Læs om Højesterets dom om naboretlig tålegrænse for en TDC-mast, voldgiftsklausulers virkning for konkursboer samt Forbrugerombudsmandens indgreb mod tankstationers store kortreservationer.
Højesteret har netop tilkendt et nordsjællandsk ægtepar 300.000 kroner i erstatning, efter at teleselskabet TDC opstillede en 42 meter høj, støjende antennemast klods op ad deres villa.
Dommen fra Dronningmølle sætter en tyk streg under grænserne for, hvad private boligejere skal finde sig i af hensyn til den digitale infrastruktur. Sideløbende har Forbrugerombudsmanden taget et markant opgør med tankstationers praksis for at indefryse store beløb på bilisternes betalingskort, mens Geodatastyrelsen skærper kravene til registrering af anlæg og solcelleparker på fremmed grund. Slutteligt har Højesteret afgjort en principiel sag om voldgiftsklausuler i kølvandet på en virksomhedskonkurs.
Antennemast Sprængte Den Naboretlige Tålegrænse
I december 2021 opstillede TDC Net en gittermast på 42 meter ved en lokalbane i Dronningmølle for at dække et stigende behov for mobildata i området. Selvom masten blev rejst med kommunens velsignelse, blev placeringen et mareridt for ejerne af den tilstødende nabovilla. Masten blev placeret blot tre meter fra skellet og 18 meter fra selve beboelseshuset på et areal, der hidtil kun havde været dækket af buskadser og lavere træer.
Visuel og støjmæssig gene
Forværringen af bomiljøet begrænsede sig ikke kun til den visuelle dominans. Under sagen i Højesteret fremlagde boligejerne videoer, der dokumenterede en voldsom støj fra fugle. I perioder samlede der sig flokke på 15-20 fugle i toppen af masten, hvilket medførte larm og massive lakskader fra fugleklatter på familiens bil. Dertil kom en hylende og susende lyd fra stålkonstruktionen i blæsevejr samt fare for nedfaldende is og sne om vinteren.
Højesterets vurdering af tålegrænsen
TDC Net forsvarede sig med, at samfundets teknologiske udvikling og behov for digital infrastruktur betyder, at naboer må tåle mere end tidligere, og selskabet henviste til en lignende frifindende Højesteretsdom fra 2006. Men den argumentation afviste landets øverste domstol i dette tilfælde.
Højesteret foretog en konkret rimelighedsvurdering af den naboretlige tålegrænse og konkluderede, at mastens voldsomme dominans oversteg, hvad man erstatningsfrit skal acceptere:
"Selvom ejendommen ligger tæt på en lokalbane og en lokal vej, overstiger en 42 meter høj antennemast opstillet klods op ad ejendommen i et villakvarter det, som A og B som led i den almindelige samfundsudvikling med rimelighed skal tåle uden erstatning."
Erstatningens omfang
En skønsmand havde forinden vurderet, at ejendommen uden masten ville have en værdi på 3,4 millioner kroner, men at masten udløste et værditab på 500.000 kroner. Med dommen fastsatte Højesteret erstatningen skønsmæssigt til 300.000 kroner plus procesrenter. Dertil kommer, at teleselskabet skal dække sagsomkostninger for over 200.000 kroner for alle tre retsinstanser. Hele forløbet kan nærlæses i Højesterets afgørelse i sag BS-31573/2025 (pdf).
Slut Med Urimelige Beløbsreservationer Ved Benzinstanderen
Har du nogensinde tanket bilen og efterfølgende opdaget, at der var reserveret et enormt beløb på din bankkonto i flere dage? Den praksis har Forbrugerombudsmanden nu grebet ind over for.
Tilsynet har gennemgået procedurerne hos Danmarks fire største tankstationskæder – Q8, OK, Shell og Uno-X – og har fastslået, at kæderne har reserveret beløb, der slet ikke står i mål med det, forbrugerne reelt ender med at betale. Indgrebet kommer efter, at myndigheden modtog flere klager over frosne midler og forsinkede frigivelser af pengene, som i nogle tilfælde tog op til 11 dage.
Nye retningslinjer for tankstationer
| Tankstationskæde | Tidligere reservationsbeløb | Aktuel status efter indgreb |
|---|---|---|
| Shell | 1.500 kr. | Forbrugeren vælger nu selv et maksimumbeløb |
| Uno-X | 1.200 kr. | Forbrugeren vælger nu selv et maksimumbeløb |
| Q8 / F24 | 950 kr. | Reserverer fortsat 950 kr. – ny digital løsning er undervejs |
| OK | 850 kr. | Nedsat midlertidigt til 100 kr. |
Juridiske konsekvenser og samtykkekrav
Sagen har to juridiske spor. For det første tilsidesættes de voldsomme reservationer som urimelige efter aftalelovens § 38 c. For det andet har flere af kæderne overtrådt betalingslovens § 95. Denne paragraf kræver, at kunden giver sit udtrykkelige samtykke til det præcise beløb direkte i betalingsflowet på skærmen, når det endelige købsbeløb ikke kendes på forhånd. Små klistermærker på standeren er ikke tilstrækkeligt.
Mens Shell, Uno-X og OK allerede har tilpasset deres systemer, har Forbrugerombudsmanden måttet indskærpe over for især Q8 og OK, at samtykket også skal indarbejdes korrekt for kunder, der betaler med mobilbetalingstjenester som Apple Pay og Google Pay.
Konkursbo Taber Til Voldgiftsklausul I Bestyrelsesaftaler
En anden afgørelse fra Højesteret kaster lys over det juridiske maskinrum, når en virksomhed går konkurs, og boet ønsker at stille den tidligere ledelse til ansvar for økonomiske tab.
Krav mod tidligere bestyrelsesmedlemmer
I sagen forsøgte et konkursbo at sagsøge en tidligere næstformand og et bestyrelsesmedlem for erstatning ved de almindelige domstole (selskabslovens § 361). Problemet for konkursboet var blot, at begge bestyrelsesmedlemmer havde indgået såkaldte Non-Executive Director Agreements med virksomheden før konkursen. Disse kontrakter indeholdt klare voldgiftsklausuler, som dikterede, at enhver tvist skulle afgøres ved Det Danske Voldgiftsinstitut.
Konkursboets påstand og Højesterets afgørelse
Konkursboet argumenterede intenst for, at klausulerne burde kendes ugyldige. Deres påstand var, at et selskab slet ikke kan indgå bindende voldgiftsaftaler med bestyrelsesmedlemmer uden generalforsamlingens velsignelse, og at erstatningskravet var af specifik insolvensretlig karakter opstået under konkursen.
Højesteret afviste boets synspunkter og understregede et centralt formueretligt princip: Et konkursbo indtræder blot i selskabets eksisterende retsstilling. Voldgiftsaftalen mellem selskabet og bestyrelsen var fuldt ud gyldig, og ansvarsbedømmelsen kan sagtens foretages af en voldgiftsret uafhængigt af selve konkursen. Resultatet blev, at sagen blev afvist fra de ordinære domstole, og konkursboet blev pålagt at betale 260.000 kroner i sagsomkostninger til de tidligere bestyrelsesmedlemmer. Dommen er tilgængelig i sin helhed i Højesterets afgørelse i sag BS-49652/2025-HJR (pdf).
Skærpede Tekniske Krav Til Bygninger På Fremmed Grund
I krydsfeltet mellem tinglysning og fysisk arealanvendelse har Geodatastyrelsen sendt en ny og omfattende vejledning i høring. Den fastlægger de præcise retningslinjer for, hvordan man registrerer ejendomstypen "bygning på fremmed grund" – altså bygninger eller tekniske anlæg, hvor ejeren af bygningen ikke er den samme som ejeren af jorden.
Fra den 1. januar 2024 har det været et rigidt krav, at ændringer eller oprettelser af bygningsblade i tingbogen kræver en anmodning fra Geodatastyrelsen. Dette forudsætter, at en beskikket landinspektør har stedfæstet bygningens præcise placering ved hjælp af faste geometriske koordinater (UTM32/ETRS89).
BFE-nummeret som digital nøgle
Kernen i det nye registreringsregime er BFE-nummeret (Bestemt Fast Ejendom), som fungerer som den fælles digitale nøgle på tværs af matriklen, Bygnings- og Boligregistret (BBR) og tingbogen. Vejledningen åbner dog for en vis pragmatisme i erhvervslivet. Har man flere bygninger på samme fremmede grund, kan de samles under ét BFE-nummer. Det er særligt relevant for vindmøller, gartnerier og større anlæg, da tinglyste rettigheder som pant derved automatisk dækker hele komplekset, hvilket kan spare virksomheder for betydelige tinglysningsafgifter.
Særlige regler for solcelleparker
Anderledes forholder det sig for de mange nye solcelleparker, der etableres over store arealer. Her slår styrelsen fast, at solcelleparker, som breder sig over flere separate faste ejendomme, skal sektionsopdeles og registreres som selvstændige enheder.
