Få overblik over nye beføjelser til Forsvarsministeriet, godtgørelse til kvinder i spiralsagen samt vigtige afgørelser fra EU-Domstolen om dommeruafhængighed og begrundelsespligt.
Nye beføjelser til Forsvarsministeriet og formelle skridt til godtgørelse i spiralsagen i Grønland sætter dagsordenen på det forvaltningsretlige område. Dertil kommer markante afgørelser fra EU-Domstolen, der præciserer nationale domstoles pligter og vurderingen af dommeres uafhængighed.
Forsvarets Byggeprojekter og Overtagelse af Myndighedsbeføjelser
Forsvarsministeriet har udstedt en ny bekendtgørelse, der sikrer en markant fremrykning og strømlining af bygge- og anlægsprojekter på tværs af landet.
Omfattede etablissementer
Det drejer sig om etablering af permanente indkvarteringsfaciliteter, som skal huse det stigende antal ansatte og værnepligtige på 11 af Forsvarets etablissementer. Byggerierne kommer blandt andet til at omfatte:
- Flyvestation Karup
- Flådestation Frederikshavn
- Oksbøl Kaserne
- Søværnets Skole i Bangsbo
Overtagelse af myndighedskompetence
For at sikre en smidig og hurtig proces overtager Forsvarsministeren myndighedskompetence fra andre statslige instanser. Det betyder for eksempel, at ministeren overtager ministeren for grøn treparts beføjelser efter skovloven i forhold til Flyvestation Karup. Tilsvarende overtages Fredningsnævnets beføjelser efter naturbeskyttelsesloven vedrørende Søværnets Skole og Søværnets Maritime Center, hvilket giver direkte bemyndigelse til at meddele dispensation fra eksisterende fredningsbestemmelser. Derudover fraviges flere af byggelovens bestemmelser generelt for alle 11 projekter, så Etablissement- og Terrænkommandoen under Forsvarskommandoen hurtigt kan sætte byggerierne i gang.
Godtgørelse i Spiralsagen
Et afgørende skridt mod at implementere godtgørelsesordningen for kvinderne i den historiske spiralsag i Grønland er nu taget. Justitsministeriet har sendt et udkast til en kongelig anordning i høring.
Baggrund for godtgørelsesordningen
Spiralsagen omfatter perioden fra 1960 til 1991, hvor danske sundhedsmyndigheder gennemførte et systematisk antikonceptionsprogram, der blandt andet medførte, at kvinder og mindreårige piger fik indsat spiral ofte helt uden informeret samtykke. Eftersom Grønland er et selvstyreterritorium, skal den danske lov om godtgørelsesordning formelt sættes i kraft via denne anordning.
Anordningen er et konkret skridt i retning af at råde bod på historiske uretfærdigheder og anerkende de grønlandske kvinders oplevelser og lidelser.
Fokusområder og sprogkrav
| Fokusområde i Anordningen | Betydning |
|---|---|
| Målgruppe | Kvinder berørt af antikonceptionsprogrammet i 1960-1991 |
| Formål | Formel statslig anerkendelse og udbetaling af økonomisk godtgørelse |
| Sprog | Sikring af at alle dokumenter foreligger på både dansk og kalaallisut |
Det er netop bemærkelsesværdigt, at alt høringsmateriale er udarbejdet i parallelle versioner på dansk og grønlandsk for at understøtte tilgængeligheden for de berørte borgere i Grønland. Høringen gennemføres i tæt samarbejde mellem den danske stat og Naalakkersuisut.
Begrundelsespligt ved Præjudicielle Forelæggelser
Forholdet mellem nationale domstole og EU-retten har netop været genstand for en vigtig dom fra EU-Domstolen i sag C-767/23 (Remling-sagen).
EU-Domstolens faste linje
Domstolen har fastslået et ufravigeligt krav om, at nationale domstole, som fungerer i sidste instans, altid skal begrunde et afslag på at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen. Udgangspunktet er, at medlemsstaternes højeste domstole har pligt til at indhente EU-Domstolens fortolkning, når udfaldet af en konkret sag afhænger af EU-retten.
Krav til fyldestgørende begrundelse
Med afgørelsen præciseres det, at nationale domstole ikke under nogen omstændigheder kan afvise anmodninger om forelæggelse med en utilstrækkelig eller helt manglende begrundelse. Parterne i en retssag har krav på at kunne gennemskue og efterprøve de juridiske argumenter bag afslaget.
Vurdering af Dommeres Uafhængighed
I en anden principiel EU-sag, C-521/21, har EU-Domstolen trukket en skarp grænse for konsekvenserne af procedurefejl ved dommerudnævnelser. Sagen har direkte relevans for beskyttelsen af retsstatsprincipper i Europa.
Procedurefejl ved dommerudnævnelser
EU-Domstolen fastslår her, at en formel uregelmæssighed i forbindelse med beskikkelsen af en dommer ikke automatisk betyder, at den pågældende dommer skal anses for at være inhabil eller at mangle uafhængighed.
Krav om konkret helhedsvurdering
I stedet skal der foretages en konkret helhedsvurdering af samtlige omstændigheder omkring den specifikke dommerudnævnelse. Kun hvis denne samlede vurdering indikerer, at fejlen reelt har påvirket dommerens evne til at træffe upartiske og objektive afgørelser, vil det udgøre et brud på retsstatsprincipperne.
Krav til Studiemobilitet og SU til Fjernundervisning
Spørgsmålet om fri bevægelighed for tjenesteydelser på uddannelsesområdet blev sat på spidsen ved Retten i Horsens, som har afsagt dom i to sambehandlede sager mod Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Afslag på SU til udenlandsk jurauddannelse
Styrelsen havde afvist at godkende en privat litauisk jurauddannelse til dansk SU, fordi uddannelsen var tilrettelagt med mere end 25 procent fjernundervisning. Sagsøgerne mente, at afslaget udgjorde ulovlig forskelsbehandling efter EU-retten.
Proportional restriktion
Retten fastslog dog, at reglen om maksimalt 25 procents fjernundervisning i udlandet ganske vist udgør en restriktion, men at denne restriktion er proportional. Styrelsens praksis har nemlig et tvingende alment formål, som er at sikre reel fysisk studiemobilitet frem for at subsidiere uddannelser, der reelt klares fra skrivebordet i Danmark. Styrelsen blev dermed frifundet.
Regler for Refusion af Sociale Ydelser
På det hjemlige forvaltningsområde har Beskæftigelsesministeriet opdateret reglerne for kommunernes finansiering af de offentlige ydelser.
Opdatering af opgørelsesmetode
Den nye bekendtgørelse regulerer den opgørelsesmetode, selskabet Ydelsesrefusion anvender, når der skal afregnes statslig refusion og kommunal medfinansiering på tværs af kommuner, Udbetaling Danmark og a-kasser.
Definitioner og ydelsestyper
Regelsættet indeholder detaljerede definitioner af beregningstekniske begreber som en "berørt uge" og "selvforsørgelse". Derudover opregner bekendtgørelsen de præcise 20 ydelsestyper – fra sygedagpenge over førtidspension til statens uddannelsesstøtte – som defineres som offentlig forsørgelse. De nye regler ensretter også opgørelsen af særlige fleksbidrag og kommunernes andel af udgifter til befordringsgodtgørelse.
Valgdeltagelse ved Folketingsvalget
I et valgår spiller de forvaltningsretlige rammer om valghandlinger også ind, og ude i kommunerne forvaltes borgernes adgang til stemmeboksene i dag konkret.
Foreløbige stemmeprocenter
Syddjurs Kommune har i anledning af folketingsvalget løbende offentliggjort data, som viser, at 10.828 borgere ud af kommunens i alt 33.377 stemmeberettigede allerede havde afgivet deres stemme klokken 12.00 i dag. Det giver en samlet stemmeprocent på 32,45 på dette tidspunkt af valgdagen.
Sammenligning med tidligere valg
Udviklingen fordelt på de i alt otte valgsteder – herunder Molsværket og Hornslet Hallen – kan nærstuderes i den officielle opgørelse, som viser, at borgerne i år møder frem til stemmeurnerne i en frekvens, der ligger en anelse højere end ved folketingsvalget tilbage i 2022.
