Højesteret fastslår, at Menneskerettighedskonventionen ikke er krænket, når en livstidsdømt drabsmand nægtes ægteskab, og et tiltalt bandemedlem fastholdes i knap fem års varetægtsfængsling.
En livstidsdømt drabsmand nægtes adgang til at blive gift med sin 17-årige penneveninde i fængslet, og et tiltalt bandemedlem må acceptere udsigten til knap fem års varetægtsfængsling. Højesteret har netop trukket markante grænser for, hvornår internationale menneskerettigheder beskytter samfundets tungeste kriminelle.
Menneskerettighedskonventionens artikel 12 sikrer retten til at indgå ægteskab, men denne ret er ikke absolut – særligt ikke for personer, der har begået samfundets mest alvorlige forbrydelser. Det slår Højesteret fast i en principiel dom, der berører balancen mellem danske afsoningsregler og internationale konventioner.
Baggrunden for sagen
Sagen drejer sig om en mand, omtalt som B, der afsoner en livstidsdom for et særdeles brutalt, kynisk og planlagt drab i en ubåd. I 2018, mens han var varetægtsfængslet, modtog han et brev fra en dengang 17-årig pige. De to udviklede en relation via brev og telefon, og i efteråret 2022 anmodede de om at blive viet. Dette krævede imidlertid, at B fik udgang, eller at kvinden fik besøgstilladelse, da Ægteskabsloven § 21, stk. 1 jf. Ægteskabsloven § 20, stk. 2 kræver, at parterne er fysisk til stede samtidigt.
De danske regler og EMRK
De danske regler i Straffuldbyrdelsesloven § 49a og Straffuldbyrdelsesloven § 51a blev skærpet i 2022 for netop at forhindre livstidsdømte i at stifte nye relationer i de første 10 år af afsoningen. Spørgsmålet for Højesteret var, om dette udgjorde en ulovlig krænkelse af EMRK artikel 12.
Højesterets afgørelse og begrundelse
Højesteret fandt med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at stater har en skønsmargin, og at der ud fra samfundsmæssige hensyn kan gøres indgreb i retten for visse typer af afsonere. Højesteret udtalte i sin begrundelse:
"Højesteret finder efter en samlet vurdering, at de anførte omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet og Bs personlige forhold, tilsiger, at parternes ret til at indgå ægteskab begrænses for at varetage samfundsmæssige hensyn."
Afgørelsen cementerer, at de skærpede danske regler for livstidsdømte ligger inden for den tilladte ramme af Menneskerettighedskonventionen, når der er tale om særligt farlige gerningsmænd med høj risiko for recidiv.
Menneskerettighedskonventionens grænser for langvarig varetægtsfængsling
Et andet højaktuelt emne i spændingsfeltet mellem dansk strafferetspleje og EMRK er sagsbehandlingstider i store nævningesager. I en ny kendelse har Højesteret taget stilling til, om en berammelsestid, der vil føre til næsten fem års varetægtsfængsling, krænker EMRK artikel 6 om retten til rettergang inden for en rimelig frist.
Fængslet frem til ankesagen
Sagen omhandler T, der i juni 2025 blev idømt fængsel på livstid i byretten for medvirken til to drabsforsøg i en bandekonflikt. Han havde på det tidspunkt siddet varetægtsfængslet siden marts 2023. Østre Landsret berammede ankesagen til at foregå fra september til december 2027.
Protest mod lang sagsbehandlingstid
T protesterede og henviste til, at en så massiv forlængelse alene baseret på domstolenes kalender måtte udgøre et brud på konventionen samt Retsplejeloven § 843a, stk. 1, der dikterer, at sager med varetægtsfængslede skal fremmes mest muligt.
Højesterets stadfæstelse og krav om løbende vurdering
Højesteret stadfæstede imidlertid berammelsen, idet retten fandt, at landsretten havde planlagt sagen så hurtigt, som det var "praktisk muligt" på berammelsestidspunktet, når der henses til sagens massive omfang med ni tiltalte og 27 retsdage. Højesteret sendte dog et klart signal til underinstanserne om deres pligt til løbende at revurdere situationen:
"I den foreliggende sag, hvor den berammede hovedforhandling på berammelsestidspunktet lå langt ude i fremtiden, og hvor den tiltalte er varetægtsfængslet frem til dom i ankesagen, bør landsretten løbende vurdere, om det vil være muligt at fremrykke hovedforhandlingen."
Domstolen konkluderede, at spørgsmålet om en egentlig krænkelse af EMRK artikel 6 først kan og skal afgøres endeligt under selve hovedforhandlingen, og at varetægtsfængslingen i mellemtiden er lovlig og proportional.
EU-domstolsafgørelse sætter rammer for absolut kumulation af bøder
EU-rettens indflydelse på dansk bødepraksis træder tydeligt frem i en ny højesteretsdom om manglende udlevering af kontrolark fra lastbilers takografer. Direktøren for et transportselskab var tiltalt for 117 tilfælde af manglende udlevering af diagramark.
Forsvarets påberåbelse af EU-praksis
I sagen påberåbte forsvaret sig EU-Domstolens Prefettura-dom (C-870/19 og C-871/19), hvor det blev fastslået, at en chaufførs manglende forevisning af takografark ved en kontrol udgør én samlet overtrædelse og dermed kun kan udløse én sanktion. Forsvaret mente, at dette også burde gælde en virksomheds manglende udlevering af ark til myndighederne.
Højesterets afgrænsning af absolut kumulation
Højesteret foretog her en vigtig afgrænsning af EU-praksis. Retten fastslog, at Prefettura-dommen ikke er til hinder for at beregne virksomhedsbøder ud fra antallet af manglende diagramark, fordi overtrædelsens grovhed netop stiger i takt med, at kontrollen umuliggøres for flere dage. Udgangspunktet efter Færdselsloven § 118a, stk. 2 om absolut kumulation gjaldt derfor.
| Forhold | Antal | Bødetakst | Matematisk udgangspunkt |
|---|---|---|---|
| Ulovlig godskørsel | 10 sager | 35.000 kr. (x3) | 105.000 kr. |
| Manglende takografark | 117 ark | 6.000 kr. pr. ark | 702.000 kr. |
Anvendelse af proportionalitetsprincippet
Selvom udgangspunktet for de 117 manglende ark gav en bøde på 702.000 kr., trådte EU's proportionalitetsprincip i kraft. Højesteret fandt, at et krav på over 700.000 kr. ville være ude af proportion med overtrædelsen, og valgte med hjemmel i Færdselsloven § 118a, stk. 4 at nedsætte bøden til omkring det halve. Den samlede bøde endte på 450.000 kr.
ICJ behandler ny sag om folkedrab i Centralafrika
Ude i det store internationale retssystem er der også opsigtsvækkende nyt. Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag har modtaget en formel stævning fra Den Demokratiske Republik Congo, der anklager nabolandet Rwanda for systematiske folkedrab og menneskerettighedskrænkelser i det østlige Congo.
En historisk sag baseret på konventioner
Sagen er historisk, idet den bygger på en række konventioner, herunder Folkedrabskonventionen og Torturkonventionen, og anklagerne strækker sig over mere end tre årtier. Sagen forventes at trække store veksler på den internationale retsorden og domstolens jurisdiktionelle rækkevidde i Afrika.
Retten i Kolding afviser EMRK-krænkelse i fertilitetssag
Endelig har de danske domstole taget stilling til EMRK artikel 8 i en sensitiv familieretslig kontekst. Retten i Kolding har netop frifundet Ankestyrelsen i en sag, hvor to par med psykiske udfordringer fik afslag på offentlig fertilitetsbehandling, fordi myndighederne betvivlede deres forældreegnethed.
Hensynet til barnets tarv vægter tungest
Parrene mente, at afslaget udgjorde et brud på deres ret til privat- og familieliv (artikel 8) samt et udslag af diskrimination mod handicappede (artikel 14). Retten anerkendte, at afslaget var et indgreb i privatlivet, men fastslog med direkte henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgrebet var lovligt, idet hensynet til barnets tarv – og faren for at et barn fødes ind i ustabile kår – vejer tungere end de voksnes ønske om at blive forældre.
