Præcis ordlyd er afgørende i flere markante afgørelser, hvor uklare udbudskrav medfører annullation, og domstolene udvider varemærkebeskyttelsen markant mod ulovlig snyltning på stærke brands.
Fraværet af et fysisk mellemrum i en rottefælde koster et midlertidigt forbud i en milliondyr patentstrid, mens et uklart CV-krav får Klagenævnet for Udbud til at annullere en it-rammeaftale. Samtidig udvider Sø- og Handelsretten beskyttelsen af stærke brands i en principiel dom om sportstøj og solbriller.
Den præcise ordlyd i patenter, forligsaftaler og udbudsmateriale er helt afgørende for virksomheders markedsposition og juridiske rettigheder. Det understreges af en række markante afgørelser fra domstolene og klagenævnene, hvor marginaler har afgjort millionkontrakter og rettighederne til kerneprodukter. Samtidig trækker domstolene nye, skarpe grænser for, hvor tæt konkurrenter må lægge sig op ad velkendte varemærker.
Nedenstående tabel giver et overblik over de fire centrale afgørelser inden for aftale- og formueretten, som denne artikel analyserer.
| Sagens parter | Instans | Stridspunkt | Afgørelsens kerne |
|---|---|---|---|
| Planet Nusa mod Ankenævnet for Patenter og Varemærker | Sø- og Handelsretten | Varemærkeregistrering | Velkendt varemærke forhindrer registrering af forveksleligt navn, selvom produkterne ikke umiddelbart ligner hinanden. |
| Bygma mod Byggmax Group | Østre Landsret | Forligs- og sameksistensaftale | Opkøb af datterselskab berettiger ikke til at videreføre et forveksleligt navn i strid med en indgået aftale. |
| Anticimex mod Tec-SolutionZ | Sø- og Handelsretten | Patentkrænkelse | Ordet "adskilt" i patentkravet kræver fysisk afstand og dækker ikke over en blot indvendig barriere. |
| Viegand Maagøe mod Energistyrelsen | Klagenævnet for Udbud | Evaluering af CV-krav i udbud | Uklar udbudstekst om medarbejderkategorier førte til uretmæssig straf i pointgivning og efterfølgende annullation. |
Sø- og Handelsretten beskytter Planet Nusa mod solbrillekopi
I en principiel varemærkesag har det populære sportstøjsbrand Planet Nusa med succes forhindret selskabet Brix Denmark ApS i at registrere varemærket "NUSA PLANET" for blandt andet optiske apparater og solbriller (klasse 9).
Sagen centrerede sig om forskellen mellem direkte varelighed og den udvidede beskyttelse af velkendte varemærker. Sø- og Handelsretten var enig med Ankenævnet i, at der ikke er direkte varelighed mellem sportstøj og solbriller, idet solbrillers formål grundlæggende adskiller sig fra beklædning. Retten bemærkede endda, at solbriller ikke kan anses for at være "nødvendige eller bare generelt vigtige at bære i forbindelse med sportstøj."
Udvidet beskyttelse af velkendte varemærker
Alligevel valgte retten at blokere registreringen med henvisning til Varemærkeloven § 15, stk. 3, som giver velkendte varemærker en særlig beskyttelse mod snyltning. Planet Nusas massive tilstedeværelse på sociale medier, et stærkt community og en omsætning på over 65 mio. kr. overbeviste retten om brandets styrke.
"Det er ubetænkeligt at antage, at brugen af NUSA PLANET i den omhandlede sammenhæng vil medføre en utilbørlig udnyttelse af PLANET NUSA-varemærkets særpræg," udtalte Sø- og Handelsretten.
Dermed slår dommen fast, at stærke, velkendte brands kan forhindre konkurrenter i at registrere spejlvendte versioner af deres navn – også i produktkategorier, som brandet ikke primært opererer i.
Østre Landsret dømmer Byggmax for brud på sameksistensaftale
I en anden opsigtsvækkende strid om brandrettigheder har Østre Landsret omstødt en afgørelse fra Sø- og Handelsretten og dømt den svenske byggekæde Byggmax Group AB for brud på en sameksistensaftale indgået med danske Bygma Gruppen A/S.
De to giganter indgik i 2020 en forligs- og sameksistensaftale for at undgå varemærkeforveksling. Men da Byggmax i 2022 opkøbte det danske e-handelsselskab BygMax A/S for 45 mio. kr., valgte svenskerne at videreføre det danske selskabs navn, som klart forveksles med Bygmas registrerede varemærker. Dette stred ifølge landsretten imod aftalens loyalitetsforpligtelse og den konkrete bestemmelse om, at parterne skulle undgå forveksling.
Aftalens loyalitetsforpligtelse
"Forpligtelsen i aftalens pkt. 4.3 indebærer efter landsrettens opfattelse, at Byggmax Group AB ikke efter overtagelsen af BygMax A/S i begyndelsen af 2022 uden skriftligt samtykke fra Bygma A/S kunne fortsætte med at benytte BygMax A/S' kendetegn," fastslog Østre Landsret.
Selvom Byggmax blev dømt til at indstille brugen af navnet i Danmark, fik Bygma dog ikke medhold i deres erstatningskrav på 250.000 kr., da selskabet ikke kunne dokumentere et konkret økonomisk tab som følge af aftalebruddet.
Fysisk afstand afgør patentstrid om rottefælder
At en enkelt glose kan være forskellen på monopol og fri konkurrence, står klart i en patentstrid mellem skadedyrsbekæmperne Anticimex Innovation Center og Tec-SolutionZ. Anticimex forsøgte at få nedlagt et midlertidigt forbud mod Tec-SolutionZ's rottefælde "Trap-X", som de mente krænkede to af deres patenter.
Omdrejningspunktet var patentets krav om, at fælden skal have et batterihus, der er "adskilt" fra fældehuset. Anticimex argumenterede for, at en intern skillevæg var tilstrækkelig til at opfylde kravet om adskillelse. Tec-SolutionZ forsvarede sig med, at "adskilt" i patentets kontekst – hvor elektronikken skal holdes væk fra skadelige kloakgasser – kræver en egentlig fysisk afstand mellem de to komponenter.
Rettens tekniske vurdering
Sø- og Handelsretten gav Tec-SolutionZ medhold ud fra en helhedsorienteret teknisk læsning af patentet:
"I Trap-X er der i funktionsdygtig tilstand ikke nogen fysisk afstand mellem fældehuset og batterihuset som anført ovenfor, og af den grund er der ikke sandsynliggjort nogen krænkelse af de påberåbte stridspatenter," konkluderede retten og nægtede at fremme forbudssagen.
Uklart CV-krav koster Energistyrelsen it-rammeaftale
Offentlige udbud er underlagt strenge krav til gennemsigtighed, og manglende præcision i udbudsmaterialet har nu kostet Energistyrelsen en ny rammeaftale til en værdi af op mod 20 mio. kr.
Klagenævnet for Udbud har annulleret styrelsens tildeling af en kontrakt om drift af it-systemet Energi- og Bygningsanalysen til selskabet Immeo, efter at rådgivningsvirksomheden Viegand Maagøe klagede over evalueringen. Problemet opstod i underkriteriet "Leverandørens team", hvor tilbudsgiverne måtte indsende maksimalt syv CV'er for "relevante medarbejderkategorier".
Pointstraf og brud på gennemsigtighed
Energistyrelsen straffede Viegand Maagøe pointmæssigt for ikke at have indsendt et CV for en juniorkonsulent. Viegand Maagøe havde i stedet prioriteret at udfylde de syv pladser med tungere ekspert- og seniorprofiler, da ordet "relevante" ikke indikerede et absolut krav om at dække samtlige kategorier fra prisbilaget.
Klagenævnet fandt, at styrelsens pointstraf var et brud på Udbudsloven § 2 om ligebehandling og gennemsigtighed:
"Det har således ikke været gennemsigtigt for tilbudsgiverne, at der som anført af Energistyrelsen skulle medsendes CV’er for alle medarbejderkategorier med undtagelse af medarbejderkategorien 'studentermedhjælper'."
Da prisforskellen mellem Viegand Maagøe og Immeos tilbud var marginal (5,65 mod 5,87 point), vurderede klagenævnet, at fejlen havde haft afgørende betydning for udfaldet, og tildelingsbeslutningen blev dermed annulleret.
Konklusion: Den nådesløse præcision
De fire sager illustrerer samlet set den nådesløse præcision, der kræves ved udformning af juridiske dokumenter i erhvervslivet. En upræcis formulering i et udbud kan tvinge en styrelse til at gå om, og manglen på et millimeterstort mellemrum kan fjerne fundamentet under et europæisk patent. For virksomheder og deres rådgivere understreger afgørelserne vigtigheden af at forudse alle tænkelige fortolkningsmuligheder, før blækket sættes på papiret.
EU-Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder
Ankenævnet på Energiområdet
Forbrugerombudsmanden
