En udspekuleret forbruger taber i en principiel sag om misbrug af fortrydelsesretten. Samtidig fastslår EU-Domstolen, at handel med virtuelt spilguld er fuldt ud momspligtigt.
Selvom forbrugerbeskyttelsen i EU traditionelt er usædvanlig stærk, viser en ny afgørelse, at der eksisterer en ultimativ grænse for, hvordan forbrugere kan udnytte direktivernes beskyttelse.
Et udspekuleret stilladsbyggeri
Sagen udspringer af en tvist mellem en tysk stilladsvirksomhed og en forbruger. Forbrugeren havde, med bistand fra en professionel arkitekt, bestilt opstilling af et stillads udelukkende via e-mail og post. Da virksomheden glemte at oplyse om den lovpligtige fortrydelsesret, øjnede forbrugeren en økonomisk fordel. Forbrugeren udnyttede virksomhedens forglemmelse til at gøre fortrydelsesretten gældende, men først efter at stilladset havde været fuldt ud brugt til det aftalte formål og var blevet taget ned igen. Målet var simpelthen at slippe for at betale den fulde regning for arbejdet.
Bevidst spekulation udgør retsmisbrug
EU-Domstolen valgte at sætte foden ned og aktivere doktrinen om retsmisbrug. Domstolen fremhævede i sine præmisser det overordnede princip:
"Anvendelsen af EU-retten kan ikke udvides til at dække transaktioner, der gennemføres med det formål svigagtigt eller misbrugeligt at drage fordel af rettigheder fastsat i EU-retten."
Selvom Direktiv 2011/83/EU artikel 14 formelt set fritager en forbruger for betaling, hvis oplysningspligten er tilsidesat, fastslog Domstolen, at det udgør retsmisbrug, hvis forbrugeren bevidst har orkestreret forløbet for at opnå en gratis ydelse. Det forhold, at forbrugeren fik hjælp af en arkitekt, fjernede ikke hendes generelle forbrugerstatus, men det indgik som en afgørende faktor i vurderingen af hendes subjektive og spekulative hensigt.
Virtuelt spilguld pålægges fuld moms
I en anden opsigtsvækkende sag skulle Domstolen tage stilling til den momsmæssige behandling af virtuel valuta i onlinespillet Runescape. Et litauisk selskab havde opbygget en forretning på at købe og sælge spillets "guld" for rigtige penge. Virksomheden argumenterede for, at handlen burde være momsfritaget og henviste blandt andet til den kendte Hedqvist-dom fra 2015, hvor EU-Domstolen fastslog, at veksling af den virtuelle valuta Bitcoin til traditionel valuta er fritaget for moms.
Domstolen trak imidlertid en skarp streg i sandet mellem generel kryptovaluta og lukket in-game valuta:
| Valutatype | Anvendelsesområde | Momsmæssig status |
|---|---|---|
| Bitcoin (Hedqvist) | Accepteres som alternativt betalingsmiddel generelt | Momsfritaget som valuta |
| Runescape "Guld" | Låst til ét specifikt spilunivers | Momspligtig som elektronisk tjenesteydelse |
Ifølge EU-Domstolen skal Momsdirektivets artikel 135 fortolkes strengt. Fordi spilvalutaen ikke har nogen funktion uden for spillets lukkede univers og ikke anerkendes som et lovligt betalingsmiddel i samfundet, kan den ikke nyde godt af de finansielle momsfritagelser. I stedet fastslog Domstolen, at handlen med spilguld i sig selv udgør en momspligtig elektronisk tjenesteydelse. Konsekvensen er, at selskabet nu skal afregne moms af den fulde salgspris og ikke kun af deres egen avance.
Overskredne tidsfrister fanger bordet i asylsager
På udlændingeområdet har Domstolen afgjort en højspændt sag om Dublin-forordningen. Tvisten opstod, da de italienske myndigheder i slutningen af 2022 udsendte et cirkulære, der midlertidigt suspenderede modtagelsen af asylansøgere fra andre EU-lande under henvisning til manglende modtagekapacitet. Dette fik en tysk domstol til at spørge, om Italiens ensidige suspension automatisk var et udtryk for "systemiske mangler", som ville betyde, at ansvaret for en konkret syrisk asylansøger overgik permanent til Tyskland.
Domstolen slog indledningsvist fast, at en politisk beslutning om at suspendere overførsler ikke i sig selv udgør et bevis for systemiske mangler i henhold til Dublin III-forordningen artikel 3. Men i et yderst vigtigt supplement præciserede EU-dommerne den strenge logik bag forordningens frister.
Uanset hvad der ligger til grund for Italiens afvisning af at modtage ansøgerne, er de fastsatte tidsfrister ufravigelige. Hvis en overførsel ikke kan gennemføres inden for seks måneder, overgår ansvaret for at behandle asylansøgningen de jure – altså automatisk – til den medlemsstat, der har anmodet om overførslen. Stater kan dermed ikke fastholde asylansøgere i et juridisk tomrum, og overskrides fristen, fanger bordet for opholdsstaten.
Lovligt at belønne høje lønninger i offentlige udbud
En spansk sag sætter en tyk streg under offentlige ordregiveres ret til at stille vidtgående sociale krav til leverandører i forbindelse med udbud af tjenesteydelser.
Spansk kommune belønnede højere lønninger
I den spanske kommune Ortuella udbød man en stor hjemmeplejeopgave. Som en afgørende del af tildelingskriterierne blev der givet ekstra point til de virksomheder, der forpligtede sig til at tilbyde deres medarbejdere en løn, som lå væsentligt over det niveau, der var fastsat i den gældende sektorspecifikke kollektive overenskomst. Dette fik en brancheorganisation for private plejevirksomheder (AESTE) til at anfægte kriteriet. De argumenterede for, at kommunens udbudskrav udgjorde en utilstedelig indblanding i arbejdsmarkedets parters ret til at føre frie kollektive forhandlinger og dermed overtrådte grundlæggende principper.
Direkte sammenhæng med kvaliteten
EU-Domstolen valgte dog at afvise brancheorganisationens klage og blåstemplede i stedet kommunens praksis. Domstolen lagde vægt på, at lønkriteriet havde en direkte og lovlig forbindelse til udbuddets genstand, hvilket harmonerer med Udbudsdirektivets artikel 67.
"I en arbejdskraftintensiv branche som hjemmeplejen vil en højere løn alt andet lige reducere personaleudskiftningen, tiltrække dygtigere medarbejdere og dermed direkte forbedre kvaliteten og kontinuiteten af den service, der leveres til de sårbare borgere."
Ordregivere har dermed fået et solidt EU-retligt rygstød til aktivt at anvende lønforbedringer som et konkurrenceparameter. Betingelsen er blot, at kravet er proportionelt, gennemsigtigt og knytter sig direkte til opgavens karakter. Domstolen fremhævede desuden, at et krav om at tilbudsgiveren efterfølgende skal "bestræbe sig på" at forhandle en lokalaftale, netop fungerer som et lovligt tiltag, der understøtter den sociale dialog.
Forbrugerombudsmanden