Lovforslag om nye rammer for tilsynet med FE som følge af EMD-praksis er bortfaldet ved 2. behandling. Samtidig fremsættes forslag om at sænke afgiften på diesel til EU's minimum.
Regeringens historiske lovforslag om at bringe Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) under skærpet demokratisk kontrol som følge af domme fra Menneskerettighedsdomstolen er uventet bortfaldet under behandlingen i folketingssalen. Samtidig presser oppositionen på med krav om at presse de danske brændstofafgifter helt ned til EU's absolutte smertegrænse.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) storstilede forsøg på at stramme grebet om Forsvarets Efterretningstjeneste og indføre nye kontrolinstanser er faldet til jorden.
Baggrund for lovforslaget
Lovforslaget (L 87), der skulle udgøre hjørnestenen i et nyt retsgrundlag for de danske hemmelige tjenester, er bortfaldet ved 2. behandlingen den 16. april 2026. At et lovforslag bortfalder på dette sene stadie betyder, at lovgivningsarbejdet afbrydes, oftest som følge af udskrivelse af folketingsvalg, og lovforslaget skal dermed fremsættes forfra i en ny folketingssamling, hvis det skal have gang på jord.
Lovforslaget var ellers den direkte kulmination på den brede politiske aftale fra februar 2024 og et juridisk nødvendigt modsvar på skelsættende afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg. I maj 2021 afsagde EMD to principielle domme, der satte markant snævrere grænser for europæiske staters elektroniske masseindhentning af borgeres kommunikationsdata – i fagsprog kendt som bulkindhentning.
Ny tilsynsstruktur sat på pause
For at imødekomme menneskeretten lagde regeringen op til en markant arkitektonisk ændring af det danske tilsyn, hvilket nu er sat på pause. Som det fremgik af lovforslagets resumé:
Lovforslaget indfører nye rammer for tilsynet med FE, som tager højde for praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) (...) I den forbindelse indgår det i lovforslaget, at der oprettes to nye uafhængige nævn, Efterretningsnævnet og Nævnet for Indsigtsrettigheder, der skal føre henholdsvis forudgående og efterfølgende kontrol med FE.
Udover at etablere nye nævn indeholdt lovforslaget også nye retsregler for, hvordan danske teleudbydere fremover skulle bistå FE med netop bulkindhentning. Hvor længe efterretningstjenesten nu skal operere under de gamle regler, henstår i det uvisse.
Danmarksdemokraterne vil tvinge afgifter ned på EU's minimum
Mens debatten om folkeret og overvågning er sat i bero, raser den økonomiske debat om EU's indflydelse på de danske landeveje. Danmarksdemokraterne med Dennis Flydtkjær og Inger Støjberg i spidsen har den 16. april 2026 fremsat et nyt beslutningsforslag (B 4), der har til formål at udnytte det europæiske regelsæt til at give danske bilister en massiv afgiftslettelse.
Helt konkret vil forslagsstillerne tvinge regeringen til at sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU's absolutte minimumsniveau for resten af 2026. EU-lovgivningen fastsætter en bundgrænse for, hvor lavt medlemslandene må sætte deres energiafgifter for at forhindre unfair konkurrence i det indre marked. Den bundgrænse ligger i dag markant under det danske afgiftsniveau, og det er dette spillerum, Danmarksdemokraterne nu vil udnytte til fulde for at modvirke høje brændstofpriser i et presset samfundsøkonomisk klima.
Menneskeret og kvindedrab: Forespørgsel til justitsministeren
På den menneskeretlige front har Folketinget netop gennemført en forespørgselsdebat (F 15) med justitsminister Peter Hummelgaard (S). Debatten, som fandt sted den 17. april, blev rejst af Alternativet med afsæt i anbefalinger fra Institut for Menneskerettigheder.
Spørgsmålet kredsede om Danmarks internationale forpligtelser – herunder Istanbulkonventionen – til proaktivt at beskytte kvinder mod vold. Partierne bag forespørgslen krævede svar på, om regeringen vil forpligte sig til at udarbejde en langsigtet, national strategi for at forebygge og bekæmpe vold mod og drab på kvinder i Danmark. Sagen er "fremmet", hvilket indebærer, at debatten i salen er gennemført, og Folketinget skal nu tage stilling til eventuelle vedtagelsestekster, der kan pålægge regeringen politisk handling.
Læs mere her: Lovguiden – Om en national strategi for forebyggelse og bekæmpelse af vold mod og drab på kvinder.
Forslag om GPS-fodlænker til udvisningsdømte bortfalder
Et andet forslag, der balancerede på kanten af Danmarks folkeretlige forpligtelser, er ligeledes bortfaldet. Det drejer sig om Enhedslistens beslutningsforslag (B 69), der nåede til 1. behandling den 23. april, før det led samme skæbne som FE-lovforslaget.
Forslaget fra blandt andre Søren Søndergaard og Pelle Dragsted var et bemærkelsesværdigt forsøg på at løse den årelange gordiske knude om Udrejsecenter Kærshovedgård. Idéen var at tillade beboerne at flytte til et andet udrejsecenter eller lade sig privat indkvartere mod ét ultimativt krav: De skulle bære en elektronisk GPS-fodlænke døgnet rundt.
Samtidig ville Enhedslisten åbne op for en bredere juridisk undersøgelse:
Herudover skal mulighederne undersøges for at pålægge alle udvisningsdømte udlændinge og personer på tålt ophold at bære gps-fodlænke, frem til udsendelse kan finde sted, med henblik på en total lukning af Kærshovedgård.
Sagen berørte direkte de tunge folkeretlige konventioner om frihedsberøvelse og bevægelsesfrihed for udlændinge på tålt ophold, som Danmark ikke kan udsende til deres hjemlande, eksempelvis på grund af risiko for tortur. Sagen må imidlertid afvente genfremsættelse, før den igen kan behandles af Folketingets partier.
Rigsrevisionen
