Højesteret dømmer en journalist for at bryde et navneforbud via indirekte identifikation, mens politiet skal betale 50.000 kroner i godtgørelse efter en ulovlig og nedværdigende nøgenvisitation.
En lokaljournalist får stadfæstet en bøde for at dele for mange detaljer om en tiltalt, mens en borger tilkendes 50.000 kroner i godtgørelse efter en ulovlig og nedværdigende nøgenvisitation foretaget af politiet. Samtidig trækker komplicerede EU-direktiver og internationale konventioner nye, håndfaste grænser i alt fra milliardstore selskabsskatter til beskyttelsen af den sjældne løgfrø.
Spændingsfeltet mellem individets grundlæggende rettigheder og myndighedernes indgreb fortsætter med at kaste principielle domme af sig. I to nylige og opsigtsvækkende sager har Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) spillet en afgørende rolle og sat faste grænser for både politiets beføjelser og mediernes dækning.
Pressefrihed og grænser for identifikation i medier
I en principiel dom fra Højesteret er en lokaljournalist blevet idømt en bøde på 10.000 kr. for at overtræde et navneforbud i en sag om seksuelt misbrug efter Straffeloven § 220. Selvom journalisten bevidst undlod at nævne den tiltaltes navn, indeholdt artiklen en mosaik af oplysninger – herunder køn, alder, ansættelse i en specifik afdeling i Lolland Kommune og sektorchefens navn. Højesteret vurderede, at disse detaljer samlet set gjorde det muligt at identificere manden uden for en helt snæver kreds.
"Vi har ved afvejningen af hensynet til Forurettede over for hensynet til ytringsfriheden tillagt det betydelig vægt, at mediernes omtale af sagen kunne ske på fyldestgørende måde uden at give oplysninger, der var egnede til at identificere ham," fastslog Højesterets flertal.
Afgørelsen understreger en stringent fortolkning af Retsplejeloven § 31, stk. 1 og Retsplejeloven § 32b, stk. 2, og viser, at indirekte identifikation straffes på lige fod med direkte navnsnævnelse, selv når sagen har stor offentlig interesse.
Ulovlig nøgenvisitation udløser erstatning
I en anden opsigtsvækkende sag tilkendte Retten på Frederiksberg en borger 50.000 kr. i godtgørelse efter en ulovlig nøgenvisitation foretaget af Københavns Politi. Manden blev fastholdt af flere betjente og tvunget afklædt i en detentionscelle. Da politiet ikke kunne fremlægge konkrete grunde til at mistænke manden for at skjule stoffer, blev indgrebet stemplet som uforsvarligt og i direkte strid med forbuddet mod nedværdigende behandling i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention § 3. Godtgørelsen blev udmålt under Erstatningsansvarsloven § 26 i samspil med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention § 13.
| Rettighedskonflikt | Myndighed | Udfald | Principiel betydning |
|---|---|---|---|
| Pressefrihed vs. Privatliv | Højesteret | Bøde på 10.000 kr. | Skærpet linje for "mosaik-identifikation" i medierne |
| Nedværdigende behandling | Byretten | 50.000 kr. i godtgørelse | Fysisk magt ved nøgenvisitation kræver tung begrundelse |
Skatterådet skærer igennem i komplekse EU-direktiver
Virksomhedsstrukturer står over for snævre og bogstavelige fortolkninger af EU's skattedirektiver. I to nye bindende svar slår Skatterådet fast, at der ikke er plads til kreative regnskabsmæssige fortolkninger.
Pillar II-regler rammer datterkoncern af non-profit forbund
I den ene sag anmodede et non-profit forbund, som ejer en 100% kommerciel datterkoncern, om afklaring af de nye Pillar II-regler under Minimumsbeskatningsloven § 1, stk. 1. Selvom selve forbundet er fritaget for reglerne, fastslog Skatterådet, at datterkoncernens omsætning uundgåeligt skal tælles med, når det vurderes, om den globale tærskel på 750 millioner euro er overskredet.
Afvisning af hybride obligationer til optimering af fradrag
I den anden sag forsøgte en erhvervskoncern at bruge hybride IFRS-obligationer til at optimere deres alternative fradragsprocent under ATAD-direktivets EBITDA-regel i Selskabsskatteloven § 11c, stk. 7. Obligationerne bogføres som egenkapital i regnskabet, men behandles skatteretligt som gæld. Koncernen argumenterede for, at de burde kunne fratrække renterne i deres regnskabsmæssige EBITDA, men Skatterådet afviste modellen blankt:
"Bestemmelsens ordlyd understøtter således ikke, at der kan ske en anden klassifikation af indtægter og udgifter end den, der er foretaget i det konsoliderede årsregnskab," bemærkede Skattestyrelsen i sin indstilling.
Strenge krav til naturbeskyttelse, fiskeri og fødevaresporbarhed
Beskyttelsen af både natur og forbrugersikkerhed på tværs af EU-grænser bliver håndhævet kompromisløst, uanset om det gælder importeret chokolade, padders levesteder eller fiskeri i internationalt farvand.
Strikse krav til beskyttelse af løgfrøen
Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet en § 25-tilladelse under Miljøvurderingsloven § 25 til en stor solcellepark i Tønder Kommune, men skærpede samtidig vilkårene massivt for at beskytte bilag IV-arten løgfrø. Under Habitatbekendtgørelsen § 10, stk. 1 stillede nævnet millimeterpræcise krav om opførelse af "paddehegn" med indbyggede flugtramper og restriktive tidsrammer for, hvornår der må udføres anlægsarbejde i nærheden af ynglesøerne.
Nul tolerance over for ulovligt fiskeri
Fiskerikontrollen viser tilsvarende ingen nåde over for regelbrud. En dansk fiskerilicensindehaver modtog seks strafpoint for at sejle gennem et beskyttet og lukket svensk havområde med et trawl, der ikke var korrekt surret fast. Fiskeren hævdede, at der blot var tale om en navigationsfejl under gennemsejling, men myndighederne vurderede ud fra fartøjets adfærd, at udsætningen af trawlet udgjorde ulovligt fiskeri under Fiskeriloven § 110a, stk. 1.
Krav om dokumenteret sporbarhed på fødevarer
På fødevareområdet måtte en importvirksomhed sande, at EU's regler om sporbarhed tages fuldstændig bogstaveligt. Virksomheden forsøgte at dokumentere oprindelsen af et større parti Nutella og chokolade ved hjælp af almindelige kasseboner fra udenlandske supermarkeder. Da en kassebon ikke identificerer køberen, opfylder den ikke kravene til sporbarhed. Resultatet blev et øjeblikkeligt destruktionspåbud efter Fødevareloven § 52, stk. 1.
EU-Domstolens Baramlay-dom dikterer landbrugsstøtte
En afgørende dom fra EU-Domstolen (C-6/23, Baramlay) om landbrugsstøtte er hurtigt blevet omdrejningspunkt i flere danske klagesager. Dommen trækker en knivskarp grænse mellem "støtteberettigelseskriterier", hvor selv små overtrædelser medfører fuld tilbagebetaling, og "forpligtelser", der kan sanktioneres forholdsmæssigt.
Manglende totalrenovering koster moderniseringsstøtte
I én sag mistede en landmand hele sit tilskud til modernisering af kvægstalde, fordi han opførte kalvehytter i plansiloer frem for at udføre en fysisk totalrenovering af en ladebygning. Miljø- og Fødevareklagenævnet brugte Baramlay-dommen til at slå fast, at "totalrenovering" er et absolut kriterium, der skal opfyldes til punkt og prikke, før der overhovedet kan udbetales støtte.
"Det er Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse, at § 1, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelsen skal forstås som et kriterie for at opnå tilskud," konkluderede nævnet og underkendte landmandens krav.
Missede frister medfører fuld tilbagebetaling
En anden landbruger forsøgte ligeledes at bruge Baramlay-dommen til sit forsvar efter at have misset en frist for sin årlige betalingsanmodning. Landbrugeren mente, at der blot var tale om en brudt forpligtelse, hvilket ikke burde medføre et totalt bortfald. Nævnet afviste imidlertid argumentet og fastholdt, at selve betalingsanmodningen er en grundforudsætning for støtten, hvorefter tilskuddet bortfaldt i medfør af Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 39, stk. 1.
