Højesteret sætter en absolut tidsgrænse for udvisningsdømte kriminelle, mens EU-Domstolen baner vej for europæiske fodboldklubbers hemmelige krisepagter og Skatterådet afklarer transportregler.
Højesteret sætter en ubøjelig tidsgrænse for udvisningsdømte, mens EU-Domstolen baner vej for, at europæiske fodboldklubbers hemmelige krisepagter alligevel kan være lovlige. Samtidig skaber nye afgørelser fra Skatterådet klarhed over transportbranchens brug af international arbejdskraft.
Den seneste tids afgørelser trækker vigtige grænser op for, hvordan internationale regler og udenlandske forhold påvirker dansk retspraksis. Spændvidden er stor – lige fra håndteringen af udvisningsdømte kriminelle og internationale transportvirksomheder til fortolkningen af EU's konkurrenceregler i den professionelle fodboldverden.
Nedenfor dykker vi ned i de mest principielle afgørelser og deres juridiske konsekvenser.
Højesterets afvisning af udvisningsprøvelse for somalisk statsborger
Når en udvist udlænding ønsker at få prøvet sin udvisning før udsendelse, er fristerne absolutte – også selvom udsendelsen ender med at trække ud i månedsvis. Det fastslår Højesteret i en ny principiel kendelse.
Sagens baggrund og fristoverskridelse
Sagen drejede sig om en somalisk statsborger, der i 2021 blev idømt fem års fængsel for blandt andet voldtægt og vold samt udvisning for bestandig. Efter at have afsonet sin fulde straf stod han til løsladelse den 4. juni 2025. Først dagen efter løsladelsen – den 5. juni 2025 – anmodede han om at få sin udvisning prøvet efter Udlændingeloven § 50, stk. 1. Loven foreskriver dog, at en anmodning skal fremsættes senest to måneder før det tidspunkt, hvor udvisningen kan forventes iværksat.
Kernen i tvisten for Højesteret var, fra hvilket tidspunkt denne tomånedersfrist skulle regnes.
Beregning af fristen for prøvelse
Højesteret fandt, at "det tidspunkt 'hvor udvisning kan forventes iværksat' normalt vil være tidspunktet for løsladelsen, hvad enten det er prøveløsladelse eller løsladelse efter afsoning af den fulde straf."
Da manden stod til løsladelse i starten af juni, skulle han altså have anmodet om prøvelse senest i starten af april. Retten afviste desuden forsvarets argument om, at manden ikke havde haft indsigt i de diplomatiske drøftelser mellem Danmark og Somalia, og at dette var en krænkelse af adgangen til et effektivt retsmiddel (EMRK artikel 13). Højesteret lagde vægt på, at manden løbende var blevet orienteret om processen og vidste, at Somalia havde accepteret at modtage ham.
Dørlukning af hensyn til fremmede magter
Forud for Højesterets behandling blev sagen i øvrigt ført for lukkede døre i byretten af hensyn til statens forhold til fremmede magter, da forhandlingerne angik det fortrolige bilaterale samarbejde med Somalia. Højesteret stadfæstede ligeledes denne dørlukning.
Internationale vognmænd med EU-licens slipper for arbejdsudlejeskat
Skatterådet har afgivet et bindende svar, der skaber afgørende ro for den danske transportbranche, som i høj grad beror på udenlandske underleverandører. Sagen handlede om, hvorvidt en dansk speditør- og transportvirksomheds indkøb af trucking-ydelser fra et udenlandsk koncernselskab i x-land skulle beskattes som "arbejdsudleje" under Kildeskatteloven § 2, stk. 1.
Klarhed over komplekse regler for arbejdsudleje
Vurderingen af arbejdsudleje er ofte kompleks, men Skatterådets afgørelse opstiller klare linjer for branchen:
| Fokusområde i vurderingen | Skatterådets konklusion |
|---|---|
| Ejerforhold til materiel | Det udenlandske selskab ejer og finansierer selv trækkere (lastbilerne). |
| Økonomisk risiko | Kilometerbaseret afregning; vognmanden bærer selv økonomiske tab ved forsinkelser. |
| Instruktionsbeføjelse | Den udenlandske direktør fungerer som transportleder og instruerer selv chaufførerne. |
Betydningen af EU-fællesskabstilladelse
En afgørende faktor for frifindelsen for arbejdsudlejeskat var, at det udenlandske selskab besad en gyldig EU-fællesskabstilladelse i henhold til EU-forordning 1072/2009. Denne tilladelse stiller strenge europæiske krav om reel etablering og udnævnelse af en kompetent transportleder.
Skatterådet udtalte: "Hvis den udenlandske vognmandsvirksomhed er indehaver af en fællesskabstilladelse, og således forudsættes at opfylde de EU-retlige krav om etablering og transportleder mv., kan de internationale transportopgaver som udgangspunkt betragtes som værende udskilt til en selvstændig udenlandsk vognmandsvirksomhed."
Afgørelsen slår derved fast, at blot fordi selskaberne befinder sig i samme koncern, er det ikke en hindring for, at der skatteretligt er tale om en selvstændig underentreprise frem for leje af mandskab.
Bred momsanerkendelse af politisk partis EU-beskyttede kerneaktiviteter
En politisk forening med repræsentation i både Folketinget og Europa-Parlamentet har ligeledes fået et bindende svar fra Skatterådet. Svaret underbygger de brede momsfritagelser, der eksisterer for politisk arbejde, baseret på Momsloven § 13, stk. 1.
Momsfritagelse for partiets kerneindtægter
Skatterådet fastslog, at partiets kerneindtægter helt undtages for moms. Dette inkluderer:
- Kontingenter: Er momsfrie, idet de betales direkte for foreningens varetagelse af medlemmernes fælles politiske interesser.
- Merchandise: Salg af logovarer i partiets webshop – uanset om det sælges til medlemmer eller ikke-medlemmer – er momsfritaget, da det har til formål at promovere partiet og udbredelsen af dets politik uden at udgøre en forretningsmæssig trussel, der fremkalder konkurrencefordrejning.
- Deltagelse på Folkemødet: Viderefakturering af hotelværelser og hytter (1:1) til medlemmer og frivillige i forbindelse med Folkemødet på Bornholm er ligeledes momsfrit, idet det knytter sig direkte til foreningens formål.
Skattefrihed for private donationer
Hvad angår de donationer, som partiet modtager fra private og virksomheder, konkluderede Skatterådet, at rene donationer uden krav om modydelser slet ikke falder inden for momslovens anvendelsesområde under Momsloven § 4, stk. 1. Pengene gives alene for at støtte partiet generelt, hvorfor der juridisk set ikke leveres en vare eller ydelse mod vederlag.
EU-Domstolens dom om fodboldklubbers kriseaftaler
I et bemærkelsesværdigt opgør om EU's konkurrenceret har EU-Domstolen i sag C-133/24 taget stilling til en aftale indgået af 31 portugisiske professionelle fodboldklubber under coronapandemien.
Klubbernes hemmelige kriseaftale under pandemien
Klubberne havde under krisen indgået en "no-poach"-aftale, hvor de forpligtede sig til ikke at skrive kontrakt med fodboldspillere, som valgte ensidigt at opsige deres kontrakter med henvisning til pandemien. Aftaler mellem konkurrenter om ikke at ansætte hinandens medarbejdere betragtes som udgangspunkt som en åbenlys overtrædelse af EU-retten (en såkaldt "by object"-overtrædelse).
Legitimt formål i en sportslig kontekst
Imidlertid fastslår EU-Domstolen, at den særlige sportslige kontekst – støttet af den velkendte Meca-Medina-doktrin – kan betyde, at aftalen lovligt forfulgte et legitimt formål. Formålet med klubbernes kriseaftale var at sikre en retfærdig afslutning på den kaotiske 2019/20-sæson. Domstolen overlader det nu til de nationale portugisiske domstole at foretage en endelig proportionalitetstest af aftalens faktiske konsekvenser på markedet.
EU-Domstolen sætter grænser for ophavsret på plejehjem
På et mere teknisk, men yderst praktisk niveau har EU-Domstolen netop afsagt en dom, der sikrer institutioner mod uventede regninger fra rettighedsorganisationer. I sag C-127/24 fastslog domstolen, at det ikke udgør en "offentlig fremførelse", når et plejehjem distribuerer tv- og radioprogrammer via et internt lukket kabelsystem til beboernes private værelser.
Kabel-tv på plejehjem er ikke offentlig fremførelse
EU-Domstolen vurderede, at beboerne på et plejehjem ikke udgør et "nyt publikum" i forhold til det publikum, som rettighedshaverne oprindeligt tog i betragtning ved tilladelsen til tv-udsendelsen.
Denne afgørelse skaber afgørende præcedens for fortolkningen af InfoSoc-direktivet (Direktiv 2001/29/EF) på tværs af samtlige EU-lande, hvilket friholder både plejehjem, sygehuse og lignende anlæg fra at skulle indgå dyre licensaftaler for at lade deres beboere se helt almindeligt tv på værelserne.
FN's Fællesprogram for HIV/AIDS
