Lempelser i rapporteringskrav og nye rammer for innovation i erhvervslivet

Sammenligning af temaer og ejerskab

Nye forventninger til proportionalitet

Proportionalitet er ikke kun “mindre papirarbejde” – det er en ny forventning til, at virksomheder selv kan dokumentere, hvorfor deres risikoprofil er lav, og at governance er på plads, når myndighederne spørger.

Konsekvenser for data og kontrakter

For mange koncerner bliver den praktiske konsekvens, at man bør gentænke projektorganisationen omkring CSRD/ESRS (fra “leverance” til “beredskab”), men også kontraktstyring og datakrav i værdikæden, fordi modparter kan blive ved med at efterspørge datapunkter – selv om den formelle rapporteringspligt lempes.

Fleksibel kapitaltilførsel og dokumentation

Samtidig åbnes der for mere fleksibel kapitaltilførsel via konvertible lån i universiteternes datterselskaber, hvilket i praksis kan flytte forhandlingsdynamikken fra “pris på IP i dag” til “finansiering nu, prissætning senere” – men stiller højere krav til dokumentation af armslængde, habilitet og interne beslutningsgange (baggrunden er bl.a. den politiske aftale 26. januar 2026 om styrket viden- og teknologioverførsel). (ufm.dk)

Ledelsens ansvar og EU-rammer

For bestyrelser og direktioner betyder det ikke “mindre ansvar”, men snarere et skift til, at valget af kategori (forenklet vs. fuldt regime) og den interne risikoforståelse skal kunne forklares stringent, hvis tilsynet spørger ind – bl.a. fordi EU’s kvantitative tilgang til systemiskhed i stigende grad bliver den fælles referenceramme. (eur-lex.europa.eu)

Konkretisering af scenarier og indikatorer

Udkastet til ny vejledning går tættere på “maskinrummet” i genopretningsplanerne ved at beskrive forventninger til bl.a. stressscenarier (systemiske, idiosynkratiske og kombinerede), indikatorrammer og krav om stillingtagen til kritiske funktioner over bestemte størrelsesgrænser, samtidig med at den nye metode for udpegning til forenklede forpligtelser kobles op på den EU-fastlagte scoremodel og tærskel (25 basispoint som udgangspunkt). For institutter med begrænsede ressourcer bliver gevinsten typisk størst, hvis man standardiserer processer omkring dataindsamling og governance for indikatorovervågning – og genbruger det samme beslutningsspor på tværs af ICAAP/ILAAP, recovery og ledelsesrapportering (EBA’s guidelines om recovery-indikatorer og scenarier viser samme bevægelse mod mere ensartede minimumsforventninger). (eba.europa.eu)

Læs mere her: Lovguiden – Høring over udkast til vejledning om genopretningsplaner for finansielle virksomheder

Krav til forvaltningsretligt setup

For importører er den praktiske pointe, at CBAM-compliance i 2026 ikke kun er et miljø- og dataarbejde, men i stigende grad et forvaltningsretligt setup med krav til dokumentation, interne kontroller og håndtering af sagsgange på tværs af Erhvervsstyrelsen, Energistyrelsen og Toldstyrelsen (Erhvervsstyrelsens CBAM-vejledning peger netop på denne rollefordeling). (erhvervsstyrelsen.dk)

Nye krav til ledelseserklæringer

Samtidig skærpes governancekravet ved eksport af visse former for cyberovervågningsudstyr gennem krav om ledelseserklæring, hvilket i praksis kan kræve, at export control får en tydeligere plads i bestyrelsens/direktionens risikorapportering og sign-off-procedurer (Erhvervsstyrelsens materiale om EU-generelle eksporttilladelser illustrerer i forvejen, hvor regelstyret tilladelsesvalget er). (eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk)

Betydning for koncernkonstruktioner

For sociale tilbud organiseret som selskaber eller fonde kan konsekvensen være, at klassiske selskabsretlige værktøjer (koncerninterne serviceaftaler, huslejemodeller, management fees, finansiering) fremover kun er holdbare, hvis de kan “bestå et tilsynstjek” og forklares ud fra armslængde og dokumenteret markedsniveau (Social- og Boligstyrelsens gennemgang af økonomisk kvalitet afspejler samme treledede kriteriesæt). (sbst.dk)

Tjekliste til ledelse og compliance

1. Finansielle virksomheder

   • Kortlæg, om I ligger under eller over 1.000-ansatte-tærsklen, og om koncernopgørelser kan ændre vurderingen.
   • Skift fra “ESG-projektplan” til minimumsberedskab for dataproduktion, hvis pligten midlertidigt falder bort, men markedet fortsat kræver data.

2. Universiteter, TTO’er og startups

   • Forbered standardvilkår og intern governance for fast track-aftaler.
   • Opdater skabeloner for konvertible lån, habilitet og beslutningsprotokoller, så investorer møder forudsigelighed.

3. Importører omfattet af CBAM

   • Udpeg én procesansvarlig for myndighedsdialog, registerstyring og klagehåndtering.
   • Dokumentér interne kontroller for data, EORI- og registerroller samt fuld sporbarhed i ansøgningsgrundlag.

4. Eksportører af dual-use

   • Indfør et formelt “ledelsesspor” for særligt følsomme ansøgninger, så erklæringer kan afgives uden ad hoc-processer.
   • Opdater klassificering, kundekendskab og end-use screening i takt med EU-listepraksis.

5. Sociale tilbud og fonde

   • Gennemgå alle koncerninterne aftaler for prisfastsættelse, dokumentation og gennemsigtighed.
   • Afstem revisorplan og rapporteringslinjer, så underretninger kan håndteres hurtigt og korrekt.

Høringsfrister der rykker først i kalenderen

Strategisk forankring i organisationen

For virksomheder med flere parallelle spor er det ofte den interne koordination, der afgør, om man reelt får glæde af lettelserne: de nye regler flytter sjældent ansvaret væk – de flytter det ind i organisationen, hvor dokumentation, beslutningskompetence og transparente pengestrømme bliver afgørende i mødet med tilsyn og myndigheder allerede i 2026.