Sø- og Handelsretten afviser forbud i bitter strid om en fælles kursusplatform uden skriftlig aftale, mens Højesteret tvinger en borger til at tilbagebetale erstatning efter overgang til fleksjob.
En opsigtsvækkende kendelse fra Sø- og Handelsretten belyser de markante risici, der er forbundet med at drive uformelle virksomhedssamarbejder. Sagen omhandlede to kvinder, der i efteråret 2022 etablerede kursusplatformen "KompetenceUniverset" baseret på tillid og fælles visioner. Der blev aldrig oprettet et formelt selskab, ligesom parterne undlod at nedfælde skriftlige aftaler om ejerskabet til de immaterielle rettigheder.
Konflikt om rettigheder og domæne
Da samarbejdet brød sammen i foråret 2025, eskalerede konflikten hurtigt. Den ene part, der valgte at udtræde, forsøgte via et forbud at forhindre den anden i at benytte platformens navn, domæne og de fælles kursusmaterialer. Hun argumenterede for, at hendes rettigheder efter Ophavsretsloven § 1 og Ophavsretsloven § 2 blev krænket.
Forbud afvist grundet manglende beviser
Retten nåede imidlertid frem til en delt afgørelse, der for alvor udstiller sårbarheden ved manglende kontrakter. Sø- og Handelsretten afviste at nedlægge forbud mod brugen af kursusmaterialet og forretningskendetegnet. Begrundelsen var den høje bevisbyrde, der kræves i sager om midlertidige forbud efter Retsplejeloven § 413.
Som det fremgår af rettens præmisser i den fulde kendelse:
"Efter Anja Olsen og Camilla Kyndbys forklaringer må det lægges til grund, at parterne ikke har aftalt, hvad der skulle ske med billeder af og kontaktoplysninger m.v. til Anja Olsen på www.kompetenceuniverset.dk..."
Sagsøgeren fik dog medhold i, at modparten skulle indstille brugen af personlige billeder, videoer og private kontaktoplysninger, da dette var en åbenlys krænkelse af Markedsføringsloven § 3. Sagen efterlader et krystalklart præjudikat for iværksættere: Uden en forudgående partnerskabsaftale er det uhyre vanskeligt at håndhæve ejerskabet til et fællesudviklet koncept i en hastesag.
Højesteret kræver erstatning tilbagebetalt efter overgang til fleksjob
Højesteret har netop afsagt en principiel dom, der fastlægger grænserne for, hvornår borgere modtager ydelser "mod bedre vidende". Sagen drejede sig om en borger, der modtog en løbende erhvervsevnetabserstatning på 70 % efter en arbejdsskade.
Markant indtægtshop annullerer god tro
I maj 2019 overgik borgeren fra ledighedsydelse til et faktisk fleksjob, hvilket udløste et markant økonomisk spring.
| Ydelse før | Ydelse efter | Økonomisk forskel før skat | Procentvis stigning |
|---|---|---|---|
| Ledighedsydelse | Løn + fleksløntilskud | Fra ca. 11.000 kr. til 20.000 kr. | Ca. +80 % |
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nedsatte efterfølgende erhvervsevnetabet til 40 % og krævede differencen tilbagebetalt med henvisning til Arbejdsskadesikringsloven § 40a, stk. 1.
Delt afgørelse om myndighedernes vejledningspligt
Højesteret delte sig i afgørelsen. Et flertal på tre dommere lagde afgørende vægt på den massive indtægtsfremgang. Flertallet udtalte, at stigningen på 80 % var så væsentlig, at modtageren burde have indset, at grundlaget for den hidtidige erstatning var bortfaldet. Modtageren havde således udvist en betydelig uagtsomhed og handlet mod bedre vidende.
Et mindretal på to dommere voterede for frifindelse og påpegede en generel problematik i myndighedernes kommunikation. De fandt, at den administrative vejledning i de forudgående afgørelser var standardiseret og ikke i tilstrækkelig grad klargjorde konsekvenserne for en borger uden særlige forudsætninger. Dommen cementerer imidlertid flertallets linje: Når der sker drastiske positive ændringer i en borgers indtægtsgrundlag, skabes der en stærk formodning for, at borgeren af egen drift skal reagere.
Manglende fuldmagt fra medlejer spænder ben for depositumskrav
Også på lejerettsområdet slår formuerettens strenge formelle krav igennem. Huslejenævnet i København har afvist en sag om tilbagebetaling af et depositum på 16.400 kr. af rent processuelle årsager.
Fælles lejekontrakt kræver procesfællesskab
Konflikten opstod i kølvandet på en udsættelse af et lejemål, hvor to personer stod opført på lejekontrakten. Da kun den ene lejer indbragte sagen for nævnet, aktiveredes reglerne om nødvendigt procesfællesskab, som udspringer af Retsplejeloven § 255, stk. 2.
Når flere personer hæfter eller er berettigede på lige vilkår i en kontrakt, kan en enkelt part ikke egenrådigt føre en sag om det fælles retsforhold. Huslejenævnet gav den indbringende lejer en frist på fire uger til at fremskaffe en fuldmagt fra sin medlejer, eller alternativt dokumentere, at medlejeren var udtrådt af kontrakten. Da fristen udløb uden reaktion, greb nævnet til afvisning i medfør af Lov om boligforhold § 86, stk. 2.
Formelle spilleregler før materiel vurdering
Afgørelsen er et praktisk eksempel på, at selv legitime økonomiske krav kan strande fuldstændigt, hvis ikke parterne har styr på basale repræsentationsforhold. Et krav om depositum tilbagebetaling underlægges ikke en materiel vurdering af, hvem der skylder hvad, før de formelle spilleregler er overholdt. I sager med flere aftaleparter er indhentelse af fuldmagt fra medkontrahenter således et absolut og ufravigeligt første skridt i enhver tvisteløsning.









