Nye regler skærper tilsynet med byggevarer via DANAK, indfører markant højere bøder for formelle arbejdsmiljøbrud i store virksomheder, og definerer rammerne for statslige industriparker. Boligstøtteregler præciseres ved fravær på grund af fængsling eller indlæggelse.
Nye regler og lovforslag strammer grebet om både byggevarers dokumentation, arbejdsmiljøets “formalia” og kommunernes planlægning. Samtidig præciseres et ofte overset hjørne af boligstøtteretten, når beboere midlertidigt er frihedsberøvet eller indlagt.
De seneste juridiske opdateringer på bolig- og byggeretsområdet tegner en tydelig linje: Myndighederne vil have mere sporbarhed, mere styring og hurtigere konsekvenser, når reglerne ikke følges. Det sker både via teknisk regulering af markedet for byggevarer, via skærpet sanktionspolitik i arbejdsmiljøet og via en mere central statslig rammesætning af, hvor industrien kan vokse.
Byggekontrol der flytter fra papir til system
Med den nye bekendtgørelse bliver DANAK et endnu mere centralt knudepunkt i den danske implementering af EU-reglerne om byggevarer.
DANAK får udvidet og formaliseret rolle som statens redskab
Social- og Boligstyrelsen udpeges som bemyndigende myndighed, men selve maskinrummet omkring vurdering, notifikation og overvågning af notificerede organer placeres hos DANAK, herunder at ansøgninger om notifikation sendes til DANAK, at notifikation sker på baggrund af akkreditering, og at notifikation kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne falder bort. Samtidig får DANAK adgang til at opkræve vederlag uden fortjeneste for øje, som skal godkendes af styrelsen og fastsættes årligt, mens styrelsen fører tilsyn med, at DANAK efterlever EU-kravene.
For byggebranchen er det ikke en “intern myndighedsmanøvre”, men en praktisk ændring, der kan mærkes i hele fødekæden: Notificerede organer (fx produktcertificering og prøvning) får et mere entydigt nationalt kontaktpunkt, og producenter/importører kan forvente skarpere styring af, hvem der må udføre tredjepartskontrol på byggevarer, netop fordi notifikationen bindes tæt til akkreditering og løbende overvågning. Det spiller ind i den bredere EU-bevægelse mod mere ensartede og håndhævelige regler for byggevarer, herunder den nye byggevareforordning. (danak.dk)
Arbejdsmiljø og sikkerhed der rammer ledelse og store virksomheder hårdere
Lovforslag L 89 lægger op til en markant opstramning på bygge- og anlægsområdet, hvor to spor især er juridisk interessante.
L 89 løfter både strafniveau og “compliance-prisen” på byggepladsen
For det første foreslås en bemyndigelse, så ansatte eller arbejdsmiljøorganisationen kan få asbestprøveresultater direkte fra analysevirksomheden (tredjepart), hvilket sigter mod at forebygge svindel og sikre, at risikoinformation ikke filtreres gennem arbejdsgiveren. For det andet foreslås et skærpet og tydeliggjort strafniveau for personer i ledelsen i særligt grove sager, herunder vejledende udgangspunkter ved grove asbestovertrædelser og ved ulykker med døden til følge eller meget alvorlig personskade. Hertil kommer et tredje, meget håndgribeligt spor for byggeprojekter: bøder for udvalgte formelle overtrædelser differentieres efter virksomhedsstørrelse, særligt ved manglende ulykkesanmeldelse og manglende plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Det gør det juridiske risikobillede mere asymmetrisk, fordi store organisationer får et væsentligt højere bødeeksponering ved “papirfejl”, som i praksis ofte opstår i overgangene mellem bygherre, hovedentreprenør og underentreprenører.
| Virksomhedsstørrelse | Nuværende niveau | Foreslået niveau |
|---|---|---|
| 0-34 ansatte | 10.000 kr. | 10.000 kr. |
| 35-99 ansatte | 10.000 kr. | 43.750 kr. |
| 100+ ansatte | 10.000 kr. | 50.000 kr. |
Den praktiske konsekvens er, at arbejdsmiljøstyring i højere grad bliver et spørgsmål om dokumentationskæder og adgangsrettigheder til data, ikke kun om instruktion og værnemidler. (bm.dk)
Industriparker der gør lokal planlægning til en statslig kontrakt
Den statslige industripark-model er i sin kerne et planlægningsgreb, hvor staten vil reducere den tid, der går fra investeringsbeslutning til første spadestik, ved at samle arealer og processer i et mere forpligtende spor mellem stat og kommune. Erhvervsministeriet har tidligere kommunikeret en politisk aftale om 11 industriparker (med særlige forbehold knyttet til Lolland), mens det aktuelle udkast på området arbejder med en mere snæver, konkret udpegning. Det betyder, at kommuner og virksomheder bør læse materialet med blik for, at “industripark” ikke bare er branding, men en juridisk ramme, der kan påvirke lokalplanlægning, arealdisponering og projektmodning. (em.dk)
Udkastet udpeger 10 industriparker og pålægger kommunerne løbende rapportering
Høringsudkastet til bekendtgørelse om statslig udpegning af arealer til industriparker udmønter dele af ordningen ved at pege på 10 konkrete geografiske områder fordelt over landet, herunder Esbjerg, Kalundborg og Aalborg, og ved at fastlægge kommunale forpligtelser, som i praksis kan fungere som en “udviklingskontrakt”. Kommunalbestyrelserne forpligtes til at udvikle arealerne i overensstemmelse med de indsendte ansøgninger, og der indføres en klar begrænsning, så arealet som udgangspunkt ikke kan reduceres til under 80 pct. af den oprindelige udpegning uden forudgående godkendelse.
Hertil kommer krav om løbende orientering af Erhvervsstyrelsen om væsentlige skridt i planlægningen samt pligt til at levere dokumentation, der gør det muligt for staten at monitorere realiseringen. Høringsfristen er fastsat til 19. januar 2026 kl. 12.00, hvilket giver både kommuner, erhvervsorganisationer og naboaktører et kort, men reelt vindue til at påvirke snitfladerne mellem vækst, miljøhensyn og lokal planlægning.
Læs mere her: Lovguiden – Høring over udkast til bekendtgørelse om statslig udpegning af arealer til industriparker
Sikkerhedsinfrastruktur der bygger bro mellem naturgas og brint
Bekendtgørelsen om sikkerhed for rørledninger til gas markerer en tydeligere afgrænsning af rørledningsområdet som en selvstændig del af gasinfrastrukturen, med definitioner og rammer, der kan rumme både klassisk gasdistribution og den fremadrettede udvikling mod nye energiformer.
Ny bekendtgørelse samler rørledningssikkerhed i et særskilt regelsæt
Centralt er, at reglerne gælder rørledninger omfattet af gassikkerhedslovens anvendelsesområde, at interne rørledninger under andre regelsæt holdes udenfor, og at Erhvervsstyrelsen i særlige tilfælde kan stille yderligere krav ved afgørelse, hvis de generelle krav ikke vurderes at give et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau. For ejere og operatører betyder det, at compliance ikke alene bliver et spørgsmål om at følge standardhenvisninger, men også om at kunne dokumentere ækvivalens, hvis man vælger alternative tekniske løsninger, samt at være forberedt på supplerende myndighedskrav i atypiske projekter. Bekendtgørelsen skal ses i sammenhæng med den bredere modernisering af gasreguleringen, hvor formålet netop er et tidssvarende sikkerhedsregime, der også kan håndtere nye energibærere. (sik.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om sikkerhed for rørledninger til gas
Boligstøtte der afhænger af hvor du reelt bor
Bekendtgørelsen om fast ophold i boligen ved beregning af boligstøtte præciserer en praktisk og ofte konfliktskabende problemstilling: hvornår en bolig stadig anses som helårsbeboelse, og hvornår husstandsmedlemmer stadig har fast ophold, når ansøgeren eller husstandsmedlemmer midlertidigt er væk fra boligen på grund af varetægtsfængsling, afsoning, forvaring eller psykiatrisk anbringelse/indlæggelse.
Fast ophold ved frihedsberøvelse og indlæggelse bliver præciseret med en seksmånedersgrænse
Hovedgrebet er en klar seksmånedersgrænse i en række situationer, hvor boligen fortsat kan anses som benyttet til helårsbeboelse i op til 6 sammenhængende måneder, mens der sker et skift i vurderingen, hvis opholdet varer længere, eller hvis det på forhånd vides at frihedsberøvelsen overstiger 6 måneder eller der er tale om forvaring. For borgere og pårørende kan det være afgørende for, om boligstøtten fastholdes i en overgangsperiode, og for udlejere kan det få indirekte betydning for betalingsstabilitet og dialogen om fraflytning. Den politiske og administrative baggrund har netop været at skabe mere forudsigelighed i de tilfælde, hvor længden af fraværet ikke er kendt fra start, men hvor der samtidig skal være en klar grænse, når fraværet bliver længerevarende. (ft.dk)
Praktiske pejlemærker for bygherrer, rådgivere og kommuner
Den røde tråd i opdateringerne er, at dokumentation og myndighedsflow bliver en selvstændig disciplin på linje med teknik og økonomi.
For byggeprojekter bør PSS, ulykkesanmeldelsesprocedurer og sporbarhed omkring asbestarbejde håndteres som kritisk infrastruktur i projektstyringen, ikke som en administrativ “sideopgave”. For producenter og certificeringsled bliver samspillet mellem akkreditering, notifikation og løbende overvågning mere centralt for time-to-market. For kommuner med industriparker bliver planlægning og arealstyring i stigende grad bundet op på statslig opfølgning, hvor reduktioner og væsentlige skridt ikke kun er lokale dispositioner, men også rapporteringspligtige milepæle.
