EU-tilsyn afdækker svigt i Europols behandling af børnedata

Dansk kontekst og international datadeling

I Danmark er den kriminelle lavalder 15 år, jf. straffelovens § 15. Selvom børn under denne alder ikke kan straffes i Danmark, har dansk politi fortsat hjemmel til at efterforske dem for at klarlægge hændelsesforløb eller identificere ældre medgerningsmænd. EDPB’s rapport sætter imidlertid en tyk streg under, at de nationale myndigheder – herunder Rigspolitiet – skal være yderst påpasselige, når sådanne data deles internationalt via SIENA-systemet.

Kritiske problemstillinger i systemet

Rapporten identificerer fem kritiske problemstillinger i det nuværende set-up:

Strammere mandat og fremtidig kontrol

Det kan være direkte i strid med Europol-forordningen at stemple et 14-årigt barn som mistænkt i et europæisk register, hvis barnet blot har begået en bagatelagtig lovovertrædelse uden relation til grænseoverskridende organiseret kriminalitet. Databeskyttelsesrådet fastslår et helt centralt princip i deres rapport:

Inden data transmitteres til Europol, bør de kompetente nationale myndigheder altid foretage en konkret vurdering af, om mindre lovovertrædelser har den fornødne tilknytning til alvorlig grænseoverskridende kriminalitet for at falde inden for agenturets strenge mandat.

De deltagende tilsynsmyndigheder gør det klart, at den nye rapport kun er et indledende skridt, og at der vil blive iværksat yderligere kontrol fremover for at beskytte børns grundrettigheder i politiets systemer. Den fulde rapport kan findes via dette Download.

Nye krav til danske myndigheder og virksomheder

Et af de mest afgørende nye elementer i EU's AI-forordning (AI Act) er kravet om at gennemføre konsekvensvurderinger for grundlæggende rettigheder (FRIA), før høj-risiko kunstig intelligens tages i brug. For danske myndigheder og virksomheder, der udvikler eller indkøber AI til eksempelvis sagsbehandling, rekruttering eller drift af kritisk infrastruktur, betyder det, at der skal etableres nye forvaltningsretlige arbejdsgange for at dokumentere, at systemerne ikke skaber bias eller muliggør ulovlig overvågning.

Nationalt tilsyn og koordinering

FRA arbejder i øjeblikket tæt sammen med de nationale artikel 77-organer – herunder aktører som det danske Datatilsyn og Digitaliseringsstyrelsen – for at etablere et effektivt og koordineret tilsyn med de nye AI-krav, der gradvist implementeres frem mod 2027.

Direkte observationer frem for skriftlige rapporter

Besøget markerer en vigtig tendens i det internationale forvaltningsretlige tilsyn, hvor man i stigende grad bevæger sig væk fra at basere sine vurderinger udelukkende på skriftlige rapporter og proceduredokumenter. Ved at foretage direkte observationer og afholde interviews med både Frontex-personale og de nationale græske myndigheder, søger forummet at sikre, at de formelle procedurer for grundrettighedsbeskyttelse rent faktisk efterleves ude i marken. Observationerne vil danne grundlag for den fremtidige uafhængige rådgivning til Frontex.

Betydning for dansk ret og energipriser

ENTSO-E (hvor danske Energinet er medlem) har angiveligt indført en række sene og ukoordinerede modelændringer, der truer med at skævvride vurderingen. Dette har direkte betydning for dansk ret og administration, da ERAA-vurderingen anvendes som det tungeste juridiske og tekniske bevis for at få godkendt nationale kapacitetsmekanismer under EU's regler for statsstøtte. Hvis modellerne systematisk overvurderer forsyningsrisikoen, kan det føre til ulovlige markedsindgreb, der fordyrer elregningen for de danske forbrugere.

Krav om transparens til ERAA 2026

"ERAA er mere end en teknisk øvelse — det er en hjørnesten i europæisk energipolitik, der direkte påvirker investeringer, markedsforventninger og forbrugere. Dens succes kræver transparens, konsistens og rettidig levering."

ACER har derfor udstukket fire strenge prioriteter for ERAA 2026, herunder implementeringen af et omsætningsbaseret investeringsmodul og et krav om fuld transparens i modeludviklingen.

Berigtigelse af regler for midlertidigt ansatte

For det første er der udstedt en berigtigelse til en EU-forordning fra 1985 vedrørende midlertidigt ansatte ved Fællesskabernes institutioner. En sproglig fejl i artikel 9 betød, at regelsættet fejlagtigt foreskrev dagpengerettigheder for ansatte med kontrakter på "ikke under tolv måneder", hvor den korrekte ordlyd retteligt er ansættelser på "under tolv måneder". Berigtigelsen sikrer dermed det korrekte juridiske grundlag for udbetaling af dagpenge til midlertidigt EU-personale.

Udvidelse af Den Europæiske Fortjenstorden

For det andet har Europa-Parlamentets Forretningsudvalg vedtaget en ændring af reglementet for Den Europæiske Fortjenstorden. Hvor der hidtil har været et absolut loft på 20 årlige laureater, udvides grænsen nu, så der fremover kan udnævnes op til fem ekstra personer om året. Udvidelsen er vedtaget for at give institutionen mulighed for at agere hurtigt og honorere ekstraordinære indsatser for den europæiske integration i forbindelse med særlige begivenheder.

Læs mere her: EUR-Lex Lovgivning – CELEX:32026D02582: Decision of the Bureau of the European Parliament of 27 April 2026 amending the Rules on the European Order of Merit