EU-Domstolen har endegyldigt kendt Tysklands coronastøtte til Lufthansa ulovlig. Samtidig retter Kommissionen EU-taksonomien, og EBA kritiserer manglende ligestilling i bankernes top.
EU-Domstolen har netop underkendt Tysklands massive redningspakke på 6 milliarder euro til Lufthansa. Sideløbende præciserer EU-Kommissionen vigtige oplysningskrav for aktieforvaltere under taksonomiforordningen, og EBA retter fornyet kritik mod skæv kønsfordeling i de europæiske bankers topposter.
Tysklands milliardindsprøjtning til Lufthansa var i strid med statsstøttereglerne
Seks milliarder euro udbetalt som krisehjælp under covid-19-pandemien var ulovlig statsstøtte og udgjorde en utilbørlig konkurrencefordrejning. Sådan lyder den endelige konklusion fra EU-Domstolen, der den 23. april 2026 i sag C-457/23 P fuldt ud stadfæstede Rettens tidligere annullering af Kommissionens godkendelse.
Risici ved statslig krisestøtte
For danske virksomheder og rådgivere inden for selskabsret er dommen et kraftigt signal om de processuelle og materielle risici, der er forbundet med modtagelse af statslig krisestøtte. Domstolen slog fast, at Kommissionen begik afgørende fejl i sin analyse af Lufthansas muligheder for at hente finansiering på det private kapitalmarked og negligerede selskabets eksisterende markedsmagt.
Manglende incitamenter for exit
Tyskland og Kommissionen havde sammensat pakken af blandt andet konvertible og ikke-konvertible obligationer samt et decideret kapitalindskud på cirka 300 millioner euro i aktier. Men ifølge EU-Domstolen manglede der basale incitamentsmekanismer for et hurtigt tysk statsligt exit fra ejerkredsen, hvilket er et kerneprincip, når en stat agerer redningskrans for kriseramte virksomheder.
"Tysklands covid-støtte på 6 milliarder euro til Lufthansa var ulovlig statsstøtte, som fordrejede konkurrencen."
Krav om tilbagebetaling
Sagen blev i sin tid rejst af konkurrenterne Ryanair og Condor, hvilket illustrerer konkurrerende selskabers voksende evne og processuelle ret til at anfægte store statsstøttegodkendelser ved EU's domstole. Tilbage står nu et direkte krav om tilbagesøgning af knap 200 millioner euro i udestående fordele og renter, som Lufthansa endnu ikke har tilbagebetalt. Europa-Kommissionen indledte allerede i 2024 en ny undersøgelse for at fastslå støttens endelige skæbne.
Kommissionen lapper afgørende smuthul i taksonomiforordningen for aktieforvaltere
En hidtil fejlagtig ordlyd i en vigtig undtagelsesbestemmelse for aktieforvaltere er nu blevet rettet af Europa-Kommissionen. Den 23. april 2026 blev der i EU-Tidende (L-rækken) offentliggjort en officiel berigtigelse til delegeret forordning (EU) 2026/73, der retter op på i alt syv fejl i de omfattende regler om selskabers oplysningspligt om miljømæssigt bæredygtige aktiviteter.
Betydning for ESG-rapportering
For danske kapitalforvaltere og finansielle rådgivere er én bestemt rettelse i artikel 1, nummer 2, af vital praktisk betydning for den løbende ESG-rapportering. Den hidtidige tekst lod fejlagtigt aktieforvaltere undlade at vurdere taksonomioverensstemmelsen for aktiver, hvis anvendelse af provenu er ukendt. Den korrekte juridiske undtagelse gælder imidlertid for forvaltede aktiver, hvis anvendelse af provenu er kendt – betinget af, at disse aktiver samlet set udgør under 10 % af alle forvaltede aktiver med kendt provenuanvendelse.
Rettelser der forhindrer greenwashing
Rettelsen afværger et potentielt alvorligt smuthul i bæredygtighedsrapporteringen og understøtter den EU-retlige ambition om modvirkning af greenwashing. Størstedelen af de øvrige rettelser er af sproglig og terminologisk karakter. Tabellen nedenfor viser de mest relevante ændringer:
| Dokumentets placering | Fejlagtig ordlyd i forordningen | Korrigeret ordlyd |
|---|---|---|
| Artikel 1, stk. 1c | "operativen Ausgaben" (driftsudgifter) | "Betriebsausgaben" (terminologisk ensretning) |
| Artikel 1, stk. 1a | Aktiver "hvis anvendelse af provenu er ukendt" | Aktiver "hvis anvendelse af provenu er kendt" |
| Bilag I (tre steder) | "Wirtschaftszweig" (Erhvervsgren) | "Sektor" (for ensartet begrebsbrug) |
EBA dokumenterer strukturelt lønefterslæb og kønsulighed i banktoppen
Gabet mellem mænd og kvinder på ledelsesgangene i Europas finanssektor lukkes alt for langsomt. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har offentliggjort sin seneste benchmarking af over 850 europæiske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der afdækker diversitetspraksis i branchen frem til udgangen af 2024.
Krav til diversitet og fit and proper-vurderinger
For det danske selskabsretlige landskab og Finanstilsynets vurdering af "fit and proper"-reglerne bekræfter rapporten, at de øgede selskabsretlige krav til diversitet endnu ikke er fuldt indfaset i praksis. Selvom der ses en mindre forbedring siden seneste baselinemåling i 2021, præges særligt de øverste ledelseslag (direktion og bestyrelse) fortsat af en massiv kønsovervægt af mænd samt en signifikant lønforskel.
"EBA opfordrer institutioner til at fremme en mere ligelig repræsentation af køn, og kompetente myndigheder anmodes om fortsat at vurdere diversitets- og lønforskelsforhold som en integreret del af deres tilsynsvurderinger."
Fokus på corporate governance og risikostyring
Disse overvågninger skal sikre, at diversitetsmål omsættes til konkrete handlinger i finanssektorens "Corporate Governance". Overholdelsen af ligelønsprincipperne og den interne mangfoldighed bliver derved et tiltagende risikoparameter, som selskaberne skal navigere i.
Massive statsstøttegodkendelser og strategiske softwarefusioner i EU
I tillæg til de store selskabsretlige landvindinger har Europa-Kommissionen frigivet nye massive udbetalinger under Genopretnings- og Resiliensfaciliteten (RRF). En forståelse af det overordnede formål og rammeværk for disse tilskud er afgørende for virksomheder, der byder ind på EU-støttede anlægs- og digitaliseringsprojekter (få et indblik i RRF payment claim process her). Kommissionen har blandt andet godkendt 7,2 milliarder euro til Polen og udbetalt 1,18 milliarder euro til Grækenland, primært øremærket til skattereformer, digitalisering af administrationen og grøn brintinfrastruktur.
Godkendte fusioner i erhvervslivet
Set med transaktionsadvokatens M&A-briller er det også værd at fremhæve to markante virksomhedsfusioner, som netop har fået grønt lys af Kommissionen under den forenklede fusionsprocedure. De amerikanske kapitalfonde Charlesbank Capital Partners og Nordic Capital overtager i fællesskab ejerskabet af Tecomet og Orchid, der begge fremstiller ortopædiske implantater. Tilsvarende har Warburg Pincus og Permira Holdings fået godkendt deres fælles erhvervelse af softwareleverandøren Clearwater Analytics, som leverer avancerede datastyringssystemer til investeringsfonde. Ingen af opkøbene vurderes at skabe hindringer for den frie konkurrence i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Fleksibilitet i nationale støtteordninger
Samtidig viser nye godkendelser af statsstøtte – 37 millioner euro til en spilindustri-inkubator i Kroatien og 36 millioner euro i afgiftslempelser for energiintensive virksomheder i Estland – at Kommissionen stadig udviser stor fleksibilitet og velvilje for nationale støtteordninger, når blot de falder inden for de definerede undtagelser i artikel 107, stk. 3 i TEUF og derved ikke omgår de vitale konkurrenceregler.
