Artiklen gennemgår nye danske regler baseret på EU-forordninger, herunder filmstøtte under statsstøtteregler, koordinering af dagpenge og skærpede sanktioner mod Rusland.
Danske regler på film- og byggeområdet får i disse dage et tydeligt EU-aftryk, mens dagpengereglerne igen viser, hvor praktisk vigtig social sikring på tværs af grænser er. Samtidig strammes EU’s sanktionsspor over for Rusland som et helt centralt udenrigspolitisk instrument.
Juleugen 2025 har bragt fire markante opdateringer med direkte betydning for dansk forvaltning og efterlevelse af EU- og internationalret: en bekendtgørelse om den nye produktionsrabatordning for film og serier, en bekendtgørelse der placerer DANAK centralt i overgangen til den nye byggevareforordning (forordning 2024/3110), en omfattende vejledning om arbejdsløshedsydelser efter forordning 883/2004 med særskilt blik på Færøerne og Storbritannien, samt en EU-gennemførelse af skærpede sanktioner mod Rusland målrettet menneskerettighedskrænkelser og retsforfølgelse af opposition. Fællesnævneren er, at EU-retten ikke blot “sætter rammerne”, men i praksis bliver til konkrete danske arbejdsgange, krav til dokumentation og nye compliance-risici.
Overblik over de vigtigste ændringer
| Opdatering | EU-retlig kobling | Hvem mærker det først | Praktisk nøglepunkt |
|---|---|---|---|
| Produktionsrabat til film og serier | Statsstøtteregler og GBER 651/2014 | Producenter, co-producere, production services | Støtten kvalificeres som statsstøtte og skal administreres inden for GBER-rammen |
| DANAK og byggevarer | Ny byggevareforordning 2024/3110 | Notificerede organer, producenter, importører | Akkreditering og notifikation bliver en endnu tydeligere “gateway” til markedet |
| Dagpenge på tværs af grænser | Forordning 883/2004 og 987/2009 | A-kasser, jobcentre, grænsearbejdere | Sammenlægning, eksport og lovvalg skal håndteres stringent og dokumenteret |
| Sanktioner mod Rusland | EU’s restriktive foranstaltninger | Virksomheder med eksport- og leverandørkæder | Skærpet fokus på listeopføringer, omgåelse og due diligence |
Produktionsrabatordningen og EU’s statsstøtteregler
EU’s statsstøtteregler er det juridiske “maskinrum” bag mange nationale støtteordninger. På filmområdet er det særligt tydeligt i den generelle gruppefritagelsesforordning (GBER) 651/2014, der bl.a. rummer en særskilt ramme for støtteordninger til audiovisuelle værker, herunder krav om kulturtest og styring af eventuelle territoriale forbrugsforpligtelser. (eur-lex.europa.eu)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om produktionsrabatordningen
Hvad bekendtgørelsen lægger fast for den danske ordning
Bekendtgørelse om produktionsrabatordningen konkretiserer, hvem der kan få tilskud, hvilke produktionstyper der er omfattet, og hvilke minimumskrav der skal opfyldes for at komme i betragtning. Ordningen retter sig mod uafhængige hovedproducenter, co-producere og production service-selskaber, samtidig med at den afgrænser sig skarpt fra reklamer, nyheder, reality og visse underholdningsformater. Et centralt EU-retligt greb er, at bekendtgørelsen udtrykkeligt fastslår, at tilskuddet er statsstøtte efter TEUF art. 107, stk. 1, og at administrationen sker i overensstemmelse med GBER 651/2014, hvilket i praksis stiller krav til bl.a. sporbarhed, objektive kriterier og “compliance-by-design” i sagsbehandlingen. I de konkrete adgangsbetingelser ses samtidig en tydelig erhvervs- og markedstænkning, bl.a. via krav om (i) minimumsbudgetter, (ii) minimumsstøtteberettigede omkostninger afholdt i Danmark, (iii) bekræftet finansiering og (iv) et eksplicit krav om udenlandsk finansieringsandel, som samlet peger på, at ordningen er indrettet til både at fastholde og tiltrække produktioner i et EU-retligt acceptabelt format. (kum.dk)
Praktisk konsekvens
For producenter og production services bliver “EU-compliance” en del af projektøkonomien, fordi støtteberettigede omkostninger, etablering i Danmark og finansieringsdokumentation i praksis skal kunne tåle både national kontrol og EU-retlig efterprøvelse.
Byggevareforordningen og DANAK som dansk nøgleaktør
Den nye byggevareforordning 2024/3110 er udtryk for EU’s ambition om at modernisere markedsføringen af byggevarer, reducere administrative byrder og samtidig løfte informationsniveauet om produkters egenskaber gennem bl.a. digitale løsninger. Rådet har fremhævet, at reformen bl.a. sigter mod bedre information til brugere og lettere frie varebevægelighed, samtidig med at standardisering og markedsovervågning styrkes. (consilium.europa.eu)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om DANAK´s opgaver vedrørende notificerede organer og tekniske vurderingsorganer
Hvad bekendtgørelsen betyder for notifikation og 3. partskontrol
Bekendtgørelsen om DANAK’s opgaver placerer Social- og Boligstyrelsen som bemyndigende myndighed i Danmark, mens DANAK får en klart defineret rolle i vurdering, notifikation og overvågning af notificerede organer og i relation til tekniske vurderingsorganer under den nye forordning 2024/3110. For virksomheder i værdikæden er pointen ikke kun, hvem der “har ansvaret”, men hvordan ansvarsfordelingen bliver operationel: ansøgninger om notifikation kanaliseres til DANAK, notifikation hviler på akkreditering, og DANAK kan både fastsætte vederlag (omkostningsdækket og godkendt) samt tilbagekalde notifikation, hvis forudsætningerne bortfalder. Det er en model, der understøtter EU’s grundidé om, at adgang til markedet for regulerede produkter i høj grad bæres af dokumenteret kompetence, sporbarhed og uafhængig tredjepartsvurdering, og den harmonerer med DANAK’s rolle som nationalt akkrediteringsorgan og leverandør af notifikationsydelser på vegne af myndigheder. (danak.dk)
Dagpenge, lovvalg og koordination efter forordning 883/2004
Koordinering af social sikring er et af de EU-retlige områder, der mest direkte bliver til borgernær praksis. På arbejdsløshedsområdet handler det typisk om tre ting: sammenlægning af perioder, beregning af ret og sats, og muligheden for at tage ydelser med under jobsøgning i et andet land. STAR’s praksisvejledninger viser bl.a., hvordan eksport af dagpenge og dokumentstrømme (PD U1, PD U2 og SED’er) indgår som en integreret del af sagsbehandlingen. (star.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om arbejdsløshedsydelser m.v. til forordning 883/2004
Hvad den nye vejledning ændrer i administrationen
Vejledningen om arbejdsløshedsydelser m.v. samler og systematiserer den danske administration af forordning 883/2004 og gennemførelsesforordning 987/2009 på dagpenge- og efterlønsområdet, herunder med en detaljeret gennemgang af bl.a. artikel 61 om sammenlægning, artikel 64 om eksport under jobsøgning og artikel 65 og 65a om grænsearbejdere. Særligt praktisk er, at vejledningen eksplicit inddrager aftalen med Færøerne om koordination af arbejdsløshedsforsikring, hvilket er afgørende i rigsfællesskabs-sager, hvor den danske dagpengemodel ellers ikke automatisk “følger med”, samt at den har et særskilt afsnit om Storbritanniens udtræden af EU, hvor rettigheder kan bero på, om borgeren falder under udtrædelsesaftalen eller den sociale protokol i EU-UK Handels- og Samarbejdsaftalen. Samlet set bliver vejledningen et værktøj til at reducere fejl i lovvalg og dokumentation, men den skærper også forventningen til, at både a-kasser og myndigheder kan begrunde deres afgørelser stringent i EU-retlige hjemler og i den korrekte “arbejdsgang” for informationsudveksling. (bm.dk)
Praktisk konsekvens
Vejledningen gør det sværere at “skønne sig ud af” grænsetilfælde. Når procedurerne er beskrevet punkt for punkt, bliver afvigelser fra standardforløb også tydeligere – og dermed lettere at påklage.
EU-sanktioner mod Rusland som udenrigspolitisk og retligt værktøj
Sanktioner er i stigende grad et område, hvor udenrigspolitik bliver til juridisk pligtstof for både myndigheder og private. EU’s Rusland-relaterede sanktionsspor om menneskerettigheder og undertrykkelse af opposition har de seneste år udviklet sig til en mere målrettet ramme med listeopføringer, aktivfrysning, forbud mod at stille midler til rådighed og ofte også handelsrelaterede begrænsninger, afhængigt af regime og retsgrundlag. (consilium.europa.eu)
Læs mere her: Lovguiden – Gennemførelse af EU-sanktioner mod Rusland for krænkelser af menneskerettigheder og retsforfølgelse af opposition
Den konkrete gennemførelse og dansk compliance-risiko
Opdateringen om gennemførelse af EU-sanktioner mod Rusland understreger, at restriktive foranstaltninger ikke blot er diplomatiske markeringer, men også en løbende justering af, hvem og hvad der er omfattet af forbud og frysninger, og dermed hvilke transaktioner der bliver ulovlige fra den ene dag til den anden. For danske virksomheder rammer det især screening af modparter i kontraktkæder, betalingsstrømme, leverandør- og logistikled samt vurderinger af risiko for omgåelse. Netop omgåelsesrisikoen er et område, hvor danske myndigheder i stigende grad lægger vægt på dokumenteret due diligence, og hvor overtrædelser kan have både strafferetlige og forretningskritiske konsekvenser, herunder ved eksport og reeksportscenarier. (eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk)
Praktiske greb for aktører der skal omsætte EU-ret til dansk drift
Nedenfor gennemgås de væsentligste handlingsanvisninger og anbefalinger til de specifikke sektorer, der påvirkes af de nye regler.
Filmproducenter og production services
- Etabler en dokumentationspakke tidligt i forløbet
- finansiering der kan “bevises”
- opgørelse af støtteberettigede danske omkostninger
- ejer- og kontrolforhold der understøtter kravet om uafhængighed
- Behandl støtteordningen som en compliance-øvelse
- interne kontroller på budget, leverandører og løn, så støttegrundlaget kan efterprøves
- Planlæg “EU-robust” projektstyring
- afvigelser i produktionen kan i praksis blive til afvigelser i støttegrundlaget
Byggevareaktører, notificerede organer og laboratorier
- Tænk akkreditering og notifikation som en del af markedsadgangen, ikke som et bilag til sidst
- Afklar rollefordelingen internt
- hvem ejer compliance mod den nye EU-ramme
- hvem håndterer kontaktflader til DANAK og myndighed
- Hold styr på ændringer i standarder og krav til tredjepartsvurdering, da overgangen mellem gammel og ny EU-ramme kan skabe “dobbeltspor” i dokumentationskrav
A-kasser og rådgivere i grænseoverskridende sager
- Indfør faste tjeklister for lovvalg, periodeopgørelser og dokumenter (PD/SED)
- Løft rådgivningen om rigsfællesskabet op på samme “systematikniveau” som EU/EØS-sager, særligt ved Færøerne
- Sørg for, at Brexit-sporet håndteres som et særskilt regelsæt i sagsoplysningen, så man ikke utilsigtet anvender EU/EØS-logik på en situation, der reelt følger en anden aftalebase
Perspektiv og næste skridt
De fire opdateringer viser et mønster, der i praksis præger stadig flere danske retsområder: EU-retten leverer en fælles struktur, mens danske bekendtgørelser og vejledninger oversætter strukturen til konkrete krav om afgrænsning, dokumentation, kompetencefordeling og kontrolspor. For virksomheder med eksport- og leverandørkæder betyder det, at sanktionscompliance bør håndteres som en løbende proces med opdaterede screeningsrutiner, kontraktklausuler om reeksport og et dokumenteret due diligence-setup, der adresserer risiko for omdirigering i de led, hvor varer, betalinger eller tjenester kan ende med Rusland-tilknytning. (eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk)
