konkursbo retten til at kræve uoptjent agentprovision tilbage fra en engelsk forsikringsmægler, hvilket understreger, at konkursboer har stærke kort på hånden, når midler skal trækkes tilbage til kreditorerne.
Læs mere her: Sø- og Handelsretten – Konkursbo vinder sag om uoptjent agentprovision mod engelsk forsikringsagent
Byretten frifinder Socialtilsynet for erstatningsansvar efter tragiske hændelser
På erstatningsrettens område har Retten på Frederiksberg afsagt dom i en dybt ulykkelig sag, der udstikker de præcise grænser for offentlige myndigheders ansvar. Sagen var anlagt af forældrene til beboere på et døgntilbud for psykisk sårbare unge, hvor der var foregået flere grove seksuelle overgreb, og hvor to beboere tragisk havde taget deres eget liv.
Sagsøgerne mente, at Socialtilsyn Hovedstaden havde krænket Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2 (retten til liv) og artikel 3 (forbud mod umenneskelig behandling) ved ikke at have grebet ind over for bostedet i tide. Retten frifandt imidlertid Socialtilsynet fuldstændigt og understregede den vigtige juridiske forskel på to typer af tilsyn.
Socialtilsynet er ifølge Socialtilsynsloven § 7 alene forpligtet til at føre et driftsorienteret tilsyn, som har fokus på tilbuddets generelle kvalitet. Det personrettede tilsyn, som fokuserer på den enkelte borgers konkrete trivsel og sikkerhed, ligger derimod hos handlekommunerne i henhold til Serviceloven § 148. Da Socialtilsynet ikke havde fået specifikke underretninger om risikoen for voldtægt eller akut suicidalitet, kunne de ikke gøres erstatningsansvarlige.
Retten bemærkede endvidere, at Socialtilsynet ved sit tilsyn var underlagt det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Tilsynet kunne ikke uden videre skride til skærpet tilsyn eller tilbagekaldelse af godkendelsen, før der var det fornødne sikre grundlag herfor.
Dommen illustrerer, hvor tung en bevisbyrde borgere løfter, når de forsøger at ifalde en tilsynsmyndighed et direkte erstatningsansvar for svigt udført af en tredjepart.
Læs mere her: Lovguiden – Frifindelse af Socialtilsyn Hovedstaden for erstatningsansvar efter dødsfald og seksuelle overgreb på bosted
Formkrav og bevisbyrde dikterer udfaldet ved fraflytningssyn
I lejeretten er huslejenævnene i disse dage særligt optagede af bevisbyrden ved fraflytningssyn, hvor både lejere og udlejere afprøver grænserne.
I en sag fra Vejle nægtede en fraflyttende lejer at betale en rengøringsregning på små 4.000 kr., fordi lejemålet alligevel stod over for en gennemgribende renovering, og der angiveligt var konstateret skimmelsvamp. Beboerklagenævnet var krystalklart: Uanset forestående renovering fritages lejer ikke fra sin grundlæggende pligt til at aflevere lejemålet rengjort. Til gengæld måtte udlejeren se et krav på 640 kr. for montering af en køkkendør smuldre. Udlejeren havde nemlig anerkendt, at døren ikke var monteret ved indflytning. I henhold til Lov om leje af almene boliger § 25, stk. 3 kan en lejer aldrig forpligtes til at aflevere lejemålet i bedre stand, end det blev overtaget.
I en anden sag fra Vejle fik udlejeren til gengæld fuldt medhold i et markant større istandsættelses- og misligholdelseskrav på over 20.000 kr. Her havde udlejeren nemlig sit formelle fundament fuldstændigt i orden og overholdt Almenlejeloven § 94 til punkt og prikke med udsendelse af tidsstemplede billeder og korrekte indkaldelser til begge lejere.
| Myndighed | Tvistemål | Vurderingsgrundlag | Resultat |
|---|---|---|---|
| Beboerklagenævnet Vejle | Rengøringskrav trods renovering | Lejer skal overholde afleveringskrav uanset udlejers planer | Lejer skal betale (3.997 kr.) |
| Beboerklagenævnet Vejle | Montering af manglende dør | Udlejer erkendte, at døren manglede ved indflytning | Udlejer fortaber krav |
| Beboerklagenævnet Vejle | Misligholdelse | Perfekt overholdelse af formkrav og tidsstemplede billeder | Fuld betaling til udlejer (20.780 kr.) |
| Huslejenævnet København | Defekt gulvvarme | Nævnets egen besigtigelse bekræftede udlejers svigt | Lejenedsættelse og påbud til udlejer |
Grænsen mellem reel mangel og kosmetisk fejl
Hvad udgør egentlig en mangel, som en udlejer er forpligtet til at udbedre? Det har Huslejenævnet i Køge taget stilling til i to aktuelle sager. I den ene klagede lejeren over støj fra en varmeinstallation. Nævnet tog på besigtigelse og konstaterede en brummen, der mindede om lyden fra et køleskab. Konklusionen var klar: En almindelig driftslyd udgør ikke en vedligeholdelsesmangel i lejelovens forstand, og udlejer blev frifundet.
Læs mere her: Lovguiden – Huslejenævnet i Køge: Støj fra varmeinstallation ikke vedligeholdelsesmangel – udlejer frifindes
I en beslægtet sag fra Borup krævede en lejer udbedring af alt fra tagrender til manglende kit i vinduerne. Nævnet afviste kravet om tagrenderne som værende udelukkende en kosmetisk skade, der ikke medførte vandindtrængen. Til gengæld blev udlejer pålagt at udbedre kittet ved vinduerne. Sagen er juridisk interessant, da nævnet gjorde brug af koncipistreglen – princippet om, at en uklar aftale fortolkes til skade for den part, der har formuleret den. Fordi udlejeren havde formuleret lejekontrakten klodset omkring den "fuldstændige indvendige vedligeholdelsespligt", faldt tvivlen ud til lejerens fordel.
At alvorlige mangler dog takseres hårdt, vidner en afgørelse fra Københavns Huslejenævn om. Her blev en udlejer på Robert Jacobsens Vej pålagt at udbedre defekt gulvvarme og massive vandskader. Hvis arbejdet ikke afsluttes inden for fire måneder, udløses en automatisk lejenedsættelse på 1.000 kr. om måneden med hjemmel i Lejeloven § 112, stk. 2.
Finansieringsomkostninger kan indregnes i huslejeforhøjelse
Endelig har Huslejenævnet i Lyngby-Taarbæk truffet en principiel afgørelse, der vil vække glæde hos ejendomsinvestorer og administratorer. Sagen handlede om en forbedringsforhøjelse af lejen på Ulrikkenborg Allé. Udlejeren havde i sit beregningsgrundlag medtaget en finansieringsudgift på 3 % i 3 måneder beregnet af de samlede forbedringsudgifter, hvilket også inkluderede tekniker- og administrationshonorarer.
Nævnet godkendte beregningen med direkte henvisning til Lejeloven § 128, stk. 2, som fastslår, at en lejeforhøjelse skal kunne give en passende forrentning af den udgift, der med rimelighed er afholdt. Afgørelsen bekræfter den faste retspraksis om, at selv administrative følgeomkostninger til et byggeprojekt anses for en integreret del af forbedringsudgiften, som der lovligt kan beregnes finansieringsomkostninger af.
Læs mere her: Lovguiden – Godkendt forbedringsforhøjelse med finansieringsomkostninger – Ulrikkenborg Allé 14–20, Lyngby-Taarbæk
