Folketinget har fremsat beslutningsforslag B 10, der skal sikre retssikkerheden ved tvangsadoptioner og etablere en dansk forvaltningsdomstol. Samtidig er statsregnskabet for 2024 1. behandlet.
Danmarksdemokraterne vil med et nyt beslutningsforslag etablere en dansk forvaltningsdomstol og styrke retssikkerheden ved indgribende børnesager. Samtidig har Folketinget netop 1. behandlet den grundlovssikrede godkendelse af statsregnskabet for finansåret 2024.
Et opgør med kommunale afgørelser: DD foreslår ny forvaltningsdomstol
Spørgsmålet om retssikkerhed i sager om anbringelse og tvangsadoption af udsatte børn er på ny havnet på den politiske dagsorden. Danmarksdemokraterne – med Karina Adsbøl i spidsen – har fremsat beslutningsforslag B 10, der kræver en ny handlingsplan for at styrke retssikkerheden på området.
Behov for en uafhængig kontrolinstans
Forslaget har særligt ét tungt forvaltningsretligt element: Partiet ønsker at etablere en decideret forvaltningsdomstol i Danmark. I dag ligger beføjelserne primært hos de kommunale børn og unge-udvalg, mens klageadgangen går gennem Ankestyrelsen og til sidst byretterne. Danmarksdemokraterne mener dog, at der mangler en dedikeret og uafhængig kontrolinstans. Som det fremgår af forslagets resumé: > "Baggrunden for forslaget er væsentlige retssikkerhedsmæssige udfordringer i sager om anbringelse og tvangsbortadoption, herunder utilfredsstillende sagsbehandling i anbringelsessager, vilkårlig praksis i udførelsen af tvangsbortadoptioner og mangel på en uvildig kontrolinstans, hvor borgere kan få efterprøvet kommunernes afgørelser."
Vejen frem for beslutningsforslaget
Hvis B 10 formår at samle et parlamentarisk flertal, vil regeringen blive pålagt at udarbejde en konkret handlingsplan. Udover en model for oprettelsen af en forvaltningsdomstol skal planen også udstikke rammerne for en bedre beskyttelse af både de biologiske familier og plejefamilierne. Beslutningsforslaget er foreløbigt blot fremsat i folketingssalen og afventer nu den indledende 1. behandling samt videre drøftelse i Socialudvalget.
Grundlovens § 47 i praksis: Godkendelse af statsregnskabet for 2024
I den mere principielle forfatningsretlige afdeling er Folketinget trådt ind i den årlige, formelle proces med at godkende statens udgifter.
Den formelle proces for godkendelse
Det følger direkte af grundlovens § 47, at statsregnskabet skal forelægges Folketinget, og lovgiverne er nu skredet til værks med hensyn til finansåret 2024. Et udkast fra Finansudvalget blev formelt fremsat i en betænkning den 4. juni 2026, og allerede den 9. juni blev forslaget både anmeldt og 1. behandlet i folketingssalen.
En uproblematisk parlamentarisk kvittering
Beslutningsforslaget tjener som Folketingets parlamentariske kvittering til regeringen for den førte finanspolitik og bekræfter, at statens udgifter og indtægter stemmer overens med de bevilgede midler. Denne type godkendelser afsluttes typisk uden større politisk dramatik, da den reelle politiske magtkamp ligger forud for selve finanslovsvedtagelsen, og fordi Statsrevisorerne allerede på forhånd har gransket regnskabets detaljer grundigt. Efter tirsdagens 1. behandling er forslaget – i tråd med sædvanlig praksis for behandlingen af statsregnskaber – sendt direkte videre til 2. og sidste behandling i folketingssalen uden yderligere udvalgsbehandling.
Institut for Menneskerettigheder
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Danmarks Grundforskningsfond
