Tre afgørelser skærper linjerne i forvaltningsretten: Skatterådet præciserer underskudsfremførsel ved fusioner, et disciplinærnævn frifinder bygningssagkyndig, og Huslejenævnet godkender lejeløft efter § 19.
Tre nye afgørelser viser en tydelig bevægelse i forvaltningsretten: skærpet krav til faktisk grundlag, præcise hjemmelsafgræsninger og en mere udtalt respekt for forvaltningens sagkyndige vurderinger.
De seneste afgørelser fra henholdsvis et disciplinær- og klagenævn, Skatterådet og et huslejenævn adresserer centrale knudepunkter i forvaltningsretten: grænserne for faglige skøn, hjemmelsbetingelser i skattestrukturer og kriterier for lejeværdi. Fællesnævneren er et fast greb om bevis og lovbundne betingelser, før skønnet får gennemslag.
Centrale knudepunkter
Afgørelserne berører grænserne for faglige skøn, hjemmelsbetingelser i skattestrukturer og kriterier for lejeværdi.
Bevisets stilling
Fællesnævneren for de tre sager er et fast greb om bevis og lovbundne betingelser, før skønnet får gennemslag i afgørelsen.
Temaer på tværs: Faktisk grundlag, skønsudøvelse og retlig ramme
Afgørelserne illustrerer tre grundtræk i moderne forvaltningsret, som myndighederne lægger til grund for deres praksis.
Kravet om sagkyndig bistand
For det første kræver myndighederne et solidt faktisk grundlag, ofte sikret gennem sagkyndig bistand.
Skøn under regel
For det andet fastholdes skøn under regel – skønnet udøves, men inden for klart afmærkede lovbetingelser.
Kontinuitet i komplekse regler
For det tredje prioriteres kontinuitet og systematik i komplekse regler, så retlige privilegier (som underskudsfremførsel) alene følger, hvor forudsætningerne faktisk er opfyldt.
Skatterådet: Kontinuitet i sambeskatning er nøglen til underskudsfremførsel
I et bindende svar om skattefri straksfusioner fastslår Skatterådet, at videreførelse af underskud betinges af, at underskuddene er opstået i perioder med sambeskatning mellem de relevante selskaber.
Se afgørelsesresumé fra Skatterådet: Se afgørelsesresumé fra Skatterådet
Værnsreglen og fusionsskatteloven
Afgørelsen hviler på værnsreglen i fusionsskatteloven og dens undtagelse: "Ved en skattefri fusion er hovedreglen, at skattemæssige underskud fra tiden før fusionen i både det indskydende og det modtagende selskab fortabes" – med fravigelse, når selskaberne har været sambeskattet i underskudsårene, jf. FUL § 8, stk. 6, 2. pkt.
Underskud som et aktiv
Skatterådet henviser endvidere til, at "det indskydende selskabs underskud efter fusionen tilhører det modtagende selskab", men uden at udvide anvendelsesområdet, hvor sambeskatningsforudsætningen ikke er opfyldt. Det citeres også, at Højesteret har karakteriseret det fremførbare underskud som et aktiv: "Et ubenyttet underskud, der tillades fremført i sambeskatning, repræsenterer således et aktiv, der ligesom andre aktiver ved fusion overgår til det fortsættende (modtagende) selskab."
Konsekvensen i den konkrete sag
Den praktiske konsekvens i sagen er en klar sondring: Underskud fra kreds B kan udnyttes bredt i sambeskatningen, mens underskud fra kreds A ikke kan udnyttes af Spørger selv, men videreføres for brug hos andre selskaber, der var sambeskattet i underskudsårene.
Disciplinær- og klagenævnet: Tilstandsrapporten måler på skade og nærliggende risiko
En boligkøbers klage førte ikke til ansvar for den bygningssagkyndige, fordi rapporteringspligten efter nævnets praksis retter sig mod faktiske skader og nærliggende skade-risiko. Afgørelsen bekræfter, at tilstandsrapportens retslige fokus ikke er at registrere alle atypiske konstruktioner, men skader og nærliggende risiko – og at bevisbyrden for synlighed på besigtigelsestidspunktet er central.
Læs mere her: Læs resumé af nævnets afgørelse
Normativt udgangspunkt for skader
Skønsmanden fastslår normativt udgangspunktet: "BS skal kigge efter skader og nærliggende risiko for skader."
Vurdering af spær og tagflade
Om den usædvanlige forhøjelse af spærene bemærkes, at tagfladen fremstod uden "tegn på lunker, nedbøjning eller andre tegn på skader" 15 år efter udskiftningen, og at en informativ K0/K1-note "kunne [have været] oplysende", men fraværet udgjorde ikke en fejl.
Byggetekniske løsninger og synlighed
For de faste vinduer lægges vægt på, at forholdet var en byggeteknisk løsning uden påviste følgeskader, og at redningsåbninger var opfyldt; skønsmanden anførte, at "forholdet har derfor ikke været åbenlyst for BS" som fejl, når der ikke sås skadesrisiko.
Huslejenævnet: Stand som hjemmel til at løfte lejen efter det lejedes værdi
Nævnet godkender, at lejemålets stand opfylder betingelserne i lejelovens § 19 for at fravige omkostningsbestemt leje.
Læs mere her: Læs resumé af Huslejenævnets afgørelse
Vurdering af lejemålets stand
Den centrale konstatering er kort og præcis: "Huslejenævnet vurderer på baggrund af besigtigelsen / den udarbejdede beskrivelse med tilhørende fotos, at lejemålet har en stand, som muliggør en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi jf. Lejeloven § 19 stk.3 og stk. 2."
Krav til bevis og kvalitet
Hermed fastholdes, at bevis for kvalitativt løft – enten ved gennemgribende forbedringer eller dokumenteret høj standard – kan bære et lejeniveau, der afspejler den værdiforøgede stand.
Praktiske konsekvenser for rådgivere og parter
De nye afgørelser medfører en række konkrete handlingsanvisninger for professionelle aktører på markedet.
Skatte- og M&A-rådgivere
Kortlæg sambeskatningshistorik år for år, og dokumentér, at ingen koncerneksterne aktiver er overtaget i kædeomstruktureringer, der kan afskære anvendelse af underskud. Et fradrag uden sambeskatningskontinuitet risikerer at være illusorisk.
Bygningssagkyndige og ejendomsmæglere
Dokumentér synlighedsforhold (adgangsbegrænsninger, opmagasinering, vejrforhold) og brug K0/K1 notater strategisk til at oplyse atypiske, men ikke-skadevoldende forhold, uden at overdrive skadesrisikoen.
Udlejere og lejere
Vurderingsrapporter med fotos og objektive kvalitetselementer (materialer, installationer, gennemgribende forbedringer) er afgørende for at løfte bevisbyrden for § 19-anvendelse.
Tendenser i praksis (tematiske observationer)
På tværs af retsområderne tegner der sig klare tendenser for, hvordan myndighederne vægter beviser og fortolker regler.
Skat, fusion og spaltning
Fortolkning af FUL § 8, stk. 6 samordnes tæt med SEL § 31 – privilegiet er funktion af sambeskatningskontinuitet, ikke transaktionsform.
Byg, bolig og tilstandsrapporter
Skades- og risikoprincippet styrer; synlighed og nærliggende risiko vægtes over konstruktioners ortodoksi.
Lejeret og dokumentation
Dokumenteret kvalitetsløft kan bære lejeværdi; myndigheden viser lav tolerance for påstande uden objektivt underlag.
Metode og kilder
Artiklen bygger på de fulde afgørelsestekster (citater er hentet direkte fra disse). De indlagte links fører til offentligt tilgængelige resuméer på Lovguiden for læsere, der ønsker et hurtigt overblik.
Grundlag for artiklen
Analysen er baseret på de originale afgørelsestekster og de juridiske principper, der kan udledes heraf.
Fremadrettede perspektiver
De nye afgørelser peger fremad mod en skærpet dokumentationspraksis på flere områder.
Koncernomstruktureringer
For koncernomstruktureringer betyder linjen i skattepraksis, at due diligence skal indeholde en udtrykkelig "sambeskatningslog" og en kortlægning af alle kædeoverdragelser.
Ejendomsrådgivning og lejeret
Teknisk ejendomsrådgivning bør indarbejde tjeklister for synlighed, adgangsforhold og K0/K1-brug; på lejeområdet vil standardiserede fotoprotokoller og materialebeskrivelser være nøglen til myndighedsoverbevisning efter § 19.
