En jysk minkavler rammes af et massivt tilbagebetalingskrav på over 750.000 kroner, fordi en markant stramning i kommissionens praksis begrænser erstatningen for ikke-udnyttet burkapacitet.
En minkavler står med et tilbagebetalingskrav på over 750.000 kroner efter en stramning af kommissionens beregningspraksis, mens Østre Landsret trækker en skarp grænse for den kunstneriske frihed i en principiel varemærkesag om Irma-pigen.
Opgørelsen af formuetab og erstatninger til landets lukkede minkvirksomheder er præget af streng juridisk detailregulering. I en ny og indgribende afgørelse fra Overerstatnings- og taksationskommissionen mærker en minkavler fra Jylland konsekvensen af en skærpet praksis. Virksomheden, der i første instans havde udsigt til en millionudbetaling, skal nu i stedet finde mere end trekvart million kroner frem til statskassen.
Opgørelse af ikke-udnyttet burkapacitet
Sagens kerneomdrejningspunkt er beregningen af to centrale formueretlige poster i nedlukningsmodellen: Værdien af den ikke-udnyttede burkapacitet og beregningen af produktionsforskellen.
I første instans fik virksomheden tilkendt erstatning for over 1.000 tomme burpladser. Men Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri klagede, og Overerstatnings- og taksationskommissionen har nu indført en markant mere restriktiv totrins-metode for opgørelsen, der tager udgangspunkt i nedlukningsbekendtgørelsens § 8.
Miljøtilladelsen som retligt loft
"Den ikke-udnyttede kapacitet opgøres på grundlag af 95 % af de faktisk tilgængelige burpladser [...] Denne kapacitet begrænses til, hvad der lovligt kan udnyttes efter miljøtilladelsen," fastslår kommissionen i sin afgørelse.
Da minkvirksomhedens miljøtilladelse kun lød på 1.600 årstæver, fungerede den som et retligt loft. Selvom der rent fysisk stod tusindvis af tomme bure på farmen, anerkendte kommissionen kun 108 burpladser som erstatningsberettigede. Samtidig korrigerede kommissionen produktionsforskellen mellem 2019 og 2020 ud fra det såkaldte "skind over skind"-princip.
Det endelige tilbagebetalingskrav
| Opgørelsespost | Erstatningskommissionen (1. instans) | Overerstatningskommissionen (2. instans) |
|---|---|---|
| Anerkendt ikke-udnyttet burkapacitet | 1.009,40 pladser | 108 pladser |
| Erstatning for ledige pladser | 258.328,32 kr. | 24.023,60 kr. |
| Avlsdyrenes værdi (pelsindekseret) | 753.453,49 kr. | 847.273,36 kr. |
| Samlet korrektion af udbetaling | + 2.331.725,91 kr. | - 756.099,65 kr. |
Resultatet blev, at den samlede erstatning blev nedskrevet. Da minkavleren allerede havde fået udbetalt store forskud, udløste den nye og lavere opgørelse et direkte tilbagebetalingskrav på 756.099,65 kroner eksklusiv renter.
Østre Landsret beskytter Coops varemærke mod systematisk kunstnerisk udnyttelse
I en sag af afgørende betydning for krydsfeltet mellem formuerettens immaterielle rettigheder og den kunstneriske ytringsfrihed har Østre Landsret sat foden ned over for kommerciel brug af andres varemærker. Sagen var anlagt af Coop Danmark mod Artpusher Gallery ApS og kunstneren Art Party, der havde solgt plakater, t-shirts og malerier med motiver af den velkendte Irma-pige.
Samfundskommentar eller snyltning på varemærke
Kunstneren argumenterede for, at værkerne var samfundskommentarer til alt fra Ukraine-krigen til coronapandemien og derved beskyttet af ytringsfriheden. Østre Landsret var dog enig med Sø- og Handelsretten i, at der var tale om en snyltning på Coops immaterielle formuegoder, som overskred rammerne for kunstnerisk frihed.
Appellanterne havde foretaget en systematisk og kontinuerlig markedsføring, der bar præg af at have et betydeligt økonomisk formål. Særligt bemærkelsesværdigt var brugen af betegnelser som "Artpusher x Irma", hvilket ifølge retten var egnet til at skabe indtryk af et formaliseret samarbejde, der ikke eksisterede.
Afvisning af anmodning og dommens resultat
»Landsretten finder, at alene anvendelsen af ordmærket 'Coop' i motiverne […] kan anses at ligge inden for, hvad Coop må tåle,« fremgår det af dommen.
Landsretten afviste samtidig kunstnerens anmodning om at sende sagen til EU-Domstolen og idømte i stedet appellanterne at betale 750.000 kroner i solidarisk erstatning og vederlag til Coop, samt udlevere de resterende varelager til destruktion.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkender gnidningsfri virksomhedsoverdragelse
På det mere klassiske aftaleretlige område illustrerer en ny afgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST), hvordan virksomhedsoverdragelser kan glide hurtigt igennem systemet, når parterne opererer under de fastsatte bagatelgrænser for markedsandele.
Aktivhandel af SMV-portefølje
Sagen vedrører rådgivningshuset Roesgaard, som gennem en aktivhandel har overtaget Deloittes revisions- og skatterådgivningsafdeling for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Aftalen omfatter hele porteføljen af SMV-kunder i blandt andet Aalborg, Odense, København og Aarhus.
Forenklet procedure og bagatelgrænser
Fordi parternes samlede markedsandele udgjorde under 15 procent på de horisontale markeder og under 25 procent på de vertikale, kunne handlen behandles efter den forenklede procedure. Styrelsen behøvede derfor ikke at foretage en uddybende, selvstændig markedsafgrænsning, men kunne træffe afgørelse direkte på baggrund af de indsendte oplysninger.
"Konkurrence- og forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen efter en forenklet sagsbehandling, idet fusionen på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke giver anledning til indsigelser, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7," udtaler styrelsen i sin afgørelse.
Afgørelsen er betingelsesløs, forudsat at parternes egne oplysninger er korrekte, og overdragelsen af aktiverne kan hermed gennemføres som aftalt.
Forsyningstilsynet accepterer ændret aftale om deling af biomasseafgift
Kompleksiteten i langvarige, erhvervsmæssige aftaler afspejles ofte i energisektoren, hvor lovgivningen stiller snævre krav til prisdannelsen. Forsyningstilsynet har netop godkendt et tillæg til en omfattende varmeaftale mellem Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S og det kommunalt ejede Kalundborg Varmeforsyning A/S.
Afvigelse fra hvile-i-sig-selv-princippet
Aftalen regulerer afregningen af varme fra Asnæsværkets blok 6, der fyrer med træflis. Som udgangspunkt skal danske varmepriser fastsættes efter et strengt "hvile-i-sig-selv" princip om nødvendige omkostninger. Men parterne benytter sig af muligheden i varmeforsyningslovens § 20, stk. 15, som giver adgang til frit at fordele den afgiftsfordel, der opnås ved at bruge biomasse frem for fossile brændsler.
Tillæg for dynamiske driftssituationer
I maj 2026 forhandlede parterne "Tillæg 2026" på plads. Ændringen betyder, at aftalen nu også tager højde for dynamiske driftssituationer – for eksempel når Kalundborg Varmeforsyning udnytter overskudsvarme eller inddrager sin egen 10 MW varmepumpe i lastfordelingen. Ørsted er dermed sikret en yderligere andel af afgiftsfordelen i disse specifikke scenarier.
Forsyningstilsynet fastslår i godkendelsen, at aftaletillægget opfylder alle lovens formkrav. Aftalen indeholder desuden en indbygget sikkerhedsmekanisme i form af en kontrolberegning, der garanterer, at den samlede afgiftsfordel, som indregnes i prisen, aldrig kan overstige den faktiske skattebesparelse i det pågældende regnskabsår. Resten af varmeprisen uden for afgiftsfordelen er fortsat underlagt de almindelige, stramme prisreguleringsregler.
