Folketinget behandler nye forslag på det formueretlige område, herunder L 6 om implementering af EU's Right to Repair-direktiv og et borgerforslag om skærpede krav til private parkeringsselskaber.
Et massivt pres fra over 50.000 borgere udmønter sig nu i et formelt beslutningsforslag, der skal gøre op med private parkeringsselskabers omstridte forretningsmetoder. Samtidig fremsætter regeringen en markant styrkelse af forbrugerrettighederne med implementeringen af EU's Right to Repair-direktiv, der forlænger reklamationsfristen og tvinger producenter til at reparere elektronik og hvidevarer.
Det tog blot 18 dage for borgerforslaget om skærpede licenskrav til private parkeringsselskaber at opnå de påkrævede 50.000 underskrifter. Nu er forslaget formelt fremsat i Folketinget som beslutningsforslag B 15 af en bred skare af partier, der fungerer som budbringere for borgernes krav.
Baggrund og borgernes frustrationer
Forslaget adresserer den udbredte frustration blandt danske bilister over private parkeringsselskaber, der beskyldes for uigennemsigtige regler og urimelige sanktioner. Ambitionen er at pålægge regeringen at indføre en statslig licensordning, der kan fratages selskaber, som ikke overholder reglerne.
"Private parkeringsselskaber udsteder hvert år hundredtusindvis af kontrolafgifter uden tilstrækkelig ensartet regulering, gennemsigtighed og retssikkerhed. Området fungerer i praksis som et wild west-marked," lyder det rammende i forslagets bemærkninger.
Radikale ændringer af erhvervsvilkår
Bliver forslaget stemt igennem, vil det medføre radikale ændringer af erhvervsvilkårene for parkeringsbranchen. Blandt hovedprincipperne er et loft over afgifternes størrelse, bindende frister for klagesagsbehandling og et forbud mod at taksere standsning til af- og pålæsning som ulovlig parkering. Dertil vil ejere af p-anlæg blive pålagt et tilsynsansvar for den kontrol, de hyrer selskaberne til at udføre. Forslaget er netop fremsat og afventer nu sin første behandling i folketingssalen.
"Right to Repair" forlænger den danske reklamationsfrist
På det formueretlige område har justitsminister Nicolai Wammen (S) fremsat lovforslag L 6, der skal implementere EU's såkaldte Right to Repair-direktiv i dansk ret. Lovforslaget markerer et paradigmeskift, hvor reparation fremadrettet skal prioriteres over udskiftning af defekte varer, hvilket skal gavne både klimaet og forbrugernes pengepung.
Kernen i lovforslaget er en ny reparationspligt for fabrikanter. For visse varekategorier – herunder smartphones, vaskemaskiner og køleskabe – bliver producenterne forpligtet til at tilbyde reparation uden for det almindelige køberetlige mangelansvar. Det betyder, at forbrugere kan kræve et produkt repareret (mod betaling), selvom garantien er udløbet.
Ændringer i købeloven
For den juridiske praksis er det særligt bemærkelsesværdigt, at købeloven ændres fundamentalt på ét afgørende punkt:
Reklamationsfristen forlænges én gang med 12 måneder, hvis der sker afhjælpning af en køberetlig mangel ved reparation, og sælgeren kan opfylde sin pligt til omlevering i mangelsituationer ved på forbrugerens anmodning at levere en istandsat vare.
Europæisk reparationsoplysningsskema og national portal
For at skabe gennemsigtighed på markedet introduceres desuden et standardiseret europæisk reparationsoplysningsskema, som reparatører kan udlevere til forbrugeren. Det binder reparatøren til de angivne vilkår for pris og tid i 30 dage. Der etableres også en national portal for reparationer, hvilket dog har mødt panderynker i høringsfasen. Brancheforeningen APPLiA advarer i deres høringssvar mod, at platformen kan udvikle sig til et "ureguleret marked", hvor ukvalificerede reparatører skaber risiko for brand- og vandskader ved fejlreparationer af hvidevarer.
Lovforslaget er fremsat med sigte på, at direktivets implementeringsfrist den 31. juli 2026 kan overholdes.
Skærpet vandel for ejendomsmæglere og historiske bødesmæk
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (RV) har fremsat L 12, som er en regulær "samlepakke" af erhvervsretlige justeringer. Lovforslaget byder både på byrdelettelser og markante sanktionsskærpelser på tværs af brancher.
For de erhvervsdrivende fonde afskaffes kravet om, at Civilstyrelsen skal fungere som permutationsmyndighed. Fremover vil ændringer af fondes formål eller en decideret opløsning af fonden alene kræve tilladelse fra fondsmyndigheden (Erhvervsstyrelsen). Dette har været et stort ønske i fondsverdenen for at lette det tunge bureaukrati.
Strammere greb om ejendomsmarkedet
På ejendomsmarkedet strammes grebet om branchens brodne kar. Erhvervsstyrelsen får med lovforslaget eksplicit hjemmel til at nægte godkendelse af en ejendomsmægler, hvis ansøgerens straffeattest udviser forhold, der "indebærer nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve erhvervet". Samtidig åbnes der op for, at konkurskarantæner fremadrettet skal offentliggøres direkte i CVR-registeret, hvilket markant øger gennemsigtigheden for kreditorer og forretningspartnere.
Benhård linje og forhøjede bøder
Lovforslaget implementerer også en benhård politisk linje over for butikker, der sælger alkohol og tobak til mindreårige. Erhvervsstyrelsens forsøgsordning med unge kontrolkøbere forlænges til 2028, og bødeniveauet hæves dramatisk:
For overtrædelse i førstegangstilfælde straffes det med bøde på 25.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 40.000 kr. I tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr.
Hvidvaskrevision og bankkonti til anbragte unge
Endelig har skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt fremsat L 9, som skal sikre, at Danmark lever op til de seneste anbefalinger fra den internationale hvidvask-taskforce, FATF.
Udvidet hvidvasklov og proliferationsfinansiering
Hvidvaskloven udvides med et nyt og tungt begreb: Proliferationsfinansiering – finansiering af masseødelæggelsesvåben. Virksomheder, der er underlagt hvidvaskloven, skal fremadrettet ikke blot risikovurdere for hvidvask og terrorfinansiering, men også for, om deres forretning kan misbruges til spredning af masseødelæggelsesvåben. Samtidig indføres et krav om, at uafhængige revisionsfunktioner eller eksterne eksperter skal teste virksomhedernes politikker og procedurer på hvidvaskområdet. Advokatrådet har i høringsfasen advaret om, at dette vil påføre særligt mindre advokatkontorer betydelige nye administrative og økonomiske byrder, da de normalt ikke har en uafhængig revisionsfunktion in-house.
Bankkonti til udsatte unge uden forældresamtykke
Et andet opsigtsvækkende element i lovforslaget vedrører værgemålsloven. I dag er det stort set umuligt for en mindreårig at få oprettet en bankkonto uden forældrenes samtykke. Det skaber massive problemer for hjemløse unge, uledsagede flygtningebørn eller anbragte unge, som Udbetaling Danmark har besluttet skal have udbetalt ydelser direkte. Med lovforslaget bemyndiges ministeren til at fastsætte regler, der giver 15-17-årige ret til at oprette en basal indlånskonto (NemKonto) uden værgens indblanding.
Styrkelse af Dankortet og gennemsigtighed
Lovforslaget indeholder afslutningsvist en udmøntning af den politiske aftale om styrkelse af Dankortet, som skal sikre større gennemsigtighed i de gebyrer, som indløserne opkræver af butikkerne. Dette sker som reaktion på, at mange betalingsmodtagere ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mangler overblik over deres reelle indløsningsomkostninger.
Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø