Få overblik over den nye lov om reparation af varer, digitale lejevarsler og ændringer i reglerne for biludlejning og forbrugerklager inden for aftale- og formueretten.
Moderniseringen af aftale- og formueretten fortsætter i et højt tempo i januar 2026 med markante spor inden for reparation, digital kommunikation og klage- og risikohåndtering.
De seneste offentliggjorte initiativer fra 15.–19. januar 2026 peger samlet på en tydelig retlig retning: mere digital sags- og kontraktstyring, stærkere forbrugerposition i køberetten og mere præcise undtagelser i klagesystemet, hvor EU-regler spiller en stigende rolle. På EU-niveau er “Right to Repair” allerede vedtaget som politisk projekt, med fokus på at gøre reparation til et reelt alternativ til udskiftning.
Oversigt over de nye initiativer
| Område | Dokument | Dato | Praktisk nøglepunkt |
|---|---|---|---|
| Forbrugerkøb | Lovforslag og købelovsændringer | 19. januar 2026 | 12 måneders fristforlængelse ved reparation og nye krav om reparerbarhed |
| Lejeret | Lovforslag L 96 | 16. januar 2026 | Digital afsendelse af “særligt bebyrdende meddelelser” under skærpede sikkerhedskrav |
| Biludlejning | Høringsudkast bekendtgørelse | 15. januar 2026 | Højere maksimum for aftalt selvrisiko og mere digital kontrol/opbevaring |
| Klagesystem | Ændringsbekendtgørelse | 17. januar 2026 | Beløbsgrænser gælder ikke for klager om søpassagerrettigheder |
| Krav og fordringer | Vejledning | 16. januar 2026 | Skærpet procesdisciplin for “lån” mod overdragelse af krav mod LG |
Digital dokumentation i fokus
I praksis bliver “beviset” i stigende grad digitalt: Hvem sendte hvad, hvornår, via hvilken løsning – og kan det dokumenteres?
Reparation som førstevalg i købeloven og ny lov om reparation af varer
Justitsministeriets forslag til lov om reparation af varer og de tilknyttede ændringer i købeloven flytter reparation fra at være en serviceydelse i periferien til at blive et centralt juridisk parameter i både mangelsbedømmelsen og forbrugerens retsmidler.
Nye kriterier for mangelsbedømmelse
To greb er særligt indgribende: For det første indføres “reparationsmuligheder” som et moment i vurderingen af, om en vare er mangelfuld, hvilket presser producenter og sælgere i retning af mere reparerbare produkter og klarere reservedele- og værktøjssetup.
Forlænget reklamationsfrist og oplysningspligt
For det andet foreslås en forlængelse af reklamationsfristen med 12 måneder én gang, når forbrugeren vælger reparation som afhjælpning frem for omlevering, hvilket i praksis gør valget mellem reparation og omlevering til et spørgsmål om både tid og risikoallokering i salgsleddet. Hertil kommer et standardiseret europæisk reparationsoplysningsskema, forbud mod tekniske benspænd mod uafhængige reparatører (herunder visse begrænsninger i brugen af software/hardware til at blokere fx 3D-printede eller brugte reservedele), samt mulighed for erstatningsvare under reparation og etablering af platformsløsninger, der skal gøre det lettere at finde reparatører.
Konsekvenser for detailleddet
For detailled og producenter betyder det typisk behov for opdaterede salgs- og garantitekster, interne flows for “reparer eller ombyt”, og et mere dokumentationstungt aftersales-setup, hvor reparerbarhed bliver en del af compliance-billedet.
Digitale opsigelser og påkrav i lejemål under skærpede sikkerhedskrav
Med lovforslag L 96 lægges der op til et markant skifte i lejelovens kommunikationsregime ved at åbne for digital kommunikation om de mest indgribende meddelelser i lejeforholdet, de såkaldt særligt bebyrdende meddelelser.
Krav til sikre digitale løsninger
Kernen er, at opsigelser (og indsigelser) samt påkrav ved betalingsmisligholdelse kan sendes digitalt, men kun hvis parterne aktivt har aftalt det, og kun via en løsning, der kvalificerer som “sikker digital postleverandør” med end-to-end-kryptering og adgangskontrol via MitID – almindelig e-mail er dermed i praksis sat uden for døren til denne type meddelelser.
Beskyttelse af lejeren og aftalens rammer
En central lejerbeskyttelse er, at lejeren udpeger leverandøren, og at ordningen falder bort, hvis en part er fritaget for Digital Post; samtidig kan begge parter rulle ordningen tilbage med varsel, hvilket gør aftale- og bevisdesignet vigtigt: Udlejere bør forberede standardklausuler, samtykke-flow og logning (afsendelse, modtagelse, identifikation), mens lejere får et nyt værktøj til at sikre hurtig og sporbar kommunikation – men også et ansvar for at vælge en løsning, der reelt anvendes i hverdagen.
Biludlejning med højere aftalt selvrisiko og mere digital kontrol
Færdselsstyrelsens høringsudkast til bekendtgørelse om udlejning af motorkøretøjer uden fører er praktisk orienteret og rammer et område, hvor kontrakt- og erstatningsret møder drift: dokumentation, kontrol og hæftelse.
Digitalisering af kontrol og opbevaring
Tre ændringer står tydeligt frem: Der åbnes for elektronisk kontrol af kørekort ved udlejning (fx via digitale hjælpemidler), kravet om opbevaring af lejekontrakter kan opfyldes ved digital opbevaring.
Højere selvrisiko og krav til gennemsigtighed
Den beløbsmæssige ramme for, hvad udlejer og lejer kan aftale om lejers hæftelse (selvrisiko), løftes til et højere maksimum på 15.000 kr. For branchen er det ikke bare et tal, men et vilkårsvalg med konsekvenser for kunderejsen og tvistprofilen: Et højere aftalt hæftelsesniveau kræver typisk skarpere, mere forståelige vilkår, tydelig acceptmekanik og konsistent information før aftaleindgåelse – ellers risikeres konflikter om gennemsigtighed og rimelighed, særligt i digitale “hurtig-udlevering”-flows.
Forbrugerklager om sørejser uden beløbsgrænser i klagesystemet
Ændringen af bekendtgørelsen om behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus og Forbrugerklagenævnet er smal, men skarp: Under- og overgrænserne for, hvilke klager der kan behandles, skal ikke gælde for klager, der er omfattet af EU-forordning 1177/2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje.
Harmonisering med EU-retten
Den praktiske effekt er, at klager om fx forsinkelse/aflysning, bistand og visse kompensations-/refusionsspørgsmål på søområdet ikke falder ud af systemet alene på grund af sagens beløb. Det er en tydelig harmoniseringstanke: Når EU-retten opstiller rettigheder for passagerer, skal nationale procesfiltre ikke i sig selv blive en barriere.
Betydning for operatører og forbrugere
For rederier, operatører og formidlere betyder det øget behov for at have en ensartet klagehåndtering og dokumentationsstandard også i mindre økonomiske sager, fordi porten til nævnsbehandling står bredere. For forbrugere betyder det omvendt lettere adgang til at få prøvet rettigheder, der kan være “små” i kroner, men store i princip.
Nye procesgreb i vejledning om lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes Garantifond
Den nye vejledning om udbetaling af dagpenge og efterløn som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes Garantifond strammer især op på procesdisciplinen og grænsefladen mellem fordringsret og ydelsesadministration.
Krav til overdragelse og meddelelse
Hovedideen fastholdes: Et medlem, der anmelder krav til LG om tab af løn i en opsigelsesperiode, kan modtage dagpenge/efterløn som lån, men kun hvis medlemmet skriftligt overdrager hele kravet til a-kassen, og a-kassen giver LG klar og tydelig meddelelse om overdragelsen, så sikkerheden faktisk etableres (ellers risikeres udbetaling til medlemmet uden om a-kassen).
Detaljerede anvisninger og risiko
Vejledningen går samtidig ned i maskinrummet om, hvad der tæller som lønerstatning (som påvirker retten), hvordan lånebeløb beregnes efter de almindelige satser, hvordan skat håndteres (lånekarakteren ændrer afregningen), og hvad der sker, hvis LG kun dækker en del af opsigelsesperioden, så der opstår et supplerende krav mod konkursbo/dødsbo, som også kan skulle overdrages. For lønmodtagere og rådgivere er nøgleordet timing og dokumentation: den korrekte rækkefølge (anmeldelse, overdragelse, meddelelse, udbetaling) reducerer risiko for dobbeltudbetaling og efterfølgende tilbagebetalingskonflikter.
Praktiske opmærksomhedspunkter for kontrakter og processer
I lyset af de nye regler bør virksomheder og organisationer fokusere på at tilpasse deres interne processer og kontrakter for at sikre compliance og effektiv drift.
Konkrete handlingspunkter
- Opdatér standardvilkår i salgskæden så reparation, omlevering, oplysningspligter og dokumentation hænger sammen på tværs af kundeservice, værksted og leverandører.
- Design digital kommunikation som bevisdisciplin hvor logning, identifikation og integritet er tænkt ind fra start, ikke som “IT-tilvalg”.
- Gennemgå klageflows og sørg for, at EU-regulerede rettigheder håndteres med samme systematik i små og store krav.
- Sikr transport- og overdragelsesprocesser (fx ved krav mod fonde/boer) med klare erklæringer, rettidig meddelelse og intern kontrol af rækkefølge.
Ledelsesmæssig forankring
I praksis betyder det, at jurister og compliancefunktioner bør sætte sig for bordenden af tre konkrete leverancer allerede nu: (i) nye skabeloner og checklister til kundevendte aftaler, (ii) et “audit-spor” for digitale meddelelser og accept, og (iii) en opdateret tvist- og klagepolitik, hvor medarbejdere kan se præcis, hvilke typer krav der skal løftes til nævnsbehandling, og hvilke dokumenter der skal kunne findes frem – hurtigt og reproducerbart.
