Skatterådet godkender crowdfunding som erhverv og underkender tyske byggepauser

I en tid, hvor multinationale selskaber og kapitalfonde ofte navigerer i indviklede ejerstrukturer, har Skatterådet taget stilling til en markant sag om en luxembourgsk investeringsfond. Fonden havde via et britisk holdingselskab opkøbt en dansk virksomhed. Finansieringen skete gennem såkaldte Profit Participation Loans (PPL) fra fonden til det britiske selskab, som efterfølgende lånte pengene videre til det danske driftsselskab via almindelige, fastforrentede lån.

Kernen i sagen var, om det britiske holdingselskab ville blive begrænset skattepligtig til Danmark af renteindtægterne, eller om de kunne anses for skattefrie. Dette beroede på, om selskabet kunne betragtes som beneficial owner (retmæssig ejer) efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien samt Selskabsskatteloven § 2, stk. 1.

Skatterådet fastslog, at der ikke var tale om et kunstigt "gennemstrømningsselskab". Der blev lagt særlig vægt på, at lånene var etableret på vidt forskellige vilkår og med forskellig risikoprofil, samt at den britiske bestyrelse reelt havde fuld dispositionsret over renternes anvendelse. Desuden afviste Skatterådet, at omgåelsesklausulen i Ligningsloven § 3, stk. 1 og stk. 5 fandt anvendelse, da strukturen var funderet i solide og forretningsmæssigt begrundede årsager. Som Skattestyrelsen præciserede det:

"Selvom vurderingen af retmæssig ejer afhænger af de konkrete forhold på udbetalingstidspunktet, er det på baggrund af det oplyste Skattestyrelsens opfattelse, at H1 med stor sandsynlighed vil blive anset for at være retmæssig ejer... idet der på det foreliggende grundlag ikke anses at være tale om en nominee-situation eller misbrug."

Udenlandske infrastrukturinvesteringer udløser ikke fast driftssted

Investering i dansk og international infrastruktur kræver oftest massiv kapital, som i overvejende grad rejses hos udenlandske pensionskasser og forsikringsselskaber. I en nylig sag ønskede en dansk kapitalforvalter (godkendt under FAIF-reglerne) at etablere en ny fond med fokus på gældsinvesteringer og udlån. Investorerne nærede dog bekymring for, om samarbejdet med en dansk forvalter ville udløse en utilsigtet selskabsskattepligt i Danmark via et såkaldt "fast driftssted".

Skatterådet underkastede derfor selskabskonstruktionen en nøje prøvelse under Selskabsskatteloven § 2, stk. 4 (agentreglen). Faren ved denne type opsætning er, at den danske forvalter, der formidler og forhandler lånevilkår med kunderne, kan betragtes som en afhængig agent, der derved juridisk binder de udenlandske parter. Da den danske forvalter udelukkende agerede inden for rammerne af sin sædvanlige professionelle virksomhed, og den endelige beslutningskompetence formelt forblev hos en uafhængig udenlandsk komplementar, blev den danske FAIF dog blot anset for at være en uafhængig agent efter Selskabsskatteloven § 2, stk. 5.

Rådet valgte endvidere at afvise et teoretisk spørgsmål fra forvalteren angående anvendelsen af næringsundtagelsen i Selskabsskatteloven § 2, stk. 6. Afvisningen skete i medfør af Skatteforvaltningsloven § 24, ganske enkelt fordi der slet ikke var etableret et fast driftssted efter hovedreglerne, hvorfor næringsundtagelsen mistede sin praktiske relevans for sagen.

Midlertidige pauser ophæver ikke fast driftssted ved anlægsvirksomhed

Mens udelukkende finansielle investeringer ofte slipper igennem nåleøjet for fast driftssted, er reglerne markant strammere, når der er tale om fysisk aktivitet. Et tysk selskab, som havde til opgave at levere og føre tilsyn med et teknisk anlæg i Danmark over en projektperiode på 14 måneder, forsøgte at navigere uden om dansk skattepligt ved at henvise til en længerevarende pause i byggefasen.

Selskabet argumenterede for, at fordi medarbejderne var ude af landet i næsten fem måneder under projektet, faldt den samlede aktive arbejdstid under de magiske 12 måneder, som udgør grænsen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Såfremt dette argument vandt gehør, ville Selskabsskatteloven § 2, stk. 2 ikke blive aktiveret.

Skatterådet var imidlertid af en ganske anden opfattelse. Med solid forankring i OECD's modeloverenskomster og tidligere praksis understregede rådet, at opgaven omfattede en overordnet leverings- og etableringsforpligtelse og derved var mere end blot isoleret rådgivning. Endnu vigtigere stadfæstede rådet, at byggepladser ikke ophører med at eksistere, blot fordi der holdes midlertidige pauser:

"Perioder med midlertidig afbrydelse af aktiviteten skal dermed medregnes ved opgørelsen af, om det faste driftssted har bestået i mere end 12 måneder."

Crowdfunding anerkendes som fuldgyldig erhvervsvirksomhed

Et skift fra de multinationale koncerner til et højaktuelt indenlandsk spørgsmål finder vi i Skatterådets godkendelse af et moderne forretningskoncept finansieret via private donationer. Sagen omhandlede en fuldtidsjournalist, der drev et kritisk online medie med mere end 40.000 følgere. Driften var udelukkende finansieret gennem crowdfunding og frivillige donationer via platforme som 10er.dk og MobilePay.

Journalisten bad Skatterådet om afklaring på, hvorvidt disse donationer skattemæssigt kvalificerede sig som selvstændig erhvervsvirksomhed i henhold til Statsskatteloven § 4, således at midlerne lovligt kunne trækkes ind under virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1. Alternativet var, at aktiviteten blot ville blive anset for at være en privat "hobby" med deraf følgende manglende skattemæssig fradragsret.