Få overblik over de seneste ændringer i arbejdsretten, herunder prioritering af sager om seksuel chikane, udvidelse af Institut for Menneskerettigheders mandat og nye dagpengeregler.
De seneste opdateringer i arbejds- og ansættelsesretten peger i én tydelig retning: hurtigere og mere skærmet sagsbehandling ved seksuel chikane, stærkere institutionel støtte mod diskrimination – og en markant oprydning i vejledningerne på dagpengeområdet.
Der er i slutningen af januar 2026 kommet en række nye regler og vejledninger, som især vil kunne mærkes hos HR-funktioner, arbejdsmiljøorganisationer, a-kasser og rådgivere. Fællesnævneren er øget fokus på proces og dokumentation: hvordan sager prioriteres, hvem der skal gøre hvad hvornår, og hvilke konsekvenser der følger, hvis forløb ikke håndteres korrekt.
| Tema | Hvad ændrer sig i praksis | Hvem rammes mest |
|---|---|---|
| Seksuel chikane | Hurtigere og som udgangspunkt lukkede møder i nævn | Elever/lærlinge, praktikvirksomheder, advokater |
| Diskrimination | Udvidet rådgivnings- og støtteadgang via nationalt organ | Arbejdsgivere, ansatte, HR, ligebehandlingsrådgivere |
| Dagpenge | Skærpet og præciseret praksis om rådighed og sanktioner | Ledige, a-kasser, kommuner |
| Arbejdsskade | Klage- og genvurderingsspor tydeliggjort og systematiseret | Tilskadekomne, arbejdsgivere, forsikringsselskaber |
| Arbejdsmiljø og kemi | Skærpede forventninger til forebyggelse og håndtering | Industri, byggeri, laboratorier, arbejdsmiljøledelse |
| Handicap i job | Mere kommunal organisering i ordlyden og præciseringer | Borgere, kommuner, arbejdsgivere |
| Offentlig ansættelse | Forslag om afskåret administrativ klagevej på sær-område | Præster/provster og arbejdsgiverled |
Seksuel chikane får prioritet i Tvistighedsnævnet
Tvistighedsnævnet – som behandler tvister mellem elev og praktikvirksomhed i erhvervsuddannelsernes praktikforløb (naevneneshus.dk) – får nu en udtrykkelig procesregel, der betyder, at sager om seksuel chikane skal behandles før nævnets øvrige verserende sager, medmindre særlige forhold taler imod.
Prioriteret behandling i nævnet
Ændringen ligger i forlængelse af den politiske “fast track”-tænkning, der tidligere er beskrevet i Folketingets materiale om prioritering af sager om seksuel chikane (ft.dk). Den nye procesregel sikrer, at disse sager kommer forrest i køen.
Lukkethed og fortrolighed
Samtidig ændres offentlighedsudgangspunktet, så møder i sager om seksuel chikane som udgangspunkt ikke er offentlige, hvilket i praksis forstærker behovet for fortrolighed, stram partsstyring og omhyggelig bevisførelse allerede fra de første skridt i virksomheden.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet
Institut for Menneskerettigheder får udvidet rolle som ligebehandlingsorgan
Lovforslag L 97 udvider Institut for Menneskerettigheders formelle kompetenceområde, så instituttet som nationalt ligebehandlingsorgan også omfatter diskrimination på grund af religion eller tro, alder og handicap.
Nye kompetenceområder for instituttet
Det er tæt koblet til EU’s nye minimumsstandarder for ligebehandlingsorganer, som netop har til formål at styrke organers mandat og effektivitet (eur-lex.europa.eu). Beskæftigelsesministeriets oversigt over lovforslag i folketingsåret 2025/2026 placerer forslaget klart som en implementering af EU-rammen (bm.dk).
Konsekvenser for HR og dokumentation
For arbejdsgivere betyder det især, at “første kontaktpunkt” for vejledning og støtte i flere diskriminationsspor bliver tydeligere, og at HR- og compliancefunktioner må forvente mere systematisk forventningspres om sporbarhed i vurderinger, begrundelser og eventuelle tilpasningsforanstaltninger – uden at der i sig selv indføres nye direkte pligter i lovforslaget.
Nye dagpengevejledninger skærper fokus på rådighed og selvforskyldt ledighed
Vejledningen om selvforskyldt ledighed samler og præciserer, hvornår afslag, ophør og “ude-blivelser” udløser sanktion – og lægger samtidig stor vægt på dokumentation og forudgående oplysning.
Selvforskyldt ledighed
Vejledningen om selvforskyldt ledighed samler og præciserer, hvornår afslag, ophør og “ude-blivelser” udløser sanktion – og lægger samtidig stor vægt på dokumentation og forudgående oplysning (fx ved sygdom eller pasningsforhold). Den fastslår bl.a., at a-kassen i mange situationer skal foretage konkrete vurderinger af, om en handlemåde reelt skal sidestilles med afslag, og den opererer med klare timetærskler for arbejde, der kan give ret til supplerende dagpenge (herunder den praktiske sondring mellem fuldtids- og deltidsforsikrede). I praksis bliver den lediges adfærd omkring samtaler, henvisninger og kommunikation et kernebevispunkt – og “jeg så ikke beskeden” er i udgangspunktet ikke en undskyldning, hvis posten har været tilgængelig.
Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om selvforskyldt ledighed
Rådighed
Vejledningen til rådighedsbekendtgørelsen beskriver, hvordan rådighed skal forstås og kontrolleres – herunder pligten til at kunne overtage arbejde med meget kort varsel, til at være aktivt jobsøgende og til at håndtere digital kommunikation. Det er også her, “maskinrummet” omkring Jobnet, CV, selvbooking og joblog bliver operationaliseret i praksis, og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering beskriver selv joblog som værktøjet til løbende registrering af jobsøgning (star.dk). Set fra arbejdsgiver- og rådgiversiden er konsekvensen, at sager om rådighed oftere kommer til at handle om systematik (hvad er registreret hvornår) snarere end kun om forklaringer efterfølgende.
Læs mere her: Lovguiden – Vejledning til bekendtgørelse om rådighed
Arbejdsskadesager får skarpere rammer for genvurdering
Vejledningen om genvurdering (remonstration) efter arbejdsskadesikringsloven giver et samlet billede af, hvordan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) håndterer klager: AES får mulighed for at se på sagen igen, indhente yderligere oplysninger og enten ændre afgørelsen eller sende sagen videre i klagesystemet.
Mulighed for genvurdering
Det praktiske omdrejningspunkt er frister og afgrænsning: klagen skal være rettidig, og der opstilles klare betingelser for, hvornår genvurdering kan ske, og hvornår sagen går videre. AES beskriver også på sin egen klageside, at klagefristen som udgangspunkt er 4 uger, og at klageforløbet typisk starter med en genvurdering (aes.dk).
Frister og klageproces
For arbejdsgivere og forsikringsaktører betyder vejledningen især, at det bliver endnu vigtigere tidligt at identificere, om en klage reelt handler om faktum/retlige fejl eller om skøn, fordi det har betydning for sporvalg og proces.
Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om genvurdering (remonstration) efter arbejdsskadesikringsloven
Arbejdsmiljø og kemi to parallelle udviklinger
Vejledningen om kræftrisikable stoffer og materialer samler kravene til forebyggelse og kontrol, herunder en tydelig prioritering af substitution, tekniske foranstaltninger, instruktion, hygiejne og brug af værnemidler.
Kræftrisikable stoffer og materialer
Vejledningen om kræftrisikable stoffer og materialer samler kravene til forebyggelse og kontrol, herunder en tydelig prioritering af substitution, tekniske foranstaltninger (fx procesventilation), instruktion, hygiejne, affaldshåndtering og brug af værnemidler. Den sætter også fokus på, at arbejdet skal planlægges, så eksponering fjernes eller begrænses mest muligt – og at der i praksis ofte kræves en skærpet kemisk risikovurdering ud over den almindelige APV. Arbejdstilsynet understreger i sin generelle vejledning om kræftrisikable stoffer, at AT-vejledninger netop skal hjælpe med at fortolke og efterleve reglerne i praksis (regler.at.dk), og har samtidig offentliggjort information om ændringer i krav til forhåndsgodkendelse og anmeldelse ved visse kræftfremkaldende stoffer i den seneste regulering (at.dk). For virksomheder i byggeri, industri og laboratoriemiljøer er budskabet reelt, at “papir-compliance” ikke er nok: indsatsen skal kunne ses i arbejdets tilrettelæggelse, instruktion og kontrol.
Læs mere her: Lovguiden – Kræftrisikable stoffer og materialer
Forslag om nedlæggelse af Produktregisteret
Et lovforslag er sendt i høring med henblik på at nedlægge Produktregisteret som administrativ byrdelettelse. Kernen er en ophævelse af hjemlen til registeret og en omlægning af håndtering af fortrolige oplysninger, så systemet i højere grad baseres på EU-regulering og øvrige nationale spor. Beskæftigelsesministeriet omtaler selv forslaget om Produktregisteret i sit lovprogram som en byrdelettelse og som et register, der i dag indeholder oplysninger om virksomheders import og produktion af miljø- og sundhedsfarlige stoffer (bm.dk). For virksomheder er det afgørende i den praktiske overgang, at “mindre registrering ét sted” ikke nødvendigvis betyder “mindre pligt samlet set”: Miljøstyrelsen beskriver fx, hvordan giftinformation (PCN) fungerer på EU-niveau, og at indberetningssporet her har egne krav (mst.dk). Høringsfristen er angivet til 20. februar 2026 i materialet.
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om ændring af arbejdsmiljø og lov om kemikalier (Nedlæggelse af Produktregisteret)
Handicapkompensation i erhverv får mere kommunal terminologi og skarpere snitflader
Ændringen af bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv m.v. er sprogligt enkel, men administrativt betydningsfuld: “jobcenteret” ændres til “kommunen” gennemgående, der indføres en præcisering af nabokommunens rolle ved fortrinsadgang i den relevante enhed i bopælskommunen, og der strammes op om udbetaling i tolkesager ved manglende rettidig aflysning (zonetillæg kan ikke udbetales i den situation).
Ændringer i terminologi og ansvar
Det passer ind i den bredere udvikling, hvor organiseringen af beskæftigelsesindsatsen i højere grad lægges lokalt, og STAR har samtidig understreget, at kommunerne kan forankre handicapkompenserende ordninger mere fleksibelt i deres organisation (star.dk).
Lokal forankring af indsatsen
For arbejdsgivere og borgere betyder det, at sagsgange og kontaktflader i højere grad må forventes at variere kommunalt, selv om rettighedsgrundlaget består.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Forslag om afskåret klageadgang i ansættelses- og personalesager for præster og provster
Et udkast til bekendtgørelse er sendt i høring med forslag om at afskære klageadgangen til ministeriet for en række afgørelser truffet af biskoppen i ansættelses- og personalesager vedrørende folkekirkens præster og provster – herunder afslag på ansættelse (hvor menighedsråd har medvirket), visse personalesager, tjenesteboligforhold samt uansøgt afsked af overenskomstansatte sognepræster.
Afskæring af klageadgang
I den politiske baggrund peger Folketingets materiale om den tidligere hjemmeludvikling på, at der har været forudsat en udmøntning via bekendtgørelse med regler om klageadgang og afskæring (ft.dk).
Politisk baggrund og høring
Høringsfristen er angivet til 20. februar 2026 i udkastmaterialet.
Arbejdsgivernes tjekliste i den kommende tid
Her er en oversigt over de vigtigste opmærksomhedspunkter for arbejdsgivere i lyset af de nye regler og vejledninger:
Håndtering af krænkelsessager
1. Skærm sagsforløb og beviser bedre ved krænkelsessager Sørg for, at interne processer (modtagelse, undersøgelse, høring, beslutning) kan tåle at blive “aflæst” af en ekstern instans – også når forløbet bliver mere fortroligt og hurtigere.
Systematik i diskriminationssager
2. Gør diskriminationsvurderinger mere systematiske Uanset om sagen vedrører religion/tro, alder eller handicap, bør dokumentationen være sammenlignelig i kvalitet: saglige kriterier, dialog om tilpasninger, og klare begrundelser.
Dokumentation i dagpengesager
3. Hvis I rådgiver ledige eller håndterer fratrædelser med dagpengekonsekvens Planlæg kommunikationen, så den kan dokumenteres: hvornår er information sendt, modtaget og forstået, og hvilke valg har medlemmet reelt haft – især i gråzoner mellem “frivilligt ophør”, “afslag” og “manglende rådighed”.
Praksis omkring kemisk arbejdsmiljø
4. Arbejdsmiljø ved kemi kræver synlig praksis, ikke kun skemaer Det bør kunne påvises, at substitution, ventilation, instruktion og kontrol faktisk er tænkt ind i arbejdets udførelse – og at det ikke kun er en APV-øvelse på papir.
