EU-Domstolen indskrænker hjemlandsprincippet for digitale tjenester, mens Kommissionen godkender tre virksomhedsopkøb. Samtidig vedtages strammere kontraktkrav for forsyningskæden i landbruget.
Tech-virksomheder kan ikke længere per automatik henholde sig til etableringslandets lovgivning, når de opererer på tværs af EU's grænser. Samtidig strammes grebet om aftaleretten i fødevaresektoren, hvor betegnelsen "kød" nu beskyttes strengt, alt imens Kommissionen giver grønt lys til tre nye virksomhedsovertagelser.
E-handelsdirektivets velkendte hjemlandsprincip har hidtil været en afgørende hjørnesten for danske og europæiske digitale tjenesteudbydere. Princippet tilsiger som udgangspunkt, at en udbyder af informationssamfundstjenester primært er underlagt lovgivningen i det land, hvor virksomheden er etableret. Men i en skelsættende afgørelse afsagt den 16. juni 2026 i de forenede sager C-188/24 og C-190/24 slår EU-Domstolen fast, at princippet har sine klare juridiske begrænsninger.
Sagens baggrund og de franske restriktioner
I de to sager havde de franske myndigheder indført nationale restriktioner, som ramte udenlandske virksomheder. Over for to tjekkiske pornografiudbydere krævede Frankrig implementering af tekniske aldersverifikationssystemer. Samtidig blev den franske navigationstjeneste Coyote System og lignende apps forbudt at videresende brugeroplysninger om specifikke politikontroller på det franske vejnet.
Virksomhederne argumenterede for, at kravene udgjorde en ulovlig hindring under henvisning til e-handelsdirektivet, men EU-Domstolen gav medhold til de franske myndigheder. Domstolen konkluderede:
"E-handelsdirektivets hjemlandsprincip er ikke absolut, og nationale myndigheder kan under bestemte betingelser indføre restriktioner over for informationssamfundstjenester etableret i andre EU-lande, forudsat at restriktionerne er begrundede i tvingende almene hensyn og ikke er uforholdsmæssige."
Dommens konsekvenser for tech-virksomheder
Afgørelsen har direkte konsekvenser for danske platforms- og it-virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter. Den slår fast, at tech-virksomheder ikke udelukkende kan skærme sig bag lovgivningen i deres eget etableringsland; de må i stigende grad navigere i de nationale særregler i modtagerlandene, især når det gælder hensynet til mindreårige eller den offentlige sikkerhed. Særligt set i lyset af implementeringen af Digital Services Act (DSA) trækker dommen en vigtig streg i sandet for, hvornår medlemsstater må gribe ind over for udenlandske aktører.
Fusionsgodkendelser og regelforenkling fra Europa-Kommissionen
På den klassiske selskabsretlige front har Europa-Kommissionen netop godkendt tre separate virksomhedsovertagelser under den forenklede fusionskontrolprocedure. For danske M&A-advokater, der følger markedsudviklingen og konsolideringen på det europæiske marked, tjener sagerne som praktiske eksempler på store transaktioner, der vurderes at have så begrænsede kombinerede markedspositioner, at de ikke vækker konkurrencemæssige betænkeligheder.
Godkendte virksomhedsovertagelser
De tre godkendte overtagelser er:
| Køber(e) | Målvirksomhed | Sektor og primær aktivitet |
|---|---|---|
| APG Asset Management & Antin | NorthC | Udlejning af fælles datacenterplads |
| One Rock Capital Partners (ORCP) | Hana Group & Eat Happy Group | Levering af madserviceydelser |
| Stonepeak Partners LP | Castrol Group Holdings Ltd | Udvikling og salg af smøremidler og kølevæsker |
Nye regler for planteformeringsmateriale (PRM)
I en anden boldgade – men med stor betydning for selskaber i fødevare- og agroindustrien – har Rådet og Europa-Parlamentet desuden opnået politisk enighed om at modernisere EU's regler for planteformeringsmateriale (PRM). Hvor sektoren hidtil har skullet navigere i et komplekst kludetæppe af forskellige direktiver, samles reglerne for vurdering, registrering og certificering af plantesorter nu i én overskuelig forordning. Dette forventes markant at lette de administrative byrder og skabe tiltrængt retlig klarhed for branchens operatører, idet det sikrer en mere strømlinet adgang til det indre marked.
Strammere aftaleret og markedsføringsregler rammer fødevaresektoren
Europa-Parlamentet har med et overvældende flertal på 560 stemmer vedtaget nye regler, der markant ændrer de kommercielle spilleregler i fødevareforsyningskæden. Forordningen er designet til at styrke landmændenes forhandlingsposition og griber direkte ind i både aftalefriheden og markedsføringsretten.
Obligatoriske kontrakter og udvidede beføjelser
For det første indføres der lovkrav om obligatoriske skriftlige kontrakter i mælkesektoren. Derudover får producentorganisationer (PO'er) udvidede beføjelser til at forhandle kollektivt, hvilket understøttes af nye bestemmelser, der forhindrer store indkøbere i at omgå dem ved at gå direkte til de individuelle producenter.
Strikt beskyttelse af kødbetegnelser
En af de mest iøjnefaldende immateriel- og markedsføringsretlige nyskabelser er imidlertid den strikse definition af kødbetegnelser. For at beskytte markedet mod såkaldt "unfair konkurrence" fra laboratoriefremstillede og cellebaserede produkter, har Parlamentet vedtaget en omfattende liste af beskyttede ord.
Følgende betegnelser er nu juridisk reserveret eksklusivt til "spiselige dele af dyr":
- Oksekød, svinekød, fjerkræ, lam, og gedekød
- Bøf, mørbrad, ribeye, flanke, T-bone og bacon
- Kotelet, vinge, bryst, lever og skank
Konsekvenser for plantebaserede alternativer
Dette betyder, at virksomheder, der producerer plantebaserede eller cellebaserede alternativer, fremadrettet må innovere deres markedsføringsvokabular betydeligt for ikke at overtræde de nye mærkningsregler. Den franske ordfører for forslaget, Céline Imart, understregede den principielle betydning af de nye regler:
"Betegnelser som 'bøf' og 'lever' er nu strengt forbeholdt animalske produkter for at forhindre unfair konkurrence og anerkende unikt landbrugsmæssigt knowhow. Endelig forbyder teksten eksplicit laboratoriefremstillede eller cellebaserede produkter fra at anvende betegnelsen 'kød' — et afgørende skridt mod bevarelsen af vores landbrugs- og fødevarearv."
Den foreløbige aftale (læs den officielle PDF version) afventer nu udelukkende Rådets endelige godkendelse, inden reglerne forventes at træde i kraft og dermed tvinge aktører i hele fødevarekæden til at revidere deres indkøbskontrakter og produktemballage.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
