OP Academy
EU-retlige grænsedragninger i praksis: Klageadgang i støtte- og kontrolsager og streng momsfritagelse for religiøse foreninger

EU-retlige grænsedragninger i praksis: Klageadgang i støtte- og kontrolsager og streng momsfritagelse for religiøse foreninger

EU og international ret3. okt. 2025

MFKN afviser klager over høringsudkast og politianmeldelser, mens Skatterådet nægter momsfritagelse for kontingenter: Streng EU-konform linje for klageadgang og religiøse fritagelser præciseres.

Afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet og Skatterådet trækker skarpe linjer for, hvad der kan påklages – og hvornår EU’s momsfritagelser kan bruges.

De seneste afgørelser viser en tydelig bevægelse: Forvaltningsretlige formkrav håndhæves strengt i EU-relaterede tilskuds- og kontrolsager, mens momsregler fortolkes i nøje overensstemmelse med EU-Domstolens praksis. Analysen her bygger på de fulde afgørelsestekster; nedenfor linker vi til resuméer på Lovguiden.

SagMyndighedKernepunktEU-retligt snit
25-08506MFKNKlage over udkast til afgørelse afvistForvaltningsakt-begrebet ved EU-støtte (Hav- og Fiskerifonden)
25-08869MFKNKlage over beslutning om politianmeldelse afvistAfgrænsning af klagebare skridt i kontrolforløb
SKM2025.549.SRSkatterådetKontingenter ikke fritaget som religiøst formålStreng (EU-konform) fortolkning af ML § 13, stk. 1, nr. 4

Tendenser på tværs: Snitfladen mellem forvaltningsret og EU-ret

De nye afgørelser cementerer en række overordnede tendenser i krydsfeltet mellem dansk forvaltningsret og EU-rettens krav. Der tegner sig et billede af en strammere kurs over for formelle krav og definitioner.

Krav til forvaltningsakter

Nævnet cementerer, at kun afgørelser i forvaltningsretlig forstand er klagebare. Det er afgørende i sager om EU-medfinansierede ordninger, hvor høringsudkast og proceshandlinger ikke udløser klageadgang.

Momsfritagelser og EU-praksis

Skatterådet lægger sig tæt op ad EU-Domstolens linje om streng fortolkning af fritagelser og krav om, at de faktiske leverancer samlet set svarer til det beskyttede formål – her religiøs praksis.


Afgørelser i fokus

Nedenfor gennemgås tre centrale afgørelser, der belyser de aktuelle juridiske grænsedragninger inden for henholdsvis tilskudsadministration, kontrolsager og momsfritagelse.

Klage over udkast i tilskudssag afvist (Hav- og Fiskerifonden)

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens høringsudkast i en sag om tilbagebetaling af tilskud. Nævnet fastslår, at et høringsudkast ikke er en afgørelse, fordi det hverken afslutter sagen eller fastsætter den retlige position: “et udkast til afgørelse ikke udgør en afgørelse i forvaltningsretlig forstand” og henviser til, at eventuelle bemærkninger skal indgå i styrelsens efterfølgende endelige afgørelse, som da kan påklages.

Det præciserer klageadgangen i EU-fondssager og flytter fokus til partshøring og substans i høringsfasen. Læs resumé af nævnets afgørelse

Politianmeldelse er procesledende – ikke klagebar

En beslutning om politianmeldelse efter et kontrolbesøg er ikke en forvaltningsretlig afgørelse, fastslår Nævnet. Der er tale om et procesled i en eventuel straffesag, og derfor “går [beslutningen] ikke ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde, men alene er en procesledende beslutning.”

Linjen afskærer klage i denne fase og henviser virksomheder til at gøre indsigelser i straffesagen eller mod senere forvaltningsafgørelser. Se afgørelsesresumé

Kontingenter ikke momsfritaget som religiøst formål

Skatterådet afviser momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 4 for en kristent baseret non-profit forenings kontingentydelser. Efter en streng vurdering af formål og faktiske leverancer konkluderes, at “formålet ikke i sin helhed kan kvalificeres som værende af religiøs karakter”, og at “hovedparten af de aktiviteter, som de kontingentbetalende medlemmer har ret til at deltage i, [...] er af ikke religiøs karakter”.

Afgørelsen ligger på linje med EU-dommene Apple and Pear, Kennemer Golf og Taksatorringen om direkte sammenhæng, modydelse og konkurrenceneutralitet samt kravet om snæver fortolkning af fritagelser.

Læs resumé af Skatterådets afgørelse: Læs resumé af Skatterådets afgørelse

Religiøse foreninger skal sikre dokumentation for aktiviternes karakter for at opnå momsfritagelse
Religiøse foreninger skal sikre dokumentation for aktiviternes karakter for at opnå momsfritagelse

Praktiske implikationer

De seneste afgørelser medfører en række konkrete opmærksomhedspunkter for både virksomheder, tilskudsmodtagere og foreninger.

Råd til tilskudsmodtagere

For tilskudsmodtagere under EU-fonde betyder praksis, at høringsudkast ikke kan påklages. Kræfterne skal derfor lægges i præcise og dokumenterede høringssvar. Klageadgang åbnes først ved den endelige afgørelse om fx tilbagebetaling.

Håndtering af kontrolbesøg

For virksomheder under kontrol gælder det, at en politianmeldelse ikke kan påklages administrativt. Strategien er bevismæssig oprydning, dialog med anklagemyndigheden og fokus på formelle indsigelser i straffesagen – og naturligvis efterprøvelse af eventuelle efterfølgende forvaltningsafgørelser.

Virksomheder bør have faste procedurer klar til myndighedernes kontrolbesøg
Virksomheder bør have faste procedurer klar til myndighedernes kontrolbesøg

Dokumentation i religiøse foreninger

Foreninger med religiøst sigte bør kortlægge leverancer finansieret af kontingentet. Hvis den samlede pakke af ydelser ikke overvejende udgør religiøs praksis (handlinger/ritualer), vil Skatterådet – EU-konformt – nægte fritagelse. Sørg for dokumentation, der viser sammenhæng mellem formål og faktiske leverancer.


Sammenhæng med tidligere praksis og EU-retten

Afgørelserne står ikke alene, men skal ses i lyset af både dansk forvaltningsretlig tradition og EU-rettens krav til fortolkning.

Forvaltningsretlig praksis

Nævnets tilgang harmonerer med klassisk dansk forvaltningsret og sikrer, at kun retligt bindende afgørelser prøves administrativt. Det er særligt vigtigt i EU-programmer, hvor mange procesdokumenter cirkulerer inden den endelige afgørelse.

EU-Domstolens krav til moms

Afgørelsen om momsfritagelse afspejler EU-domstolens krav om streng fortolkning og vurdering af leverancerne “i deres helhed”. Et religiøst grundlag er ikke nok; de leverede ydelser, som kontingentet er vederlag for, skal samlet set være religiøse.


Hvad bør aktørerne gøre nu?

På baggrund af praksisændringerne bør berørte aktører iværksætte en række tiltag for at sikre compliance og optimal sagsbehandling.

Optimering af tilskudssager

I tilskudssager bør man udarbejde høringssvar-skabeloner, der målretter bevis og EU-retlige kriterier (proportionalitet, retssikkerhed) til brug i udkastfasen, samt planlægge klagestrategi til den endelige afgørelse.

Beredskab ved kontrol og anmeldelse

Etabler interne SOP’er for straks-håndtering af kontrolfund og dokumentation. Forbered straffesagsspor og parallel compliance-oprydning.

Revision af foreningsvedtægter

Religiøse foreninger bør revidere vedtægter og praksis. Segmentér ydelser og afregning, så religiøse handlinger/ritualer kan afgrænses fra sociale/kulturelle aktiviteter. Dokumentér den religiøse kerne i de kontingentfinansierede ydelser i lyset af EU-praksis.

Anbefalede kurser