I to principielle domme trækker Højesteret grænsen for frihedsrettigheder over for grov kriminalitet. En livstidsdømt nægtes udgang til at indgå ægteskab, uden at det krænker EMRK artikel 12.
En livstidsdømt morder, der parterede en kvindelig journalist i sin ubåd, får ikke lov at forlade fængslet for at gifte sig med en ung beundrer. I en anden principiel afgørelse fastslår landets øverste domstol, at en varetægtsfængsling på over fire år i en kompleks bandesag ikke i sig selv udgør en aktuel krænkelse af menneskerettighederne.
Højesteret har netop afsagt en række principielle domme, der trækker grænserne op for, hvor langt staten kan gå i at indskrænke borgeres frihedsrettigheder under henvisning til tungtvejende samfundshensyn og grov kriminalitet. Afgørelserne kredser om Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) garantier over for dansk lovgivning og retspleje.
Prøvelse af EMRK's kerneområder
Særligt to kerneproblematikker har været til prøvelse for landets øverste domstol:
| Juridisk tema | EMRK Artikel | Højesterets vurdering |
|---|---|---|
| Retten til ægteskab | Artikel 12 | Samfundsmæssige hensyn og grov kriminalitet kan begrunde et afslag på vielse. |
| Rettergang inden rimelig frist | Artikel 6 | Ekstrem berammelsestid i ankesag krænker ikke rettighederne på forhånd, men kræver løbende tilsyn. |
De nye afgørelser understreger, at domstolene giver myndighederne en betydelig skønsmargin, når det drejer sig om landets absolut farligste kriminelle.
Livstidsdømt nægtes udgang og besøg til vielse
I en opsigtsvækkende sag ønskede en livstidsdømt mand at indgå ægteskab med en ung kvinde. Manden, benævnt B, afsoner for et planlagt, kynisk drab og seksuelt overgreb på en kvindelig journalist, som besøgte hans ubåd. Kvinden var blot 17 år gammel, da hun af egen drift kontaktede ham via brev i 2018.
Krav om fysisk tilstedeværelse ved vielse
Problematikken opstod, fordi Ægteskabsloven § 21, stk. 1 kræver, at begge parter er fysisk til stede ved en vielse. Da B i 2022 fik afbrudt sin fysiske og telefoniske kontakt med kvinden som følge af nye stramninger for livstidsdømte, søgte han udgangstilladelse. Kriminalforsorgen gav dog afslag, ligesom fængslet afviste at lade kvinden komme på besøg.
Regelsættet for livstidsdømte
Regelsættet udspringer af Straffuldbyrdelsesloven § 49 a og Straffuldbyrdelsesloven § 51 a, som dikterer, at livstidsdømte i de første 10 år af afsoningen hverken må opnå udgangstilladelse til ægteskab eller modtage besøg fra nye relationer stiftet efter varetægtsfængslingen.
Draper-forbeholdet sikrer statens ret til indgreb
Parret indbragte afslagene for domstolene med påstand om, at de udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 12 om retten til at indgå ægteskab. Højesteret anerkendte, at loven udgør et indgreb, men fremhævede det såkaldte Draper-forbehold fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis. Forbeholdet fastslår, at selve karakteren af visse lovovertrædelser kan retfærdiggøre restriktioner i ægteskabsretten.
Højesterets vurdering af den dømte
Højesteret lagde i sin dom stor vægt på Retslægerådets vurdering af den dømte, som beskrives med svær dyssocial personlighedsstruktur, patologisk løgnagtighed og en ekstremt høj risiko for tilbagefald til seksualkriminalitet.
"Højesteret finder efter en samlet vurdering, at de anførte omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet og Bs personlige forhold, tilsiger, at parternes ret til at indgå ægteskab begrænses for at varetage samfundsmæssige hensyn."
Beskyttelse af samfundet og ofrene
Afgørelsen slår derved fast, at staten lovligt kan afskære de farligste indsatte fra at etablere nye intime relationer i fængslet for at beskytte unge, letpåvirkelige borgere og for at tilgodese ofrenes retsfølelse.
Bandemedlem fastlåst i retsvæsenets flaskehals
I en anden principiel afgørelse skulle Højesteret tage stilling til rettighederne for en bandekriminel, der er havnet i en massiv administrativ ventetid. Manden blev i juni 2025 idømt fængsel på livstid i byretten for blandt andet to drabsforsøg og overtrædelse af Straffeloven § 237 under en verserende bandekonflikt.
Ankesag berammet over to år ud i fremtiden
Manden ankede dommen, men Østre Landsret kunne på grund af sagens enorme kompleksitet – herunder 9 tiltalte og behov for 27 retsdage – først beramme ankesagen til perioden september til december 2027. Det betyder, at den tiltalte vil have siddet varetægtsfængslet i over 4 år og 8 måneder, inden der falder endelig dom. Heraf udgør to og et halvt år ren ventetid på landsrettens sagsbehandling.
Påstand om brud på menneskerettighederne
Forsvareren procederede for, at dette klart overskrider EMRK artikel 6, stk. 1, om retten til rettergang inden for en rimelig frist.
Løbende vurdering af fremrykning pålagt Østre Landsret
Højesteret anerkendte, at retsvæsenet er underlagt strenge krav om fremdrift, særligt når tiltalte sidder frihedsberøvet. Ifølge Retsplejeloven § 843 a, stk. 1 påhviler det retten at fremme sager hurtigst muligt.
Krænkelse kan ikke fastslås på forhånd
Alligevel valgte landets øverste dommere at stadfæste berammelsen. Det skyldes et centralt processuelt princip: En domstol kan ikke konstatere et brud på EMRK artikel 6 på forhånd.
"Der er ikke grundlag for allerede nu at tage stilling til, om en gennemførelse af ankesagen i henhold til berammelsen vil indebære en krænkelse af retten til en rettergang inden en rimelig frist efter den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6 [...] dette må afgøres i forbindelse med hovedforhandlingen i ankesagen."
Landsrettens udvidede handlepligt
Højesteret lod dog ikke landsretten slippe tøjlerne helt. I en bemærkelsesværdig tilkendegivelse understregede dommerne, at landsretten "løbende bør vurdere, om det vil være muligt at fremrykke hovedforhandlingen". Afgørelsen betyder, at bandemedlemmet forbliver varetægtsfængslet indtil 2027, men at landsretten er underlagt en skærpet administrativ handlepligt, hvis der opstår huller i kalenderen.
