Myndighederne kigger i stigende grad bag om de formelle selskabskonstruktioner. Højesteret tilsidesætter et cypriotisk selskabs EØS-status, mens Skatterådet blåstempler en luxembourgsk struktur.
Et dvalende cypriotisk selskab tvinges af Højesteret til at stille 150.000 kroner i sikkerhed for sagsomkostninger, mens Skatterådet i en principiel sag blåstempler en luxembourgsk investeringsstruktur fri for udbytteskat. Samtidig fastslår myndighederne, at hjemmearbejde i Sverige koster en svensk pendler hele skattebetalingen til Danmark.
I krydsfeltet mellem national lovgivning og internationale konventioner tegner der sig et komplekst billede af domstolenes og skattemyndighedernes seneste praksis. Myndighederne kigger i stigende grad bag om de formelle selskabskonstruktioner, hvad enten det handler om at fastslå et selskabs reelle hjemsted i en civil retssag eller vurdere det reelle ejerskab i store grænseoverskridende investeringsstrukturer.
Nedenstående tabel giver et overblik over de afgørelser, der analyseres i denne artikel.
| Sag / Afgørelse | Ret / Myndighed | Lovområde | Hovedproblemstilling |
|---|---|---|---|
| BS-56654/2025-HJR | Højesteret | Procesret | Hjemstedsvurdering bag om selskabsregistrering |
| SKM2026.278.SR | Skatterådet | Selskabsskat | Retmæssig ejer og luxembourgsk slutprotokol |
| SKM2026.281.SR | Skatterådet | Personskat | Ny Øresundsaftale og dobbeltdomicil |
| SKM2026.280.SR | Skatterådet | Arv / Gave | Amerikansk trust som båndlagt kapital |
| SKM2026.302.SR | Skatterådet | Afgiftsret | Energibeskatningsdirektivet og CO2-fangst |
Højesteret kræver sikkerhedsstillelse af dvalende cypriotisk selskab
I en ny kendelse har Højesteret taget principiel stilling til, hvornår et selskab med formel adresse i et EU/EØS-land alligevel kan tvinges til at stille sikkerhed for sagsomkostninger. Sagen udspringer af et fejlslagent virksomhedssalg, hvor det cypriotisk registrerede selskab X Ltd. havde sagsøgt en række personer med krav om erstatning.
De sagsøgte anmodede under ankesagen om, at selskabet skulle stille sikkerhed efter Retsplejeloven § 321, stk. 1, som foreskriver, at sagsøgere uden bopæl eller hjemsted i EØS skal stille sikkerhed, hvis sagsøgte anmoder om det. Byretten havde tidligere afvist kravet med den formelle begrundelse, at Cypern er et EU-land.
Materiel vurdering af selskabets hjemsted
Højesteret anlagde imidlertid en langt mere materiel og gennemgribende vurdering af selskabets reelle tilknytning. Det viste sig, at det cypriotiske selskab i årevis havde været uden aktivitet, havde en massiv negativ egenkapital og reelt blev styret af en direktør og ejerkreds bosiddende i Monaco, som står uden for EØS-samarbejdet.
Højesteret tilsidesatte den formelle cypriotiske registrering med følgende begrundelse:
"X har ikke ønsket at oplyse, hvem der finansierer retssagen, og har ikke fremlagt dokumentation for, at selskabets ledelse udøver sine ledelsesbeføjelser i Cypern eller i øvrigt inden for EØS. På den baggrund finder Højesteret, at det ved stillingtagen til spørgsmålet om sikkerhedsstillelse må lægges til grund, at X ikke har hjemsted i EØS."
Konsekvenser og rettidig anmodning
Afgørelsen cementerer, at sagsøgte parter effektivt kan beskytte sig mod at føre omkostningstunge retssager mod tomme europæiske postkasseselskaber, der reelt dirigeres og finansieres fra tredjelande. X Ltd. blev pålagt at stille 150.000 kroner i sikkerhed og fik efterfølgende afvist sin ankesag, da fristen for betaling blev overskredet.
I tillæg til den materielle vurdering fastslog retten også, at en anmodning om sikkerhedsstillelse anses for at være rettidigt fremsat, hvis der tages forbehold for den allerede i et Retsplejeloven § 368 a påstandsdokument om afvisning.
Luxembourgsk investeringsstruktur slipper for udbytteskat trods strid om slutprotokol
Et af de mest omdiskuterede emner i international skatteret er udenlandske kapitalfondes træk på danske udbytter og renter. Skatterådet har netop truffet en vidtrækkende afgørelse om en luxembourgsk SICAV-RAIF-struktur, der via et selskab ejer danske boligejendomme.
Spørgsmålet var, om det luxembourgske selskab var underlagt dansk begrænset skattepligt af udbytte og renter. Danmark og Luxembourg har i deres dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) en særlig "slutprotokol", som udelukker visse særligt begunstigede luxembourgske holdingselskaber fra traktatens skattefordele. Da en SICAV-RAIF er fritaget for luxembourgsk indkomstskat og i stedet betaler en minimal årlig abonnementsafgift, har Skattestyrelsen i tidligere sager argumenteret for, at sådanne selskaber af natur er holdingselskaber og dermed fanget af slutprotokollen.
Substans og spredning af investeringer
I denne sag konkluderede Skatterådet dog det modsatte. Forskellen ligger i substansen og spredningen af investeringerne. Fonden bestod af en række uafhængige nordiske pensions- og forsikringsselskaber, der havde delegeret forvaltningen til en uafhængig AIF-manager i Luxembourg.
Skatterådet nåede frem til, at fonden udgjorde en reel investeringsfond og ikke blot et holdingselskab:
"Det er på den oplyste baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at X-RAIF er et investeringsselskab, der kan omfattes af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg."
Dermed blev fonden anset som den retmæssige ejer (beneficial owner) af pengestrømmene fra Danmark, og udbytterne kunne udloddes skattefrit. Afgørelsen markerer en vigtig skelnen mellem ulovlige gennemstrømningsselskaber uden substans og professionelle, mangestrengede investeringsfonde.
Ny Øresundsaftale trækker beskatning af svensk hjemmearbejde til Danmark
Hverdagen for grænsegængere i Øresundsregionen er i 2025 og 2026 blevet kraftigt påvirket af den reviderede Øresundsaftale mellem Danmark og Sverige, som introducerede en 12-måneders måleperiode for arbejdsdage.
I en konkret sag havde en svensk statsborger med solid rod i Sverige – herunder svensk partner og ejerbolig – fået job i en dansk detailkoncern. Da han sideløbende lejede en lejlighed i Danmark for at overnatte i forbindelse med sine arbejdsdage, indtrådte der fuld skattepligt til Danmark efter Kildeskatteloven § 1, stk. 1.
Øresundsaftalens betydning for beskatningsretten
Selvom manden ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten bibeholdt sit skattemæssige hoveddomicil i Sverige (hvor han havde "midtpunktet for sine livsinteresser" og "sædvanligt ophold"), fik den nye Øresundsaftale afgørende betydning for lønbeskatningen. Aftalens artikel 1 fastslår nemlig, at arbejdslandet (Danmark) får beskatningsretten til hele lønnen, så længe arbejdet her udgør mindst halvdelen af arbejdstiden.
Skatterådet slog fast, at de mange dage, manden arbejdede hjemmefra på sin adresse i Sverige, dermed juridisk set skulle anses for at være udført i Danmark.
"Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke skal ske en opsplitning af indkomsten, når blot arbejdet i arbejdslandet udgør mindst halvdelen af arbejdstiden i hver 12-måneders-periode. Bestemmelsen medfører at arbejde - som faktisk udføres i bopælslandet (eller i et tredjeland) - anses for udført i arbejdslandet."
Konsekvenser for pendleren
Sagen illustrerer præcist den tilsigtede, men drastiske effekt af aftalen: Administrativ forenkling for virksomhederne, men et potentielt fuldt skatteskift til Danmark for den svenske pendler, til trods for en massiv mængde reelle arbejdsdage i den svenske bolig.
Amerikansk Living Trust oversættes til dansk arveret som båndlagt kapital
Skatterådet har i endnu et bindende svar taget stilling til, hvordan et udenlandsk trust-instrument skal håndteres i dansk skatteret. Sagen omhandlede en dansk kvinde, hvis amerikanske far og stedmor havde oprettet en såkaldt "revocable living trust" i USA for at undgå en tung og dyr amerikansk skifteretsbehandling.
Så længe forældrene levede, blev trusten i dansk forstand betragtet som "transparent", fordi de frit kunne trække midlerne ud og ændre vedtægterne. Udbetalinger i denne periode ville være skattefrie gaver i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA. Men dynamikken ændres markant det sekund, den længstlevende af forældrene dør.
Trustens status efter dødsfald
På dødstidspunktet bliver trusten uigenkaldelig ("irrevocable") og overgår til at være en afviklingstrust, der skal fordele arven til tre børn. Skatterådet vurderede, at denne fase ikke etablerede et selvstændigt fondslignende skattesubjekt, men derimod udgjorde "båndlagt kapital med udlagte kapitalejere".
"Da trustee desuden ikke vil have indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skal ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og Spørgers to halvbrødre, er der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere."
Den juridiske konsekvens er yderst fordelagtig for den danske datter: Arven beskattes ikke ved udbetalingen, men datteren er kun skattepligtig af det løbende afkast (renter og udbytter), som hendes andel af formuen genererer i perioden fra dødsfaldet og frem til den endelige udbetaling.
EU-dom underkender klimarabat som formel energiafgift
I klima- og afgiftsretten har Skatterådet trukket en markant grænse for, hvornår en dansk CO2-afgift kan defineres som en regulær energiafgift under EU's energibeskatningsdirektiv. En anonym virksomhed underlagt Emissionsafgiftsloven § 1, stk. 1 forsøgte at argumentere for, at afgiften på deres drivhusgasudledninger teknisk set var en energiafgift pålagt deres fossile brændsel.
Virksomheden støttede sig på EU-Domstolens klassiske Braathens-dom (sag C-346/97), hvor domstolen fandt, at der var en umiddelbar og uadskillelig sammenhæng mellem brændstofforbrug og emission, hvormed afgiften var at anse som lagt på selve brændstoffet.
Teknologisk udvikling og manglende direkte sammenhæng
Skattestyrelsen og Skatterådet var imidlertid uenige i, at dette princip kunne overføres til den moderne danske klimaregulering. Den teknologiske udvikling og EU's kvotesystem tillader i dag, at virksomheder kan fratrække den CO2, som fanges og lagres (Carbon Capture and Storage) eller bindes kemisk i et produkt.
"... eftersom der findes muligheder i MR-forordningens artikler 49 og 49a for, at Spørger ved sin opgørelse af udledt CO2 kan foretage et fradrag i emissionen af mængden af CO2 fra brændselsforbruget... sås der allerede af den grund ikke at eksistere en "umiddelbar og uadskillelig" sammenhæng mellem det forbrugte brændsel og emissionerne af drivhusgasser (CO2)."
Fordi teknologien har afkoblet regnestykket mellem det, der puttes i ovnen, og det, der rent faktisk siver ud af skorstenen og afgiftsbelægges, falder den danske emissionsafgift uden for energibeskatningsdirektivets snævre rammer. Afgørelsen betyder, at virksomhederne må navigere i et stadigt mere komplekst afgiftslandskab, hvor CO2-fangst skaber et afgørende juridisk brud med fortidens energiafgiftsprincipper.
