Få overblik over de nyeste regler for forkyndelse i EU, implementering af MEPS-energikrav for bygninger samt væsentlige procesretlige ændringer i Grønland.
Nye regler for grænseoverskridende forkyndelse strammer processerne i civile sager op, mens energikrav til erhvervsbygninger er på vej ind som en ny, kontrakt- og værdidrivende compliancefaktor. Samtidig lægger Grønland op til markante proces- og erstatningsretlige justeringer.
Ugens opdateringer rammer et bredt felt i aftale- og formueretten i praksis, fordi de ændrer forudsætningerne for (1) at få krav gjort gældende på tværs af grænser, (2) at prissætte og regulere ejendomsrelaterede aftaler og (3) at føre og afslutte civile tvister med fokus på omkostninger, risiko og tidslinjer.
| Tema | Hvad ændrer sig | Hvem mærker det først |
|---|---|---|
| Forkyndelse i EU | Digital infrastruktur og rollefordeling omkring e-CODEX i civile sager | Advokater, inkasso, virksomheder med udenlandske modparter |
| Energi og ejendomme | MEPS-krav målrettet de dårligst præsterende ikke-beboelsesbygninger | Udlejere, lejere, investorer, administratorer |
| Proces i Grønland | Snævrere appeladgang i små civile sager og længere fredningsperiode i foged | Kreditorer, skyldnere, forsikringsselskaber, advokater |
| Erstatning i Grønland | Nye kapitaliseringsfaktorer og forudsætninger i arbejdsskadesager | Arbejdsgivere, forsikrere, skadelidte, rådgivere |
Forkyndelse i praksis når det digitale bliver en procesrisiko
I civile sager er forkyndelse ikke en formalitet, men en værdifaktor: fejl i forkyndelsen kan udløse udsættelser, omkostninger, forældelsesdiskussioner og i værste fald ugyldighedsindsigelser. Med EU’s modernisering af forkyndelsesregimet og den tilknyttede digitale infrastruktur bliver IT-kæden (formularer, kanaler, kvitteringer, sprog og kompetente instanser) en del af sagens “økonomi”.
Hvorfor e-CODEX og forkyndelsesregler pludselig er “formueret”
Som baggrund har EU etableret standardiserede onlineformularer til brug for forkyndelse efter forordning 2020/1784, hvilket understøtter ensartet sagsgang på tværs af medlemsstater. Det kan ses i EU’s formularløsning, hvor arbejdsgange og skemaer ligger samlet til praktisk brug for parter og professionelle. Onlineformularer vedrørende forkyndelse på e-Justice-portalen
Bekendtgørelse om gennemførelse af forkyndelsesforordningen omarbejdning
Bekendtgørelsen gennemfører og supplerer EU’s forkyndelsesforordning i dansk ret og kobler den til e-CODEX-regimet. Den er procesretlig i formen, men dens konsekvenser er klart formueretlige i resultatet, fordi den påvirker, hvor hurtigt og hvor sikkert krav kan rejses og gennemtvinges i grænseoverskridende tvister. Den fastlægger bl.a. hvilke organer der er udpeget som fremsendende og modtagende instanser samt centralt organ, og den udpeger Domstolsstyrelsen som ansvarlig instans for oprettelse og tilsyn med autoriserede e-CODEX-adgangspunkter samt kontakten til EU-LISA.
Dertil kommer et konkret, praktisk vigtigt spor om sprog i forkyndelsesflowet, idet anmodninger og afleveringsattester kan udfærdiges på dansk, engelsk eller fransk. Endelig lægger bekendtgørelsen en dansk bro til elektronisk forkyndelse ved at pege på, at elektronisk forkyndelse efter EU-reglerne kan ske via de velkendte danske former for digital og forenklet digital forkyndelse, som i forvejen er et centralt værktøj i domstolenes drift. For virksomheder og rådgivere betyder det i praksis, at man bør tænke forkyndelsesstrategi ind allerede ved valg af værneting, udformning af kontraktklausuler om meddelelser og i den tidlige procesplan, fordi “forkyndelsesleddet” nu har flere tekniske og formelle kontrolpunkter, som kan give friktion, hvis de håndteres sent i forløbet.
MEPS og erhvervslejemål når energi bliver et kontraktvilkår
EU’s reviderede bygningsregulering lægger et tydeligt spor om minimumsstandarder for energimæssig ydeevne for erhvervsbygninger, hvor de dårligst præsterende segmenter skal løftes først. Rådet har i sin omtale fremhævet, at der for erhvervsbygninger arbejdes med minimumsstandarder, så bygningerne i 2030 og 2033 er løftet over de dårligst præsterende niveauer. Det er netop den type mekanik, som danske MEPS-modeller typisk omsætter til konkrete nationale tærskelkrav og kontrolspor. Rådet for EU om regler for bygningers energimæssige ydeevne
Bekendtgørelse om minimumsstandarder for energimæssig ydeevne i ikke-beboelsesbygninger MEPS
Det foreliggende udkast lægger op til en dansk MEPS-model for eksisterende ikke-beboelsesbygninger, defineret via BBR-anvendelseskoder, og med klare tærskler for energiforbrug. Kernen er to pejlemærker, der vil blive styrende for due diligence, lejekontrakter og værdiansættelse:
| Milepæl | Maksimalt energiforbrug | Typisk kontraktmæssig “trigger” |
|---|---|---|
| 2030 | 190 kWh/m²/år | Plan for energitiltag, CAPEX-budget, evt. regulering af driftsvilkår |
| 2033 | 168 kWh/m²/år | Skærpet investeringsbehov, genforhandling af lejevilkår og incitamenter |
Det praktiske nybrud er rentabilitetsprincippet, hvor kravene i udgangspunktet målrettes de tiltag, der er økonomisk rentable, kombineret med dispensationsmuligheder ved fx forventet nedrivning, vanskelige økonomiske/personlige vilkår eller manglende rentabilitet. I aftale- og formueretlig praksis betyder det, at parterne i stigende grad må dokumentere og forhandle sig frem til, hvem der bærer risikoen for, at “rentabelt” ændrer sig (renteniveau, energipriser, adgang til finansiering), og hvem der ejer dokumentationspakken over for tilsynsmyndigheden. Det gør standardklausuler i erhvervslejemål om forbedringer, drift og fordeling af energiinvesteringer mere centrale, og det øger værdien af at få energimærkning og beregningsforudsætninger “låst” i transaktionsmaterialet.
Rentabilitet bliver dermed ikke kun et teknisk spørgsmål, men en del af parternes risikoallokering i kontrakten.
Grønland procesændringer der flytter incitamenterne i civile sager
I Grønland har Inatsisatut tidligere behandlet tilslutningsspor til større ajourføringer af retsplejen, hvilket afspejler, at ændringerne ofte skal fungere i en virkelighed med store afstande, begrænset kapacitet og et stærkt behov for at prioritere domstolenes ressourcer. Inatsisartut dagsorden med omtale af ajourføring af retsplejeloven
Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland
Lovforslaget lægger op til en markant omkalibrering af procesøkonomien i Grønland, med flere elementer, der også har direkte formueretlig betydning. For civile sager er det særligt væsentligt, at der foreslås appelbegrænsninger, så domme i sager om krav på højst 50.000 kr. som udgangspunkt kun kan indbringes med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Det flytter forhandlingsstyrke og incitamenter: parter kan blive mere tilbøjelige til at indgå forlig tidligere, og rådgivere må endnu skarpere prioritere bevisførelse og anbringender i første instans, fordi “anden chance” bliver mere snæver.
Samtidig foreslås en forlængelse af fredningsperioden i fogedsager fra 6 til 12 måneder, hvilket ændrer kreditorers håndhævelsesstrategi og kan få betydning for aftaler om afdragsordninger, sikkerhedsstillelse og misligholdelsesbeføjelser, fordi rytmen i tvangsfuldbyrdelsen bliver langsommere. For virksomheder, der opererer i Grønland, bør disse ændringer ses sammen med kreditpolitikker, standardvilkår og dokumentationskrav, så tvist og inddrivelse ikke først tænkes ind, når konflikten er opstået.
Nye kapitaliseringsfaktorer i Grønland det tekniske tal der ender som kroner og øre
Kapitaliseringsvejledningen fastsætter de konkrete faktorer, der skal bruges ved omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb i arbejdsskadesager i Grønland. Det er et område, hvor formueretten bliver ekstremt håndgribelig: et skøn over fremtidige ydelser bliver med få multiplikationer til en engangssum, som kan påvirke forligsvilje, regresspørgsmål og forsikringsreserver.
Vejledning for Grønland om omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb i 2026
Vejledningen angiver også de centrale forudsætninger bag faktorerne, herunder anvendelse af dødelighedsbenchmarks, en fastsat rente og skattemæssige/pristalsmæssige antagelser. For parter i erstatnings- og forsikringssager betyder det, at argumentationen i højere grad bør fokusere på hvilken tabel og hvilken skadesperiode der er korrekt, frem for at “forhandle” tallet løst, fordi spændet i faktorerne kan være betydeligt på tværs af alder og ydelsestype. I praksis bør rådgivere derfor allerede ved sagens start lægge en enkel regneskitse ind i sagsstyringen, så man løbende kan vurdere, hvordan dokumentation om alder, skadestidspunkt og ydelsesart slår igennem i kapitalbeløbet.
Praktiske greb til virksomheder og rådgivere de næste skridt i sags- og kontraktmaskinrummet
Nedenfor er et kort, operationelt tjek, der typisk kan implementeres uden at vente på “den næste sag”:
-
Kontrakter og tvister på tværs af grænser
- Indarbejd en intern standard for, hvilke sprog der vælges i forkyndelsesanmodninger, og hvornår man bestiller oversættelse.
- Lav en fast “forkyndelsespakke” med dokumentliste, kontaktpunkter og kvalitetstjek, så sagens første uger ikke tabes på formalia.
-
Ejendomsporteføljer og erhvervslejemål
- Opdater due diligence-checklister med MEPS-risiko, herunder energimærkning, CAPEX-plan og rentabilitetsberegninger.
- Gennemgå lejeklausuler om forbedringer og drift, så det er klart, hvem der betaler, hvem der ejer gevinsten, og hvem der bærer dokumentationspligten.
-
Grønland inkasso, foged og småsager
- Skærp kravsdokumentation i første instans i småsager, fordi appelsporet foreslås snævret ind.
- Tilpas inddrivelsesstrategi til længere fredningsperiode, så afdragsaftaler og sikkerheder passer til en mere “langsom” fogedrytme.
Når disse ændringer rammer samtidig, er den fællesnævner, at dokumentation ikke længere kun er “nice to have”, men en del af selve værdien af kravet, bygningen eller sagen i retten.
