Folketinget har modtaget nye forslag, der blandt andet skal sikre id-kort på store byggepladser for at bekæmpe social dumping. Samtidig foreslås en ny beløbsordning og ændrede asbestregler.
Et massivt krav om obligatoriske id-kort på landets største byggepladser er netop blevet genfremsat for at komme social dumping til livs efter vinterens folketingsvalg. Samtidig åbner regeringen for en helt ny, overenskomstbaseret beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, mens Danmarksdemokraterne går til kamp mod et asbestforbud, de frygter vil stavnsbinde husejere i landdistrikterne.
Genoplivet opgør med social dumping: Obligatoriske id-kort på byggepladser
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har netop fremsat et længe ventet lovforslag, der indfører et lovkrav om obligatoriske id-kort på alle bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum over 100 mio. kr. Lovforslaget, som udmønter dele af den brede politiske aftale om en styrket indsats mod social dumping fra oktober 2025, blev oprindeligt fremsat som lovforslag L 120. Dette bortfaldt imidlertid, da der blev udskrevet folketingsvalg i februar 2026, og regeringen har nu fremsat lovgivningen på ny.
Registrering og indberetningspligt
I praksis betyder lovforslaget, at der indføres en formel indberetningspligt for bygherren til Arbejdstilsynet. Hver enkelt medarbejder på de store byggepladser vil skulle bære et id-kort, og der skal ske en systematisk registrering af den præcise opholdstid på pladsen. Formålet er at fjerne muligheden for, at udenlandske underleverandører systematisk kan underbetale deres medarbejdere, overtræde arbejdsmiljøreglerne eller helt operere uden for myndighedernes radar på de ofte kaotiske og uoverskuelige byggepladser.
Krav og fremtidig administration
"Der indføres med forslaget et krav om id-kort på bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum på over 100 mio. kr., herunder krav til hvilke oplysninger id-kortet skal indeholde, registrering af opholdstid på bygge- og anlægsprojekterne og en indberetningspligt for bygherre til Arbejdstilsynet," fremgår det af lovforslagets bemærkninger.
Lovforslaget overlader det desuden til beskæftigelsesministeren at træffe beslutning om den konkrete udførelse – altså hvorvidt byggebranchen selv skal stå med ansvaret for at drive id-kortløsningen, eller om Arbejdstilsynet skal udvikle og administrere et statsligt id-kort. Sagen afventer nu 1. behandling.
Ny beløbsordning: Udenlandsk arbejdskraft til lavere løn – med overenskomstkrav
Mens kontrollen skærpes i byggeriet, forsøger regeringen samtidig at imødekomme erhvervslivets massive mangel på kvalificeret arbejdskraft. Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov har fremsat lovforslag (L 16), som skaber en ny "overenskomstbaseret beløbsordning". Den skal gøre det markant lettere for certificerede danske virksomheder at rekruttere fra en række udvalgte tredjelande.
Lavere løngrænse og skærpede krav
Med forslaget kan der gives opholds- og arbejdstilladelser til en årlig løn på blot 322.000 kr. (i 2026-niveau), hvilket er en væsentlig lavere grænse end de eksisterende beløbsordninger. Til gengæld er kravene til arbejdsgiverne skruet tilsvarende op. For at udnytte ordningen skal virksomheden:
- Være officielt certificeret og have minimum 10 fuldtidsansatte i Danmark.
- Sikre at medarbejderen ansættes på fuld tid, og at stillingen er omfattet af en godkendt dansk overenskomst.
- Kun hente arbejdskraft fra en specifik positivliste af lande (blandt andet top 10-investeringslande samt lande med bilaterale mobilitetsaftaler).
- Kun benytte ordningen, så længe ledigheden i Danmark er lav (fastsat til maksimalt 3,75 pct.).
Kontrol og ikrafttrædelse
En politisk hjørnesten i lovforslaget er at inddrage arbejdsmarkedets parter aktivt i kontrollen af ordningen for at sikre, at den lavere indtægtsgrænse ikke bruges som en bagdør til løntrykning. Bliver forslaget vedtaget i Folketingssalen, står den nye beløbsordning til at træde i kraft den 1. januar 2027.
Oprør mod asbestforbud i landdistrikterne
Sideløbende med regeringens lovinitiativer er Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget blevet præsenteret for et opsigtsvækkende beslutningsforslag (B 24). Forslaget er fremsat af Kim Edberg Andersen og en række kolleger fra Danmarksdemokraterne, som har valgt at tage et politisk livtag med den nyligt implementerede nationale asbeststrategi.
Stop for højtryksspuling af asbesttage
Kernen i konflikten er den ændrede asbestbekendtgørelse, som pr. 21. december 2025 fjernede Arbejdstilsynets beføjelse til at give dispensation til højtryksspuling af asbesttage. Desuden bortfaldt alle allerede udstedte dispensationer den 1. juli 2026. I praksis betyder det et totalt stop for, at private boligejere kan få renset og overfladebehandlet deres udtjente asbesttage for at forlænge levetiden. De tvinges dermed ud i at skulle betale for en komplet – og ofte meget bekostelig – udskiftning af hele taget.
Økonomiske konsekvenser for boligejere
Danmarksdemokraterne advarer mod konsekvenserne og frygter, at forbuddet i praksis vil tvinge asbesttagene ud i et kritisk forfald. Forslagsstillerne mener, at reglen rammer socialt og geografisk skævt, da boligpriserne i mange landdistrikter slet ikke kan finansiere de dyre tagudskiftninger.
"Boligejerne fratages muligheden for at levetidsforlænge deres tag, og mange i vores landdistrikter vil stå uden mulighed for at finansiere en udskiftning af deres asbestholdige tag [...] hvilket øger risikoen for afgivelse af sundhedsskadelige asbestfibre til omgivelserne," lyder opråbet fra Danmarksdemokraterne i forslagets bemærkninger.
Partiet kræver derfor regeringen pålagt, at bekendtgørelsen ændres senest ved udgangen af 2026, så højtryksspuling under ordnede forhold igen bliver muligt. Beslutningsforslaget er netop fremsat og afventer nu den videre drøftelse, der vil tvinge udvalget til at navigere i spændingsfeltet mellem strengere arbejdsmiljøregler og store økonomiske byrder for husejere i provinsen.
