Nye lovforslag skærper straffen for ledelsen i grove arbejdsmiljøsager, indfører differentierede bøder efter virksomhedsstørrelse og giver ansatte direkte adgang til asbestprøver. Samtidig opdateres reglerne for Barsel.dk, seniorpræmien og dagpengelån.
Med fremsættelsen den 17. december 2025 af lovforslag L 89 lægges der op til en markant opstramning på arbejdsmiljøområdet, hvor især asbest og dødsulykker får en ny, tungere strafferetslig vægt. Samtidig kommer der i disse dage nye bekendtgørelser og vejledninger, som i praksis får betydning for virksomheders løn og HR processer, herunder Barsel.dk bidrag, opgørelsen af beskæftigelseskravet til seniorpræmie, en lånemulighed i dagpenge og efterlønsregi ved krav mod LG samt et samlet overblik over satserne for 2026.
Stramning af arbejdsmiljøansvar i lovforslag L 89
Lovforslag L 89 udmønter politiske aftaler om en national asbeststrategi og en skærpet indsats mod social dumping, hvor ambitionen er tydeligere personligt ansvar, mere mærkbare sanktioner og bedre transparens for ansatte, herunder via direkte adgang til tredjeparts analyseresultater. (bm.dk)
Det mest opsigtsvækkende er, at der opstilles vejledende strafniveauer for fængsel til personer i ledelsen i særligt grove sager, især ved grove asbestovertrædelser og ulykker med døden til følge, samtidig med at bøderne for to udvalgte “formelle” overtrædelser foreslås differentieret efter virksomhedsstørrelse. Den økonomiske logik er enkel: Overtrædelser, som tidligere kunne opleves som en “standardbøde”, skal i større virksomheder kunne mærkes i et niveau, der svarer til risikoen og den forventede compliance kapacitet. Forslaget indeholder desuden en bemyndigelse, så ansatte eller arbejdsmiljøorganisationen får resultater af asbestprøver direkte fra analysefirmaet for at modvirke manipulation eller tilbageholdelse af oplysninger.
Bødeniveauer og dokumentationskrav
“Stop svindel med resultater af asbestprøver” bliver et bærende formål.
Bødeforslaget for udvalgte formelle overtrædelser (manglende PSS og manglende ulykkesanmeldelse) kan illustreres sådan:
| Virksomhedsstørrelse | Nuværende niveau | Foreslået niveau |
|---|---|---|
| 0-34 ansatte | 10.000 kr. | 10.000 kr. |
| 35-99 ansatte | 10.000 kr. | 43.750 kr. |
| 100+ ansatte | 10.000 kr. | 50.000 kr. |
I praksis rammer det især bygge og anlægsprojekter, hvor Plan for sikkerhed og sundhed er et centralt styringsværktøj på større byggepladser, og hvor Arbejdstilsynet allerede beskriver PSS som grundlaget for koordinering og løbende opdatering i udførelsesfasen. (at.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
Nye administrative og økonomiske regler
En række nye bekendtgørelser og vejledninger præciserer reglerne for barselsudligning, seniorpræmie, dagpengelån og satser for det kommende år. Nedenfor gennemgås de væsentligste ændringer og deres betydning for administrationen.
Barsel.dk får mere præcise rammer for bidrag og undtagelser
Den nye bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked samler og præciserer reglerne om, hvem der er bidragspligtige til Barsel.dk, hvilke lønmodtagergrupper der udløser fritagelse, samt hvordan bidraget beregnes og opkræves, herunder sondringen mellem arbejdsgivere, der er fuldt omfattet, og arbejdsgivere, der kun er delvist omfattet og derfor selv skal beregne og indberette. For mange HR og lønfunktioner bliver nøglepunktet, at bidraget i praksis hænger tæt sammen med ATP indberetningen, og at undtagelserne bl.a. kan omfatte elever under 25 år samt lønmodtagere med lav ugentlig arbejdstid, hvilket i praksis gør korrekt klassifikation og indberetning til et økonomisk compliance punkt. Et supplerende, praktisk overblik over beregningslogikken findes hos Virk, hvor Barsel.dk beskrives som en ordning, hvor bidraget beregnes ud fra indberettet ATP bidrag. (virk.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked
Seniorpræmien får skarpere dokumentationsspor for beskæftigelseskravet
Bekendtgørelsen om skattefri seniorpræmie går ned i maskinrummet på det, der ofte udløser tvivl i konkrete sager, nemlig hvilke datakilder der lægges til grund ved opgørelsen af beskæftigelseskravet og hvad der sker, hvis registrene er ufuldstændige eller fejlbehæftede. Der opstilles et tydeligt hierarki, hvor løntimer og A indkomst for ukontrollabel arbejdstid hentes i indkomstregisteret, mens bl.a. B indkomst, overskud fra selvstændig virksomhed og visse ejerforhold i selskaber knyttes til årsopgørelsen, med en særregel når optjeningsperioden ikke fuldt ud kan understøttes af den afsluttede årsopgørelse. Derudover indføres et digitalt valideringsgreb, hvor time og indkomst kobles for at kontrollere, at lønarbejde reelt har et indkomstniveau, der kan medregnes. For borgere betyder det i praksis færre “skøn” og flere standardiserede afgørelser, men for arbejdsgivere og rådgivere kan det øge betydningen af rettidig og korrekt timeindberetning. Som kontekst beskriver borger.dk også, at seniorpræmien knytter sig til et konkret timekrav i optjeningsperioden, og at opgørelsen baseres på indberettede timer og udvalgte indkomsttyper. (borger.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om en skattefri seniorpræmie
Dagpenge og efterløn kan udbetales som lån ved krav mod LG
Bekendtgørelsen om udbetaling af dagpenge og efterløn som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes Garantifond målretter en helt konkret likviditetsproblematik i konkurs og rekonstruktionssituationer. Hovedgrebet er, at medlemmet, der har anmeldt krav om løn i en opsigelsesperiode til LG, kan få en a kasseudbetaling som lån, der svarer til dagpenge eller efterløn, forudsat at medlemmet i øvrigt opfylder rådigheds og berettigelsesbetingelserne. For arbejdsgivere ændrer det ikke selve konkursprocessen, men for den enkelte lønmodtager kan det afbøde et midlertidigt “ydelses tomrum”, og for a kasserne er det en regel, der kræver stram dokumentation og korrekt overdragelse af krav. Virk beskriver samtidig LG som myndighedskontaktpunkt med selvbetjeningsspor og udbetalingsoversigter, hvilket i praksis er relevant, når lønmodtagere skal navigere i sagsforløbet. (virk.dk)
Satser for 2026 samles i én vejledning
Vejledningen om satser m.v. 2026 samler de beløb, der i praksis sætter rammerne for en lang række ydelser og refusionsberegninger, herunder sygedagpenge og barselsdagpenge. Det gør vejledningen til et operationelt dokument for både kommuner, Udbetaling Danmark, virksomheder med refusionsprocesser og rådgivere, fordi satserne ofte er “motoren” i den konkrete beregning. Et udsnit af de satser, der typisk har direkte betydning i ansættelsesretlige forløb, fremgår af vejledningen, bl.a. højeste sygedagpengebeløb pr. uge på 5.085 kr.. Til praktisk orientering har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering også et samlet sats overblik på sine områder, som ofte bruges som første opslag i den daglige sagsbehandling. (star.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om satser m.v. 2026
Hvad virksomheder bør forberede nu
For ledelser og HR funktioner tegner der sig et klart mønster, hvor dokumentation og sporbarhed bliver mere afgørende end før, både på sikkerhed og på ydelsesadministration. På arbejdsmiljøområdet vil en praktisk, defensiv tilgang typisk være at få fast forankret, hvem der ejer hvilke pligter, og at gøre det målbart i drift:
-
Arbejdsmiljøledelse med personansvar i fokus
Kortlæg hvor beslutninger om risikofyldt arbejde træffes, og dokumentér ledelsens tilsyn, instruktion og opfølgning i sager med høj risiko, herunder asbest. -
Formelle krav som “hårde” compliance punkter
Gennemgå arbejdsgange for PSS, ulykkesanmeldelser og øvrige formalia, så de ikke ligger som ad hoc opgaver hos projektledere uden klare kontroltrin. -
Løn og HR data som myndighedsgrundlag
Sikr kvalitet i time og indkomstindberetning, fordi det i stigende grad er registerdata, der bliver afgørende for medarbejderes rettigheder og virksomhedens økonomiske afledte pligter, herunder ved barselsudligning og seniorpræmie.
