Domstolene trækker skarpe grænser i erhvervslivet, hvor Planet Nusa vinder en principiel strid om udvidet varemærkebeskyttelse, mens svenske Byggmax dømmes for groft brud på en forligsaftale.
En prisforskel på svimlende 83,5 procent var ikke nok til at underkende vinderen af et offentligt millionudbud, mens fraværet af et fysisk mellemrum omvendt kostede en rottefælde dens patentbeskyttelse. Samtidig udvider domstolene beskyttelsen af stærke brands og udmåler historisk hårde fængselsstraffe i sager om systematisk erhvervskriminalitet.
Den juridiske grænsedragning i dansk erhvervsliv er de seneste dage blevet testet til det yderste i en række markante afgørelser. Sagerne spænder fra millimeterpræcise patentfortolkninger og snævre varemærkestridigheder til tunge straffesager om organiseret bedrageri for hundredevis af millioner kroner. Afgørelserne understreger, hvordan ordlyden i både patenter og indgåede forligsaftaler kan blive knald eller fald for virksomheders kerneprodukter og markedsposition.
Planet Nusa forhindrer solbrilleregistrering af NUSA PLANET
Sø- og Handelsretten har i en principiel dom slået fast, at tøjmærket Planet Nusa nyder udvidet beskyttelse som et velkendt varemærke. Sagen blev anlagt mod Ankenævnet for Patenter og Varemærker, som i første omgang havde tilladt selskabet Brix Denmark ApS at registrere varemærket "NUSA PLANET" i blandt andet klasse 9, der dækker optiske apparater og solbriller.
Manglende varelighed og beskyttelse af velkendte mærker
Retten var enig med ankenævnet i, at der ikke umiddelbart er varelighed mellem sportstøj og solbriller. Alligevel valgte retten at omstøde ankenævnets afgørelse for netop denne varekategori. Fordi "PLANET NUSA" har en høj grad af iboende særpræg og har opbygget en betydelig markedsposition, vil en ombytning af ordene til "NUSA PLANET" på solbriller ifølge retten trække uretmæssige veksler på tøjmærkets succes.
"Det findes ubetænkeligt at antage, at brugen af NUSA PLANET i den omhandlede sammenhæng vil medføre en utilbørlig udnyttelse af PLANET NUSA-varemærkets særpræg," fastslog Sø- og Handelsretten i sin afgørelse.
Afgørelsen er truffet i medfør af reglerne om beskyttelse af velkendte varemærker i Varemærkeloven § 15, stk. 3. Den understreger, at stærke brands i modebranchen kan blokere registreringer i tilstødende produktkategorier, selv når den formelle varelighed efter Varemærkeloven § 15, stk. 1 ikke er opfyldt.
Østre Landsret dømmer Byggmax Group for aftalebrud
I en anden markant varemærkesag måtte det svenske byggemarked Byggmax Group AB se sig slået af danske Bygma. Sagen udsprang af en forligs- og sameksistensaftale indgået tilbage i 2020 for at undgå netop navnesammenfald. Da Byggmax Group i 2022 opkøbte det danske e-handelsselskab BygMax A/S, valgte svenskerne at videreføre navnet og logoet i Danmark, hvilket Bygma anså som et klart aftalebrud.
Formålsorienteret fortolkning af varemærkeaftalen
Mens Sø- og Handelsretten i første instans frifandt svenskerne med henvisning til, at der blot var tale om en forretningsmæssig intention om afvikling, anlagde Østre Landsret en mere formålsorienteret og strengere fortolkning af parternes aftale. Landsretten nedlagde et direkte forbud mod brugen af "BYGMAX" for det svenske selskabs danske afdeling og udtalte:
"Forpligtelsen i aftalens pkt. 4.3 indebærer efter landsrettens opfattelse, at Byggmax Group AB ikke efter overtagelsen af BygMax A/S i begyndelsen af 2022 uden skriftligt samtykke fra Bygma A/S kunne fortsætte med at benytte BygMax A/S' kendetegn."
Retten afviste dog et sideløbende erstatningskrav på en kvart million kroner, da Bygma ikke havde godtgjort et konkret økonomisk tab som følge af navnebrugen.
Patentstrid om rottefælde afgjort af ordet adskilt
Ordlyden i et patentkrav kan have konsekvenser i millionklassen. Det måtte skadedyrsbekæmperen Anticimex sande i Sø- og Handelsretten, da de forsøgte at nedlægge et midlertidigt forbud mod konkurrenten Tec-SolutionZ's rottefælde "Trap-X".
Fysisk afstand krævet for krænkelse
Anticimex hævdede, at Trap-X krænkede to af deres patenter, der beskriver en fælde, hvor batterihuset er "adskilt" fra fældehuset. I Trap-X var batterihuset og fældehuset imidlertid boltet solidt sammen. Anticimex argumenterede, at ordet "adskilt" blot indebar en fysisk barriere i form af en væg eller plade mellem de to rum. Retten vurderede derimod ud fra patentets historik, at formålet var at holde elektronikken på sikker afstand af skadelige kloakgasser, hvorfor udtrykket krævede egentlig fysisk afstand.
"I Trap-X er der i funktionsdygtig tilstand ikke nogen fysisk afstand mellem fældehuset og batterihuset som anført ovenfor, og af den grund er der ikke sandsynliggjort nogen krænkelse af de påberåbte stridspatenter," konkluderede retspræsidenten.
Anmodningen om midlertidigt forbud blev derfor nægtet fremme i medfør af Retsplejeloven § 413, og Anticimex blev i stedet pålagt at betale 450.000 kr. i sagsomkostninger til modparten.
Klagenævnet for Udbud blåstempler ekstrem prisforskel
I offentlige udbud kan usædvanligt lave priser udløse en pligt til at undersøge tilbuddet nærmere for at sikre, at vinderen reelt kan løfte opgaven. Men selv en prisforskel på hele 83,5 procent mellem to bydende er ikke i sig selv nok til at få tilbuddet kasseret. Det fastslår Klagenævnet for Udbud i en sag om Skatteforvaltningens indkøb af stempelmærker til tobaksvarer.
Vurdering af urealistisk lave tilbud
Det danske selskab CCL Label A/S klagede over, at udbuddet til op mod 37,5 millioner kroner blev vundet af lettiske SIA "Baltijas Banknote". Den danske klager anførte, at lettenes pris lå urealistisk lavt og under de faktiske råvarepriser. Skatteforvaltningen havde imidlertid handlet efter bogen og indhentet en detaljeret redegørelse i henhold til reglerne om unormalt lave tilbud i Udbudsloven § 169.
| Virksomhed | Resultat i udbuddet | Påstået anke fra klager |
|---|---|---|
| Baltijas Banknote | Vinder | Pris var 83,5 % lavere end konkurrentens |
| CCL Label A/S | Forbigået | Krav om afvisning for urealistisk og unormalt lav pris |
Klagenævnet fandt, at ordregiveren havde foretaget en fyldestgørende vurdering af de fremlagte omkostninger til løn, materialer og transport. Nævnet fandt derfor ingen grund til at tilsidesætte Skatteforvaltningens konklusion om, at det lettiske tilbud var bæredygtigt.
Erhvervskriminalitet straffes med årelange fængselsdomme
På den strafferetlige side af erhvervsretten har domstolene afsagt flere opsigtsvækkende domme, der viser en nultolerance over for organiseret svindel for millionbeløb.
Historisk hårde straffe for abonnementsfælder og skattesvig
Særligt fænomenet abonnementsfælder, hvor forbrugere lokkes med "gratis" eller billige tilbud, blot for uforvarende at blive bundet til dyre, løbende abonnementer, har udløst historisk hårde straffe. Retten i Glostrup idømte en 47-årig direktør hele 5 års ubetinget fængsel for at have bedraget forbrugere i Danmark, Sverige og Tyskland for mere end 150 millioner kroner via hjemmesider som Pluus og Buuks. Samtidig udmålte Retten i Randers fængselsstraffe på op til to et halvt år til to bagmænd bag webshoppen "Copenhagen Lashes", som uretmæssigt havde hævet over 3 millioner kroner fra kundernes kort.
På skatteområdet faldt der dom i den monumentale "Fakturasag". Østre Landsret idømte bagmændene bag en professionel fakturafabrik straffe på helt op til 7 års fængsel for systematisk moms- og skattesvig. Sagen, der resulterede i et tiltænkt provenutab på 296 millioner kroner til statskassen, omfattede 12 stråmandsvirksomheder og over 5.700 fiktive fakturaer, der maskerede sort arbejde.
| Sagsområde | Selskab / Sag | Udbytte / Svindel | Højeste Straf |
|---|---|---|---|
| Skattesvig | "Fakturasagen" | 296 mio. kr. | 7 års fængsel |
| Abonnementsfælde | Pluus / Buuks | > 150 mio. kr. | 5 års fængsel |
| Abonnementsfælde | Copenhagen Lashes | 3,1 mio. kr. | 2,5 års fængsel |
EU-Domstolen åbner for aftaler om rekrutteringsstop i krisetider
Vi slutter af med en principiel afgørelse fra EU-Domstolen, der trækker tråde direkte til den danske konkurrenceret og håndteringen af de såkaldte "no-poach"-aftaler (aftaler virksomheder imellem om ikke at ansætte hinandens medarbejdere). Sådanne aftaler straffes normalt stenhårdt af konkurrencemyndighederne.
Coronapandemien og sportslige særregler
EU-Domstolen vurderede lovligheden af en koordineret aftale mellem 31 portugisiske fodboldklubber, der blev indgået under coronapandemiens udbrud. Klubberne aftalte simpelthen ikke at tegne kontrakter med spillere, der opsagde deres eksisterende aftaler under påskud af pandemien. Normalt ville en sådan boykot udgøre en grov og åbenlys konkurrencebegrænsning – en såkaldt by object-overtrædelse.
Domstolen fastslog imidlertid, at aftalen potentielt kan være lovlig under den såkaldte Meca-Medina-doktrin. Denne faste retsgrundsætning fra EU tillader visse konkurrencebegrænsninger i sportens verden, hvis de forfølger et legitimt sportsligt formål og holder sig inden for, hvad der er strengt nødvendigt og proportionalt. Afgørelsen signalerer en bemærkelsesværdig villighed til at lempe de ellers ufravigelige konkurrenceregler på arbejdsmarkedet, når markedet rammes af force majeure-lignende krisesituationer, hvor selve integriteten og overlevelsen af en hel branche står på spil.
ERCEA (Det Europæiske Forskningsråd)
Energistyrelsen
