EU-moms: P/S er selvstændig afgiftspligtig person, men præmiering er uden for moms. Sø- og Handelsretten: Kun “commitment” bandt – tab udokumenteret. Crowdfunding til studieafgift beskattes som gave.
Tre nye afgørelser trækker klare linjer i EU- og international rets praksis: 1) momsmæssig identifikation af partnerselskaber og udbytte-lignende udbetalinger, 2) kontraktpraksis for flodkrydstogter med skarp sondring mellem “allotment” og “commitment”, og 3) beskatning af privat crowdfunding til udenlandske studieafgifter.
Analysen nedenfor bygger på de fulde afgørelsestekster; via links kan læseren tilgå Lovguidens resuméer.
EU-moms: Partnerselskab som selvstændig afgiftspligtig person – men præmiering uden for moms
Skatterådet afviste, at et nystiftet partnerselskab (P/S) og partnervirksomhederne (holdingselskaber) udgjorde én momspligtig person, med henvisning til EU-momsens selvstændighedskriterium: “Det er Skattestyrelsens opfattelse, at partnerselskabet må anses for at udgøre en selvstændig afgiftspligtig person i forhold til holdingselskaberne.”
Læs resumé af afgørelsen: Læs resumé af afgørelsen
Afgiftspligt og selvstændighed
Afgørelsen bygger eksplicit på momssystemdirektivets artikel 9 og EU-Domstolens linje (bl.a. C‑812/19, Dansk Bank, præmis 20-21; C‑424/19, Cabinet de avocat UR; C‑23/98, Heerma), samt dansk praksis om “fast struktur af selvstændighed” (SKM2007.899.LSR).
Præmiering og misforståelser om transparens
Derimod blev de årlige udbetalinger fra P/S til holdingselskaberne (“præmiering”) kvalificeret som en overskudsandel/udbytte-lignende betaling uden modydelse: “den præmiering, som holdingsselskaberne modtager, udgør en overskudsandel … [og] falder uden for momsens anvendelsesområde”, jf. ML § 4 og EU-sagen C‑16/00, Cibo Participations.
Skattestyrelsen afgrænsede samtidig den ofte misforståede henvisning til SKM2021.559.SR: Den sag angik fradragsret for indkøb til P/S’ drift og ikke “fundamental momsmæssig identitet” mellem P/S og partnere.
International kontrakt: Allotment vs. commitment i flodkrydstogtaftaler – og den tunge bevisbyrde for tab
I en sag mellem en italiensk rejsearrangør og en dansk operatør om aflysning af planlagte Donau-krydstogter efter skibssalg fandt Sø- og Handelsretten, at parternes General Agreement 2021 også regulerede 2023-sæsonen, og at operatøren som udgangspunkt hæfter for underleverandørens misligholdelse.
Se afgørelsesresumé: Se afgørelsesresumé
Distinktionen mellem allotment og commitment
Retten skelnede præcist: For “allotment”-afgange var forpligtelsen endnu ikke indtrådt, fordi “The first info deadline is to be scheduled on 30th Nov 2022 … final allotment deadline on 15th Feb 2023.”
Krav om dokumenteret tab
Kun “commitment”-afgange var bindende – men erstatning kræver dokumenteret tab: “Giver har ikke ført vidner eller fremlagt anden dokumentation, der på nogen måde understøtter Givers tabsopgørelse … [og] har ikke påvist, at de har lidt et erstatningsberettiget tab.” Resultatet blev frifindelse og sagsomkostninger med procesrente efter rentelovens § 8 a.
Grænseoverskridende uddannelse og skat: Crowdfunding til udenlandske studieafgifter er skattepligtig gave
Skatterådet fastslog, at en privat, selv-initieret GoFundMe-indsamling til betaling af studieafgift på et udenlandsk universitet ikke er skattefri. Myndigheden kvalificerede midlerne som gave efter SL § 4: “Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det indsamlede beløb er en gave …”
Læs resumé af afgørelsen: Læs resumé af afgørelsen
Initiativet er afgørende for gavebegrebet
Skattefrihed efter LL § 7, nr. 1, om indsamlede gaver blev afskåret, fordi “indsamlingen [var] sket på modtagerens eget initiativ.”
Afvisning af legatstatus efter LL § 7 K
Skattefrihed som studierejselegat efter LL § 7 K blev afvist, da reglen forudsætter, at “legater omfatter ydelser fra fonde, institutioner eller det offentlige,” og – principielt klart – “Der er ikke i reglen eller i forarbejderne holdepunkt for, at legater kan gives via en indsamling, som modtageren har taget initiativ til.”
Tendenser og praktiske konsekvenser
De tre afgørelser understreger vigtigheden af kontraktlig præcision og korrekt selskabsretlig strukturering, særligt på tværs af landegrænser. Nedenfor gennemgås de væsentligste praktiske konsekvenser for aktørerne.
Analyse af retsstillingen
- EU-moms og organisationsformer: Afgørelsen om P/S konsoliderer en EU-konform, funktionsbaseret vurdering af “afgiftspligtig person”. Selvstændighedskriteriet trumfer selskabsretlige labels; governance, egen formue og hæftelsesstruktur vejer tungt. Praktisk: P/S’er bør kontraktuelt og operationelt behandles som selvstændige momsaktører; interne udlodninger/overskudsandele uden modydelse forbliver uden for moms.
- International kontraktpraksis: Aftaler med kapacitetsmodeller skal have skarpe “trigger points”. Indtil “allotment”-deadlines udløber, er risiko og forpligtelse begrænset; først “commitment” udløser solid leveringspligt. Dokumentér tab minutiøst (bookinger, dækningsbidrag, tabsbegrænsning), ellers tabes erstatningskravet, selv ved konstateret kontraktbrud.
- Grænseoverskridende støtte til uddannelse: Selv med Civilstyrelsens godkendelse og formålsbinding er privat crowdfunding skattepligtig, hvis modtageren selv har initieret indsamlingen. Studerende, universiteter og rådgivere bør kanalisere støtte gennem fonde/institutioner med klausulering for at søge LL § 7 K-anvendelse.
Sammenligning på tværs
| Lovområde | Nøgleprincip | Resultat | Praktisk betydning |
|---|---|---|---|
| EU-moms (P/S) | Selvstændighedskriteriet (art. 9) | P/S er selvstændig afgiftspligtig; udlodning uden modydelse er uden for moms | Indret kontrakter/flows efter armslængde mellem P/S og ejere |
| Intl. kontrakt | Allotment vs. commitment | Kun commitment bandt; bevis for tab manglede | Indfør tydelige deadlines og bevis-setup for avance/tab |
| Personbeskatning | Gave vs. legat (LL § 7 K) | Selv-initieret crowdfunding beskattes som gave | Brug fonde/institutioner og klausuler for skattefrihed |
Tidligere praksis og linje
Afgørelserne skriver sig ind i en etableret praksis, men præciserer grænserne for henholdsvis momspligt, kontraktansvar og skattefrihed.
Moms og kontraktret
- Moms: Afgørelsen lægger sig tæt op ad EU-Domstolens betoning af uafhængighed i art. 9 og følger den danske linje i SKM2007.899.LSR om “fast struktur”. Den afgrænser samtidig den ofte udlagte “transparens” fra SKM2021.559.SR til kun at vedrøre rette omkostningsbærer/fradrag – ikke identitet mellem P/S og partnere.
- Kontrakt: Sondringen mellem foreløbig kapacitet (“allotment”) og bindende tilsagn (“commitment”) er velkendt i rejsebranchen; afgørelsen illustrerer, at sproglige og tidsmæssige klausuler bliver dispositive for ansvar. Uanset misligholdelse står og falder erstatning med solid tabsdokumentation.
Studielegater og skattepraksis
- Studielegater: Den konsekvente henvisning til, at legater forudsætter ydelser fra fonde, institutioner eller det offentlige, bekræfter en snæver anvendelse af LL § 7 K; privatskabte crowds midler falder udenfor, selv ved dokumenteret formålsanvendelse.
Hvad bør aktørerne gøre nu?
Baseret på de nye afgørelser bør berørte parter gennemgå deres aftaler og strukturer for at imødegå juridiske risici.
Råd til virksomheder og organisationer
- Partnerselskaber og holdings: Formalisér governance og interne ydelser; hvis der ydes modydelser til P/S eller omvendt, forvent moms. Udlodning/overskudsandel uden leverance bør holdes kontraktuelt adskilt fra konsulentydelser.
- Rejse- og charterbranchen: Indbyg dokumentationsrutiner for dækningsgrad og billetflow (CRM-data, billetstatistikker, revisionsspor). Sæt “allotment”/“commitment”-deadlines i kalenderstyring og skriv tabsbegrænsningsprocedurer ind i kontrakten.
Råd til private
- Studerende og sponsorpartnere: Organisér støtte via en fond/forening med klausuleret uddelingspolitik og efterfølgende regnskab, hvis skattefrihed efter LL § 7 K skal være realistisk. Ellers kalkulér med indkomstskat af crowdfundede midler.
