En placering på USA's OFAC-sanktionsliste giver ikke europæiske banker ret til automatisk at nægte en kunde en basal bankkonto. EU-Domstolen kræver i stedet en konkret, individuel hvidvaskvurdering.
En amerikansk sanktionsliste er ikke i sig selv nok til at nægte en europæisk forbruger en bankkonto, mens EU-Domstolen omvendt opretholder indefrysningen af milliarder af euro hos Ruslands centrale værdipapircentral i en markant dom om rækkevidden af EU's sanktionsregime.
EU-Domstolen har netop afsagt en lang række domme, der trækker skarpe linjer op for alt fra storpolitiske sanktioner og dommeres personlige ansvar til helt lavpraktiske spørgsmål om import af potenspiller med truede dyrearter. Samlet set tegner afgørelserne et billede af en domstol, der i stigende grad skal balancere overordnede storpolitiske hensyn over for den enkelte borgers og virksomheds grundlæggende rettigheder.
Nedenstående tabel giver et overblik over de mest principielle afgørelser.
| Sag | Emne | Hovedkonklusion |
|---|---|---|
| C-801/24 P | Ukraine-sanktioner | Bred fortolkning af "støtte" til den russiske stat opretholdes. |
| C-81/24 | Hvidvask og bankkonti | USA's OFAC-liste berettiger ikke til et automatisk afslag på en basalkonto i EU. |
| C-216/25 | Virksomhedsoverdragelse | Arbejdstageres samtykke er ikke påkrævet for, at lønkrav overgår til en ny arbejdsgiver. |
| C-386/24 | Dommeransvar | Nationale dommere kan ikke pålægges personligt ansvar for at undlade præjudiciel forelæggelse, hvis "acte clair"-doktrinen er overholdt. |
USA's OFAC-liste overtrumfer ikke retten til en bankkonto
Spændingsfeltet mellem finansiel inklusion og global hvidvaskbekæmpelse blev sat på spidsen i sag C-81/24 (Jenec). En slovensk bank nægtede at åbne en basal betalingskonto for en forbruger udelukkende med henvisning til, at vedkommende var opført på den amerikanske OFAC-liste (Office of Foreign Assets Control).
Krav om konkret risikovurdering
EU-Domstolen slår fast, at betalingskontodirektivet (Direktiv 2014/92/EU) giver forbrugere med lovligt ophold i EU en grundlæggende ret til en konto. Et afslag kan kun begrundes i hvidvaskdirektivets regler, og her er en udenlandsk sanktionsliste ikke nok i sig selv til et automatisk afslag. Der kræves en konkret, individuel risikovurdering.
Domstolen udtaler klart:
"[Artikel 16, stk. 4] tillader [ikke] medlemsstaterne at pålægge kreditinstitutter at nægte at åbne en betalingskonto med basale funktioner for en forbruger alene med den begrundelse, at denne forbruger er opført på en liste over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger indført af et tredjeland..."
For de europæiske pengeinstitutter betyder det, at de ikke ukritisk kan bruge amerikanske sanktionslister som en absolut "stopklods" for private kunder uden at foretage en dybdegående, selvstændig hvidvaskvurdering. Samme emne behandles uddybende i en særskilt nyhedsopdatering fra EU-Domstolen, som kan læses i artiklen om OFAC-sagen.
Bred fortolkning rammer Ruslands værdipapircentral
I skarp kontrast til den individuelle beskyttelse i OFAC-sagen står EU-Domstolens fjerde afdelings dom i appelsagen C-801/24 P (NSD mod Rådet). Her var spørgsmålet, om indefrysningen af aktiver tilhørende den russiske værdipapircentral (National Settlement Depository - NSD) var lovlig.
Definitionen af materiel og finansiel støtte
NSD hævdede, at de blot leverede teknisk infrastruktur og ikke ydede "materiel eller finansiel støtte" til den russiske regering i relation til invasionen af Ukraine. EU-Domstolen afviser dette argument og anlægger en yderst bred fortolkning af sanktionskriterierne:
"...denne støtte [skal] forstås som enhver støtte, der på grund af sin kvantitative eller kvalitative betydning kan give den russiske regering ressourcer eller materielle eller finansielle faciliteter, der gør det muligt for den at forfølge sine tiltag med henblik på at destabilisere Ukraine."
Dommen cementerer EU's beføjelser til at ramme systemisk vigtige institutioner, selv når de ikke leverer direkte finansiering til krigsførelsen, men blot faciliterer statens generelle ressourcemobilisering.
Grænserne for dommeransvar og ulovlige beviser
To afgørelser belyser grænserne for, hvor meget EU-retten griber ind i de nationale retssystemers maskinrum. Begge domme adresserer den fine balance mellem EU's overnationale regelsæt og de enkelte landes retssikkerhedsmæssige fundament.
Dommeres uafhængighed og personligt ansvar
I sag C-386/24 (Centro Petroli Roma) frygtede de italienske dommere personligt erstatningsansvar i henhold til italiensk ret, hvis de nægtede at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.
Domstolen understreger her dommernes uafhængighed og fastslår, at hvis en øverste national domstol loyalt har vurderet, at reglerne er klare (acte clair), kan dommerne ikke ifalde personligt ansvar:
"Anerkendelsen af et princip om dommeres personlige ansvar for retsafgørelser indebærer en risiko for indgriben i deres uafhængighed, for så vidt som den kan påvirke beslutningstagningen..."
Afvisning af ulovligt indsamlet bevismateriale
I en bulgarsk sag, C-342/25 (Stogenchev), forsøgte forsvaret i en bestikkelsessag at få diskulperende, men ulovligt indsamlet bevismateriale, tilladt ved at henvise til EU-Charterets ret til en retfærdig rettergang. EU-Domstolen afviser dog blankt sagen. Fordi konventionen om bestikkelse ikke opstiller specifikke bevisregler, udgør Bulgariens nationale strafferetsplejelov ikke "gennemførelse af EU-retten" i henhold til Charterets artikel 51, stk. 1. Dermed stopper EU-Domstolens jurisdiktion. Yderligere detaljer kan læses i sagen C-342/25 Stogenchev.
Ansattes lønkrav følger virksomheden uden samtykke
På det arbejdsretlige område er C-216/25 (ZN mod GSP Offshore) særligt interessant for virksomhedsoverdragelser (TUPE). En rumænsk arbejdstager fik overført sin ansættelse til et nyt selskab, men den oprindelige arbejdsgiver skyldte ham stadig løn. Erhververen (det nye selskab) nægtede at betale og henviste til den civile lovbog om, at gældsoverdragelse kræver debitors og kreditors samtykke.
Automatisk overgang af lønkrav
EU-Domstolen er kompromisløs: Direktiv 2001/23/EF's kerneformål om at beskytte lønmodtagere tilsidesætter nationale regler om samtykke til gældsovertagelse. Lønkravet overgår til erhververen automatisk, uanset om arbejdstageren har samtykket. Medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte solidarisk hæftelse mellem overdrager og erhverver, men erhververen kan ikke undslå sig sine forpligtelser med henvisning til national obligationsret.
Piller med japansk søhest og streng formkrav
Flere specifikke domme demonstrerer EU-rettens utrolige bredde og rækkevidden af direktiverne i særlovgivningen - lige fra eksotiske dyr til misligholdte porteføljer.
Medicinsk brug af truede dyrearter
Medicinsk brug af truede dyrearter: I sag C-601/24 (Gotka) indførte en ukrainsk statsborger piller med ekstrakt af den beskyttede japanske søhest til Polen. EU-Domstolen anerkender, at selv forarbejdede tabletter udgør "enheder" under CITES-forordningen (Forordning nr. 338/97). Dog kan indførslen falde ind under undtagelsen for "personlige effekter", hvis præparatet udelukkende er til eget eller en nærtståendes terapeutiske brug og fuldstændig blottet for kommercielt formål.
Urimelige kontraktvilkår og morarenter
Urimelige kontraktvilkår og morarenter: I en afledt sag om de berygtede schweizerfranc-lån i Polen, C-903/24 (Zmarka), fastslår Domstolen, at det ikke strider mod effektivitetsprincippet i Direktiv 93/13 at kræve, at forbrugeren formulerer et specifikt beløb i sin betalingsanmodning til banken, før der kan tilskrives morarenter. Et vagt krav om tilbagebetaling er ikke tilstrækkeligt. Læs mere om præmisserne i sagen C-903/24 Zmarka.
Misligholdte lån og insolvensbehandling
For porteføljer af misligholdte lån (Non-Performing Loans) afklarer Domstolen i sag C-65/25 (IFIS NPL INVESTING), at de tunge krav i kreditkøberdirektivet og hvidvaskreglerne ikke gælder for overdragelser en bloc, som blev gennemført før implementeringsfristen for kreditkøberdirektivet i december 2023. Se mere i C-65/25 IFIS NPL INVESTING.
Og endelig, når insolvensramte selskaber kæmper om retten til fordringer, har domstolene i det land, hvor insolvensbehandlingen er indledt, enekompetence til at behandle fordringssøgsmål med tæt tilknytning til sagen. Dette bekræftes i sag C-292/25 (shopping24), uanset om der allerede verserede en civil sag i en anden EU-medlemsstat forud for konkursen. For yderligere information, se C-292/25 shopping24.
EU's kontrolbeføjelser styrkes, men gennemsigtighed kritiseres
At grænserne for EU-institutionernes magt er til løbende debat afspejles også i to opsigtsvækkende udviklinger relateret til Kommissionens kompetencer og åbenhed.
Kommissionens adgang til private enheder
EU's Ret i Første Instans har netop givet Europa-Kommissionen medhold i en kontroversiel sag om "gun-jumping" i mediesektoren (Vivendi/Lagardère). Retten fastslog, at Kommissionen under visse betingelser har ret til at kræve data udleveret fra lederes private og personlige telefoner, hvis blot enheden har været brugt erhvervsmæssigt én gang.
Kritik af mørklægning i vaccinekontrakter
Samtidig er Kommissionen dog under pres for manglende transparens. Generaladvokat Athanasios Rantos har i en ny udtalelse anbefalet EU-Domstolen at fastslå, at Kommissionen gik alt for vidt med hemmeligholdelsen og mørklægningen af skadesløsholdelsesklausuler, da man indgik milliardaftaler med medicinalindustrien om COVID-19 vacciner under pandemien. Yderligere detaljer kan findes i sagens udtalelse om COVID-19 vaccinekontrakter.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Finanstilsynet
