Folketinget har afgivet beretning om borgerforslaget B 15 mod EU's chatkontrol. Derudover behandles lovforslag om EU's nye migrationspagt, gasmarkedspakke og regler for gigabitinfrastruktur.
Et omstridt kompromis om EU's chatkontrol har trukket fronterne skarpt op i Folketinget, hvor udvalgsbehandlingen af et stort borgerforslag nu er afsluttet. Samtidig har udskrivelsen af folketingsvalg trukket tæppet væk under store lovkomplekser – markante lovforslag om asylpagten, gasmarkedet og digital infrastruktur er ganske enkelt faldet til jorden og bortfaldet.
Baggrund for borgerforslaget
Borgerforslaget "Nej til EU's »Masseovervågning«" (B 15) har været genstand for intens debat på Christiansborg. Forslaget opfordrede Folketinget til at stemme nej til EU's såkaldte CSA-forordning (Child Sexual Abuse), da forslagsstillerne frygtede, at det ville medføre overvågning af borgernes private beskeder og et de facto forbud mod end-to-end kryptering. I forslagets bemærkninger lød det:
»Med »Chatkontrol« skal al kommunikation læses og analyseres af automatiske systemer på tjenester både med og uden kryptering (end to end-kryptering) [...] Kravet om scanning før kryptering skaber bagdøre, som kan udnyttes af kriminelle og fremmede magter, hvilket gør os alle mere sårbare.«
Politiske skillelinjer og kompromis
Udvalget for Digitalisering og It har nu afgivet beretning i sagen. Her tegner der sig et klart skel mellem partierne, udløst af, at det danske EU-formandskab i mellemtiden har opnået opbakning til et kompromis i Ministerrådet.
Regeringspartierne (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) noterer sig sammen med Enhedslisten, at kompromisset fjerner myndighedernes mulighed for at udstede tvungne "opsporingspåbud" til tjenesteudbydere. I stedet lægges der op til en frivillig ordning, hvor udbyderne under strenge krav kan scanne for overgrebsmateriale. Flertallet understreger desuden, at forordningen forbyder indgreb, der forhindrer udbydere i at tilbyde end-to-end krypterede tjenester.
Skeptikernes bekymringer
Omvendt fastholder en alliance bestående af SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet deres skarpe skepsis. De påpeger de retssikkerhedsmæssige og principielle problemer i at overvåge digital infrastruktur bredt:
»Partierne finder, at ordninger, der indebærer forebyggende og udifferentieret gennemgang af beskeder, billeder og filer uden konkret mistanke og uden forudgående domstolskontrol, rejser grundlæggende spørgsmål om proportionalitet og beskyttelsen af privatliv og kommunikationshemmelighed.«
Med afgivelsen af beretningen er udvalgsbehandlingen formelt afsluttet uden at borgerforslaget kommer til afstemning i folketingssalen, men de politiske positioner frem mod de videre EU-forhandlinger er nu slået fast.
EU-lovgivning røg i svinget: Tre store lovforslag er bortfaldet
En række markante lovforslag, der skulle implementere ny og tung EU-regulering i dansk ret, har lidt en krank skæbne. Som følge af folketingsvalget og folketingssamlingens afslutning er forslagene formelt bortfaldet (Grundlovens § 41, stk. 4). Det betyder, at den kommende regering skal genfremsætte lovforslagene i den nye samling, hvis reglerne skal vedtages og EU-fristerne overholdes.
Asyl- og migrationspagten sat på pause
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklunds store lovforslag om gennemførelse af dele af EU’s pagt om migration og asyl nåede kun at få afgivet betænkning i udvalget, før det bortfaldt. Lovforslaget havde til formål at indføre elementer fra EU's nye screeningforordning, kriseforordning og grænsetilbagesendelsesprocedure i Danmark via landets parallelaftaler på asylområdet.
I praksis ville forslaget have givet ministeren beføjelser til i særlige tilfælde at indføre en decideret asylgrænseprocedure ved Danmarks ydre grænser. Her ville asylansøgninger fra visse grupper kunne hastebehandles over en periode på seks måneder, ligesom et eventuelt afslag ville medføre en forenklet og hurtigere tilbagesendelsesprocedure. Denne politiske opstramning er nu foreløbigt udskudt.
Regler for ny gigabit-infrastruktur faldt på målstregen
Digitaliseringsminister Caroline Stages lovforslag om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet (teleinfrastrukturloven) nåede hele vejen til 3. behandling den 24. marts 2026, men faldt på selve målstregen og er nu bortfaldet.
Forslaget var tænkt som et led i den brede "teleaftale" fra 2025 og skulle supplere EU's forordning om gigabitinfrastruktur. Formålet var i praksis at gøre udrulningen af 5G-master og lynhurtigt fibernet nemmere og billigere for telebranchen. Lovforslaget fastsatte forudsigelige rammevilkår, der gav teleselskaberne udvidede rettigheder til at få adgang til og dele eksisterende infrastruktur – herunder høje konstruktioner og master. Lovforslaget skulle oprindeligt have trådt i kraft den 12. maj 2026, hvilket nu kompliceres af udskydelsen.
EU's gas- og brintmarkedspakke må afvente
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaards lovforslag om implementering af EU's brint- og gasmarkedspakke bortfaldt allerede inden dets planlagte 1. behandling. Lovforslaget udgør et afgørende rygstød til "Fit-for-55"-pakken og indeholder den lovmæssige infrastruktur, der skal muliggøre overgangen fra fossil naturgas til mere klimavenlige gasser.
Det omfattende forslag ville have justeret lov om gasforsyning markant. Praksisændringerne indebar blandt andet fastsættelse af nye rammer for transport og fordeling af brint, samt et indgreb på det fremtidige energimarked: Forslaget indeholdt et direkte forbud mod at indgå langtidskontrakter om levering af fossil metangas, der strækker sig ud over 2049.
Blåt pres for udtræden af konvention om statsborgerret
Endelig er debatten om de folkeretlige spilleregler for dansk indfødsret for alvor sat på dagsordenen. Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har i fællesskab rejst en forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren.
Opgør med internationale konventioner
De fire blå partier ønsker at afkræve regeringen et svar på, hvorvidt Danmark bør udtræde af Europarådets konvention fra 1997 om statsborgerret. Konventionen fastsætter en række internationale principper for erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab, som begrænser medlemsstaternes nationale suverænitet i sager om indfødsret. Forespørgslen har status af fremmet, og en dybdegående debat afventes.
Sammenslutningen af Europæiske Reguleringsmyndigheder for Elektronisk Kommunikation