Ugen i erhvervsretten byder på godkendte fusioner hos stålgrossister, en politianmeldelse for ulovlig brug af Kongehusets navn og høring om den kommende European Biotech Act.
En stædig transportvirksomhed valgte at ignorere Forbrugerombudsmandens påbud om at fjerne "det kongelige" fra sine lastbiler – nu risikerer ejeren op til fire måneders fængsel. Samtidig står dansk erhvervsliv i en historisk strømkø på 60 GW, der tvinger myndighederne til at varsle benhård prioritering af grønne industriprojekter.
Forbrugerombudsmanden har taget drastiske midler i brug og politianmeldt ejeren af en enkeltmandsvirksomhed i transportsektoren. Sagen bunder i virksomhedens fortsatte og ulovlige brug af betegnelsen "det kongelige" i sit navn og på sine transportmidler. Sagen landede oprindeligt på Forbrugerombudsmandens bord efter en direkte henvendelse fra Kongehuset, som havde modtaget klager fra undrende borgere over virksomhedens markedsføring.
Ignorerede påbud og advarsler
Allerede i 2024 underskrev virksomhedsejeren ellers et formelt tilsagn om at fjerne betegnelsen og afholde sig fra at snylte på Kongehusets goodwill. På trods af fire henvendelser i 2024 og endnu en i begyndelsen af 2025, kørte lastbilerne ufortrødent videre med det royale navnetræk, og billederne florerede fortsat på virksomhedens Facebook-side. Dette udløste et formelt påbud i juni 2025, som ligeledes blev ignoreret, hvilket nu har ført til en regulær politianmeldelse af indehaveren.
"Når en virksomhed uretmæssigt benytter betegnelsen 'kongelig' i sit navn og markedsføring, overtræder den markedsføringslovens regler om god skik. Det kan skabe et forkert indtryk hos forbrugerne af, at virksomheden har en særlig status eller tilknytning til Kongehuset," udtaler Forbrugerombudsmand Torben Jensen i forbindelse med anmeldelsen.
Strafferamme og lovgrundlag
Sagen er forankret i markedsføringslovens § 3 om god markedsføringsskik. Da virksomheden har overtrådt et formelt udstedt påbud, aktiveres lovens § 37, stk. 1, som udstikker en strafferamme på bøde eller fængsel i op til fire måneder for overtrædelsen.
Grønt Lys til Konsolideringer i Stål og Infrastruktur
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har haft en travl uge på fusionsfronten, hvor flere markante overtagelser har fået det endelige stempel efter en forenklet sagsbehandling.
Lemvigh-Müllers opkøb i stålbranchen
Stålgiganten Lemvigh-Müller A/S har fået tilladelse til at erhverve alle driftsrelaterede aktiver fra konkurrenten Brødrene Kier A/S. Selvom Lemvigh-Müller nu rammer en markedsandel på 40-50 pct. inden for distribution af long carbon steel (langt kulstofstål), vurderer styrelsen, at markedets internationale prissætning, standardiserede produkter og lave adgangsbarrierer sikrer en fortsat effektiv konkurrence for de professionelle kunder. (Læs evt. selve styrelsens afgørelse).
Konsolidering af entreprenørmarkedet
Samtidig fortsætter kapitalfonden PAI Partners med at konsolidere det danske entreprenørmarked gennem sit porteføljeselskab We Connect Infra Denmark ApS (Infra Group). Styrelsen har således godkendt Infra Groups opkøb af entreprenørvirksomheden Zøllner A/S, der er specialiseret i banearbejder og kystsikring. Opkøbet kommer blot uger efter styrelsens godkendelse af Infra Groups overtagelse af MSE Entreprise. Da parternes samlede markedsandele på krydsende markeder ligger under 15 pct., blev fusionen godkendt uden indsigelser. Se afgørelsen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – Konkurrencestyrelsen godkender Infra Groups opkøb af Zøllner samt den fulde godkendelse her.
Nyt joint venture på forsvarsområdet
På forsvarsområdet er en anden stor konstellation under opsejling. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop udsendt en markedshøring vedrørende etableringen af et joint venture mellem danske Terma A/S og norske Kongsberg Aviation Maintenance Services AS. De to forsvarsvirksomheder indgik allerede en overordnet samarbejdsaftale (Teaming Agreement) i august 2024, men rykker nu endnu tættere sammen. Gennem det nye selskab vil de levere "line maintenance" og "heavy maintenance" til det danske forsvars kampfly, helikoptere og droner. Læs mere om sagen hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – Terma og Kongsberg etablerer joint venture om militær flyvedligeholdelse.
Regulatoriske Sandkasser og Strammere Miljøkrav
Den lovgivningsmæssige ramme for fremtidens grønne og biologiske teknologier er også under hastig forandring.
European Biotech Act og regulatoriske forsøgsmiljøer
Fødevarestyrelsen har netop sendt EU-Kommissionens forslag til European Biotech Act I i høring. Formålet med forslaget er at styrke den europæiske bioteknologisektors konkurrenceevne i et globalt marked. Særligt bemærkelsesværdigt er forslagets "Pillar 7", som lægger op til ændringer af EU's fødevareforordning (EF nr. 178/2002).
Blandt nyskabelserne er introduktionen af såkaldte "Regulatory Sandboxes" – regulatoriske forsøgsmiljøer, der skal tillade virksomheder at innovere inden for fødevare- og fodersikkerhed i et smidigt rum uden at blive kvalt af proceduremæssige forsinkelser hos EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet). Erhvervslivet har frem til den 17. april 2026 til at indsende deres erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af forslaget, opdelt på henholdsvis omstillings- og driftsomkostninger.
Skærpede genanvendelseskrav til vindmøllevinger
I et beslægtet grønt spor er der faldet nye, bindende krav til udbud af vindenergi. Som et led i implementeringen af den omfangsrige Net-Zero Industry Act er der nu formaliseret en gennemførelsesforordning, som dikterer skrappe miljøkrav til offentlige indkøb af nettonulteknologier. For at forhindre et fremtidigt affaldsbjerg af udtjent kompositmateriale er der fastsat et specifikt minimumskrav om, at vindmøllevinger fremover skal have en genanvendelsesgrad på mindst 70 pct.. Dermed tvinges energibranchen til at integrere cirkulær økonomi i deres kernedesign fra dag ét. Læs mere om de nye regler under EU-Ret – Miljøkrav til offentlige udbud af vindmøllevinger og nettonulteknologier.
Historisk Strømkø og SMV'ers Ubevidste Resiliens
For virksomheder, der aktuelt er i gang med at opskalere og elektrificere deres produktion, byder den seneste udmelding fra Energinet på bekymrende læsning.
Massiv kø til det danske elnet
Tilslutningskøen til det danske elnet er nu vokset til svimlende 60 GW på tværs af transmissions- og distributionsnettet. For at sætte tallet i perspektiv, svarer dette til otte gange Danmarks nuværende maksimale elforbrug på cirka 7 GW. Alene i løbet af 2025 har Energinet modtaget ansøgninger for over 28 GW i ny elproduktion og forbrug.
"Som samfund bliver vi nødt til at have en samtale om, hvilken strøm og grøn strøm der haster mest," advarer administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, og understreger, at den massive efterspørgsel fra nye industrianlæg og datacentre ikke må risikere at kompromittere forsyningssikkerheden for landets eksisterende virksomheder og husholdninger.
SMV'ers ubevidste styrke i krisetider
I en tid præget af forsyningskriser og regulære kapacitetsflaskehalse peger ny ph.d.-forskning fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) dog på en uventet styrke hos de danske underleverandører. Afhandlingen, udarbejdet af forsker Thuva Kandasamy, dokumenterer, at små og mellemstore virksomheder har opbygget en betydelig grad af "ubevidst resiliens". Forskningen fremhæver især fem nøgleindsigter for SMV'ernes forretningsmæssige robusthed:
| Resiliensfaktor | Praktisk udmøntning i SMV'er |
|---|---|
| Kompetencespredning | Erfaringer fra Corona-nedlukninger har fået SMV'er til at krydsuddanne medarbejdere, så produktionen ikke stopper ved fravær af nøglepersoner. |
| Flade strukturer | Den korte afstand mellem direktion og "gulvet" sikrer, at kendskab til problemer lynhurtigt når frem til de beslutningstagere, der kan handle på dem. |
| Leverandørdiversificering | Bevidst reduktion af afhængigheden af enkelte hovedleverandører for at sprede risikoen i forsyningskæden. |
| Løbende overvågning | Tæt og uformel opfølgning på indkøb og markedstendenser giver ledelsen et agilt system til tidlig varsling. |
| Ubevidst praksis | SMV'erne udfører systematisk risikostyring i hverdagen – de bruger bare sjældent de formelle akademiske "resiliens"-begreber om deres tilgang. |
Mens de store resiliens- og complianceprogrammer oftest associeres med tunge, børsnoterede selskaber, viser undersøgelsen i praksis, at den smidige og uformelle tilpasningsevne er mindre virksomheders absolut stærkeste kort mod uforudsete forstyrrelser i driften. Læs mere om undersøgelsen hos Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut – Forskning: Sådan arbejder SMV'er med resiliens uden at vide det.
Forbrugerombudsmanden