Europa-Parlamentet har godkendt en aftale, der sikrer sociale rettigheder for udstationerede arbejdstagere i EU. Samtidig lancerer Kommissionen en pakke mod fattigdom med fokus på kvalitetsjob.
Efter knap et årtis forhandlinger sætter EU nu punktum for uklarhederne om sociale ydelser for udstationerede og grænsependlere med nye dagpengeregler. Samtidig præsenteres en massiv anti-fattigdomspakke, der skal sikre kvalitetsjob og løfte millioner af europæere ud af arbejdsfattigdom.
Hele 16 millioner europæere står op hver morgen og går på arbejde, men kæmper alligevel for at få enderne til at mødes. At én ud af otte lønmodtagere i EU befinder sig i arbejdsfattigdom er en af de primære drivkræfter bag en række opsigtsvækkende ansættelsesretlige og socialpolitiske tiltag, der netop er vedtaget i EU. Samtidig med at Kommissionen forsøger at knække kurven for social udstødelse, har Europa-Parlamentet stemt en længe ventet aftale igennem, der regulerer rettighederne for grænseoverskridende arbejdstagere og klarlægger, hvilken medlemsstat der fremover hænger på dagpengeregningen.
Nye dagpengeregler og strammere anmeldelseskrav for udstationering
Europa-Parlamentets Udvalg for Beskæftigelse og Sociale Anliggender har netop godkendt en foreløbig aftale, der moderniserer reglerne for koordinering af sociale sikringsordninger. Aftalen, som har været forhandlet i næsten 10 år, har afgørende betydning for danske arbejdsgivere med ansatte over landegrænser samt for det danske a-kassesystem.
Præcisering af ansvaret for dagpenge
Et af de centrale elementer i den nye aftale er en præcisering af dagpengereglerne. Fremover er det den medlemsstat, hvor en person sidst har arbejdet eller været forsikret i mindst én sammenhængende måned, der har ansvaret for at udbetale dagpenge. For grænsependlere indføres et krav om mindst 22 sammenhængende ugers beskæftigelse, før arbejdslandet hæfter for udbetalingen. Samtidig udvides eksporten af dagpenge for arbejdssøgende, der rejser til et andet EU-land, til minimum seks måneder.
Skærpede anmeldelseskrav for danske virksomheder
For danske virksomheder er ændringerne vedrørende udstationering særligt indgribende. Lønmodtagere kan fortsat være udstationeret i op til 24 måneder under hjemlandets sociale sikring, forudsat at de har været forsikret der i mindst tre måneder. Der indføres dog et nyt obligatorisk forhåndsanmeldelsessystem for udstationeringer.
| Aktivitetstype | Krav om anmeldelse |
|---|---|
| Almindelig udstationering | Obligatorisk forhåndsanmeldelse |
| Bygge- og anlægssektoren | Altid anmeldelsespligtig uden undtagelser |
| Forretningsrejser (maks. 3 dage inden for 30 dage) | Fritaget for anmeldelse |
Adskillelse af familieydelser for en mere ligelig fordeling
På familieområdet adskiller de nye regler desuden indkomsterstattende kontantydelser (forældreorlov) fra øvrige familieydelser for at understøtte en mere ligelig fordeling af omsorgsarbejdet. Ordfører Gabriele Bischoff understregede vigtigheden af gennembruddet i den fulde aftaletekst (PDF version):
"Efter næsten 10 års forhandlinger viser denne aftale, at Europa kan levere: Den beskytter arbejdstagere, understøtter fair mobilitet, styrker tilliden mellem nationale systemer og styrker koordineringen mellem medlemsstaterne for at bekæmpe misbrug."
Historisk EU-pakke kobler fattigdomsbekæmpelse og ansættelsesret
I skyggen af den geopolitiske og økonomiske ustabilitet har Europa-Kommissionen fremlagt EU's første samlede fattigdomsstrategi. Næstformand Roxana Mînzatu præsenterede initiativet på baggrund af dystre tal fra Eurostat, der peger på, at over 50 millioner europæere står uden for arbejdsmarkedet, selvom de har kapacitet til at arbejde.
Fokus på kvalitetsjobs og aktivering
Et af de mest markante ansættelsesretlige greb i strategien er et opgør med princippet om, at ethvert job er godt nok. Arbejde anerkendes som den primære vej ud af fattigdom, men Kommissionen slår fast, at indsatsen skal rettes mod skabelsen af kvalitetsjobs med rimelig løn og beskyttede arbejdsforhold. For at realisere dette planlægger Kommissionen at indlede en formel høring af arbejdsmarkedets parter om et muligt direktiv, der skal sikre effektive aktiveringsindsatser. Dette vil uundgåeligt få betydning for udformningen af fremtidens danske beskæftigelsesindsats.
Inkluderende beskæftigelse for personer med handicap
Strategien suppleres af en revideret strategi for de 90 millioner europæere, der lever med et handicap. Her er målet blandt andet at udbrede et digitalt europæisk handicapkort og fremme inkluderende beskæftigelse for at sikre, at rettighederne ikke blot eksisterer på papiret.
"Vi har en økonomisk og social nødsituation. Vi er nødt til at handle nu – at bekæmpe fattigdommen i dag og forebygge den i morgen," lød det fra næstformand Roxana Mînzatu ved præsentationen.
Milliardinvesteringer og fælles europæisk pres på medlemsstaterne
Fattigdomspakken er ikke kun baseret på bløde hensigtserklæringer, men ledsages af en aggressiv målsætning om at løfte 15 millioner borgere ud af fattigdom eller social udstødelse inden 2030. Strategien udstikker klare forventninger til medlemsstaternes adgang til ydelser og tilstrækkelige indkomststøttesystemer. Op mod 50 % af de borgere, som i nogle lande er berettigede til indkomststøtte, benytter sig ikke af den.
Massive investeringer og særligt udsatte grupper
EU kaster store summer efter problemet og aktiverer blandt andet 50,2 milliarder euro fra Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) samt midler fra Den Europæiske Investeringsbank. Et særligt fokus er lagt på de grupper, som i forvejen er marginaliserede på arbejdsmarkedet og i samfundet.
| Særligt udsatte grupper | Risiko for fattigdom eller social udstødelse |
|---|---|
| Arbejdsløse (2025) | 66 % |
| Personer helt uden for arbejdsmarkedet | 44 % |
| Født uden for EU | 39 % |
| Personer med handicap | 29 % |
| Unge (16–29 år, 2025) | 24 % |
Indsatser mod boligudstødelse og Børnegarantien
Udover beskæftigelsesmålene vil Kommissionen bekæmpe boligudstødelse via tidlige varslingssystemer og oprette nationale fattigdomskoordinatorer. For at understøtte de fremtidige generationer på arbejdsmarkedet styrkes den Europæiske Børnegaranti, som målrettes mod de over 19 millioner børn, der i dag befinder sig i risikozonen.
Teknisk præcisering vedrørende kollektive afskedigelser
Selvom opdateringen af forordning (EU) 2021/691 om Den Europæiske Globaliseringsfond for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) blot er af teknisk karakter og primært vedrører den italiensksprogede udgave, tjener den som en vigtig påmindelse om de gældende regler for kollektive afskedigelser.
Berigtigelsen retter en fejl i artikel 5, som definerer skæringsdatoen for, hvornår en sag kan være berettiget til hjælp fra fonden. Det præciseres nu entydigt på tværs af sprogversionerne, at den afgørende dato er den dato, "på hvilken arbejdsgiveren skriftligt underretter den kompetente offentlige myndighed om projektet vedrørende kollektive afskedigelser". Dette bringer teksten i fuld overensstemmelse med Rådets direktiv 98/59/EF og sikrer retssikkerheden for multinationale virksomheder, der skal navigere i varslingsreglerne ved større masseafskedigelser.
Energinet
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
