Få ove r bl i k ove r de n y e ste æn dri n g e r i f orval t nin g s rett e n, he r un d e r n y e r e g l e r f o r mi n i sterve d e r l a g, d i g i t a l s u n d h e d og st y r ket b e r e dskab på t r a n s p o r t o m r å d e t .
Årets sidste lovpakke tegner en tydelig linje i dansk forvaltning fra skarpere gennemsigtighed og ansvarskæder til nye institutioner og mere robuste beredskabsbeføjelser. På tværs af ministerier flyttes der samtidig konkrete administrative greb tættere på drift, data og kontrol.
De juridiske opdateringer offentliggjort 30. december 2025 rammer et klassisk spændingsfelt i forfatnings- og forvaltningsretten: hvem bestemmer, hvem kontrollerer, og hvordan sikres legitimitet, når forvaltningen reorganiseres, digitaliseres eller får udvidede handlemuligheder. Tendensen er markant og praktisk: flere opgaver samles i færre hænder, samtidig med at lovgiver forsøger at kompensere med mere formaliseret transparens, tydeligere delegation og mere skriftlighed.
Når opgaver centraliseres og beslutningskraft styrkes, bliver krav til begrundelse, offentlighed og klageveje den vigtigste modvægt.
Nedenfor gennemgås de væsentligste ændringer tematisk med fokus på, hvad de betyder i hverdagen for myndigheder, kommuner, institutioner, organisationer og borgere.
| Tema | Hovedbevægelse | Hvem mærker det først |
|---|---|---|
| Vederlag og kontrol | Mere objektive beregningsspor og tydeligere modregningsregler | Ministre, folketingsmedlemmer, administrationer |
| Uafhængig faglig kontrol | Styrket formalisering af uafhængige institutioners rolle | Regering, Folketing, økonomiske fagmiljøer |
| Nye institutioner | Selvejende enheder i forvaltningen og skarpere opgavefordeling | Regioner, kommuner, statslige styrelser |
| Åbenhed | Mere offentlighed indbygget som proceskrav | Civilsamfund, erhvervsliv, tilskudsmodtagere |
| Beredskab | Udvidede undtagelses- og overtagelsesbeføjelser | Transportaktører, havne, politi, borgere |
| Forenkling | Digitalisering og standardisering af beslutningsgange | Menighedsråd, kulturaktører, ansøgere |
Vederlæggelse og kontrolmekanismer i toppen
Der indføres nu skarpere regler for vederlæggelse og kontrolmekanismer i den politiske top. Ændringerne har til formål at sikre objektivitet og transparens omkring politikernes økonomiske forhold, både under og efter deres embedsperiode.
Bekendtgørelse om vederlæggelse af ministre m.v.
Bekendtgørelsen fastlægger en mere forudsigelig og dokumentérbar ramme for, hvordan ministervederlag reguleres og hvordan eftervederlag modregnes. Vederlag reguleres årligt efter en reguleringsprocent beregnet ud fra Danmarks Statistiks lønindeks for offentlig forvaltning og service, og reguleringsprocenten offentliggøres. Samtidig præciseres modregningsgrundlaget ved eftervederlag med en tydelig kobling til skattelovgivningens indkomstbegreb, herunder at personalegoder som udgangspunkt tæller med, mens bidrag til visse pensionsordninger ikke gør. Det gør retsstillingen mere administrerbar, men stiller også større krav til dokumentation og indberetning, fordi grænsedragningen mellem indkomsttyper i praksis ofte afgør modregningens størrelse. (medst.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om vederlæggelse af ministre m.v.
Bekendtgørelse om eftervederlag og pension til medlemmer af Folketinget
Bekendtgørelsen udbygger de administrative spilleregler for eftervederlag, især hvor der er brudte forløb, midlertidige medlemskaber eller ændrede indkomstforhold. Der indføres klare regler om suspension og sammenkædning af eftervederlagsperioder ved genindtræden, og der stilles eksplicitte krav om erklæringer til Folketingets Administration, både ved forventet indkomst og ved efterfølgende endelig opgørelse. Modregningsteknikken gøres mere systematisk ved at samle opgørelse og modregning for eftervederlagperioden, med særlige opgørelsesspor når perioder overstiger et år, og med principper for retserhvervelsestidspunkt ved forskudte optjenings- og udbetalingsperioder. I praksis rykker det eftervederlag fra at være “en ydelse” til i højere grad at være et administrativt kontrolleret forløb med løbende oplysningspligter. (ft.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om eftervederlag og pension til medlemmer af Folketinget
Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd
Med lovændringen løftes Det Økonomiske Råds formandskab tydeligere ind i en rolle som uafhængig finanspolitisk institution, herunder med opgaver der handler om at vurdere prognoser, overvåge overholdelse af finanspolitiske krav og vurdere om budgetrammer er konsistente og effektive. Der indbygges samtidig et skærpet “følg-eller-forklar”-spor, hvor regeringen skal offentliggøre en begrundelse, hvis vurderingerne ikke følges, og der stilles krav om regelmæssig ekstern evaluering. For forvaltningsretten er det interessant, at uafhængighed gøres til et juridisk designvalg, der både styrker faglig integritet og øger forventningen om sporbarhed og offentlig begrundelse i ministerbetjeningen. (ft.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd
Nye institutioner og delegation i sundheds- og geodataforvaltningen
Sundheds- og geodataområdet undergår organisatoriske forandringer med etablering af nye enheder og tydeligere delegationsregler. Fokus er på at styrke den digitale infrastruktur og effektivisere myndighedsudøvelsen gennem specialiserede institutioner.
Lov om Digital Sundhed Danmark
Loven opretter Digital Sundhed Danmark som en selvejende institution, der udtrykkeligt placeres som en del af den offentlige forvaltning og ejes i fællesskab af stat, regioner og kommuner. Institutionens formål og opgaver tegner en tydelig centraliseringsbevægelse på sundheds-it området: den skal skabe og udbrede digitale løsninger, drive infrastruktur for elektronisk kommunikation og patientinformation i sammenhængende forløb samt bidrage til standarder for it-anvendelse. Det er et klassisk forvaltningsretligt greb, hvor man samler ansvar for fælles infrastruktur og datasammenhæng i en organisatorisk konstruktion, der både kan handle hurtigere end en traditionel styrelse, men som samtidig rejser krav til klare snitflader, tilsyn og ansvar, fordi den får betydning på tværs af myndighedsniveauer. (folketingstidende.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Lov om Digital Sundhed Danmark
Bekendtgørelse om kontrakter og anmodninger efter overgangslovens bestemmelser om ny sundhedsstruktur
Bekendtgørelsen er et praktisk stykke forvaltningsret, der oversætter strukturreform til kontraktkrav, varslingsregler, skabeloner og regnskabsprincipper mellem regioner og kommuner. Den beskriver blandt andet minimumslængder og opsigelsesvarsler, informationspligter over for ministeriet og hvordan opgaveoverdragelser skal håndtere aktiver, passiver, rettigheder, pligter og medarbejdere. Særligt centralt er udgiftsopgørelsen ved kommunal drift på regionens vegne, hvor direkte og indirekte udgifter skal med, mens en række finansielle og beregnede poster udtrykkeligt holdes ude, og hvor der kræves revisorerklæring med begrænset sikkerhed. I praksis bliver aftalegrundlaget mere ensartet, men også mere “revisionsmodent”, hvilket kan reducere konflikter om økonomi – og samtidig flytte uenigheder fra politiske forhandlinger til dokumentation og standardiserede opgørelsesmetoder.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om kontrakter og anmodninger efter overgangslovens bestemmelser
Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Geodatastyrelsen
Bekendtgørelsen samler og tydeliggør delegation af en stor mængde myndighedsbeføjelser til Geodatastyrelsen, herunder opgaver efter lov om stedbestemt information og matrikulære regelsæt. Den type delegationsbekendtgørelse er forvaltningsretligt vigtig, fordi den i praksis fastlægger, hvor afgørelser træffes, hvor vejledning gives, og hvem der udsteder regler og tilladelser. Indholdet matcher Geodatastyrelsens rolle på søkort- og marine dataområdet, hvor styrelsen blandt andet er officiel producent af søkort og arbejder med tilladelsesprocesser ved søopmåling, hvilket illustrerer hvordan tekniske opgaver og klassisk myndighedsudøvelse smelter sammen i en moderne dataforvaltning. (gst.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Geodatastyrelsen
Udviklingssamarbejde med større offentlighed og ny inddragelsesarkitektur
Forvaltningen af dansk udviklingssamarbejde møder nye krav om offentlighed og inddragelse. Målet er at øge gennemsigtigheden i bevillinger og beslutningsprocesser gennem formaliserede procedurer og høringer.
Bekendtgørelse om åbenhed og inddragelse i forvaltningen af udviklingssamarbejdet
Bekendtgørelsen gør åbenhed til et konkret proceskrav i forvaltningen af udviklingssamarbejdet: gældende retningslinjer skal offentliggøres, større planlagte bevillinger skal sendes i offentlig høring via ministeriets hjemmeside, og høringssvar fødes ind i et eksternt fagligt spor. Samtidig udbygges offentliggørelsen af tildelinger, både ved EU-udbud og ved direkte tilskud. Forvaltningsretligt handler det om at flytte gennemsigtighed fra “mulighed” til “pligt”, hvilket typisk giver mere legitimitet, men også mere sagsstyring, fordi tidslinjer, offentlighed og håndtering af input skal indarbejdes i sagsbehandlingen fra start. (ft.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om åbenhed og inddragelse i forvaltningen af udviklingssamarbejdet
Lov om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde
Lovændringen lægger en ny retlig bund under inddragelsen af relevante danske aktører ved at justere formåls- og strukturbestemmelser, herunder ved at ophæve hjemlen til Udviklingspolitisk Råd og give ramme for en ny struktur. Samtidig ændres betegnelsen for investeringsindsatsen til Impact Fund Denmark. Den praktiske effekt er, at rådgivning og kvalitetssikring i højere grad flyttes fra et lovfast råd til en model, hvor procedurer for inddragelse og faglig vurdering kan operationaliseres mere fleksibelt, men dermed også kræver skarpere offentlighed om spilleregler og udpegning for at undgå uklarhed om mandat og repræsentativitet. (ft.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Lov om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde
Beredskab og undtagelsesbeføjelser på transportområdet
Transportsektoren får et styrket beredskab gennem nye lovgivningsmæssige tiltag. Det skal sikre handlekraft i ekstraordinære situationer og præciserer regler for både droner og havnearealer.
Lov om styrket beredskab på transportområdet og præcisering om droner
Lovændringen introducerer et markant beredskabsspor, hvor transportministeren i ekstraordinære situationer kan fastsætte regler, der helt eller delvist fraviger centrale regler på transportområdet, samt overtage beføjelser fra andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til væsentlige nationale forsvars- eller civile beredskabsformål. Hertil kommer udvidelser på havneområdet, hvor der gives hjemmel til konkrete påbud om anvendelse af havnearealer og mulighed for overtagelse mod fuldstændig erstatning, og der skabes en klarere retlig ramme for håndtering af droner af hensyn til sikkerhed. Forvaltningsretligt er kernen, at undtagelseskompetence gøres mere eksplicit, men samtidig kræver den type hjemler i praksis stram proportionalitetsstyring, dokumentation og forudgående koordination mellem ressortmyndigheder for at undgå, at beredskab bliver “genvej” frem for undtagelse. (folketingstidende.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Lov om styrket beredskab på transportområdet m.v.
Folkekirkens lokale demokrati i en mere moderne forvaltningsramme
Folkekirkens lokale demokrati moderniseres gennem nye regler for menighedsrådsarbejdet. Ændringerne fokuserer på forenkling af administrative processer, bedre arbejdsvilkår og mere fleksible organisationsformer.
Lov om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
Lovændringen er et bredt forvaltningsgreb i folkekirken, der både præciserer menighedsrådets rolle og introducerer mere fleksible organisations- og arbejdsgange. Der åbnes for fælles menighedsråd, konstitueringsmodeller, mere formaliseret personaleansvar og mulighed for digitale arbejdsgange som elektronisk beslutningsprotokol og online- eller hybridmøder under bestemte betingelser. Samtidig skærpes governance omkring arbejdsmiljø og adfærd, blandt andet med bestemmelser om fratagelse af hverv og en klageadgang til biskoppen i nærmere afgrænsede tilfælde. Set med forvaltningsretlige briller er det især interessant, hvordan et lokalt demokratisk organ får flere “myndighedslignende” styringskrav og procesregler, netop for at gøre frivillig ledelse mere robust og mindre sårbar. (via.ritzau.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Lov om ændring af menighedsrådsloven m.v. om forenkling
Parlamentarisk organisering i nordisk regi
Reglerne for det nordiske samarbejde justeres for at sikre bedre kontinuitet. Ændringerne omhandler primært valg af suppleanter til Nordisk Råds danske delegation.
Lov om ændring af lov om nordisk samarbejde
Ændringen justerer reglerne for valg af suppleanter til Nordisk Råds danske delegation ved at fastlægge et klarere princip for suppleantudpegning, herunder et fast antal suppleanter. Det er en “lille” lovændring i omfang, men med en klassisk forfatningsretlig betydning: den handler om, hvordan Folketingets sammensætning og arbejdsform omsættes til repræsentation udadtil, og hvordan man organisatorisk sikrer kontinuitet, når medlemmer er forhindrede. (folketingstidende.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Lov om ændring af lov om nordisk samarbejde
Administrative forenklinger og retssikkerhed i tilskud og ekspropriation
Der indføres administrative forenklinger og styrket retssikkerhed på både kultur- og forsyningsområdet. Dette skal sikre mere effektive processer omkring tilskud og arealerhvervelse, samtidig med at borgernes rettigheder beskyttes.
Lov om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område
Loven standardiserer og effektiviserer administrationen af projekttilskud ved at give kulturministeren en bred hjemmel til at fastsætte regler om tildeling, udbetaling og vilkår samt mulighed for at delegere til underordnede myndigheder og i visse tilfælde til andre enheder. En retligt central pointe er, at når opgaver henlægges til eksempelvis uafhængige kollegiale organer eller selvejende institutioner, slås det fast, at forvaltningsloven, offentlighedsloven og arkivloven finder anvendelse for administrationen på området. Dermed forsøger loven at kombinere afbureaukratisering og mere fleksibel tilskudsdrift med klassiske garantier om aktindsigt, journalisering og saglig forvaltning, også når afgørelseskompetencen bevæger sig væk fra ministeriets egne hænder. (folketingstidende.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Lov om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område
Lov om ændring af lov om elforsyning og elsikkerhedsloven om arealerhvervelse
Lovændringen etablerer et mere samlet ekspropriationsspor på elnetområdet og indfører en ordning, hvor Energinet og netvirksomheder i særlige tilfælde kan overtage ejendom tidligere, når et projekt griber særligt ind, og ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår. Loven stiller krav til skriftlighed, begrundelse og klagevejledning ved afgørelser, og den giver adgang til, at uenighed om erstatningens størrelse kan prøves ved ekspropriations- og taksationsmyndighederne, også hvor rettigheder er erhvervet ved aftale frem for ekspropriation. For borgere og virksomheder, der rammes af netudbygning, bliver det i praksis et spørgsmål om timing, dokumentation og procesvalg: hvornår er indgrebet “særligt indgribende”, hvornår skal man kræve overtagelse, og hvornår bør man i stedet presse på for en erstatningsprøvelse. (folketingstidende.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Lov om ændring af elforsyning og elsikkerhedsloven om arealerhvervelse
