Nye afgørelser fra klagenævnene og Skatterådet sætter en tyk streg under de forvaltningsretlige og processuelle spilleregler. Lige fra inhabilitet hos en borgmester til myndighedspassivitet og uklart udbudsmateriale – afgørelserne viser, hvordan manglende præcision eller urent trav koster myndighederne dyrt.

## Strenge krav til habilitet og hjemmel

Nye afgørelser fra klagenævnene og Skatterådet sætter en tyk streg under de forvaltningsretlige og processuelle spilleregler. Lige fra inhabilitet hos en borgmester til myndighedspassivitet og uklart udbudsmateriale – afgørelserne viser, hvordan manglende præcision eller urent trav koster myndighederne dyrt.

Strenge krav til habilitet og hjemmel

Kravene til myndighedernes ageren er absolutte, når det kommer til habilitet og lovhjemmel. Det slås fast i en yderst principiel sag fra Kerteminde Kommune, hvor en landzonetilladelse til et biogasanlæg måtte annulleres. Sagen tog sin begyndelse, da det kom frem, at den daværende borgmester var direktør og majoritetsejer af det anpartsselskab, som havde ansøgt om udvidelsen.

Dette udgjorde ikke blot en personlig inhabilitet efter Forvaltningsloven § 3, stk. 1, men skabte også en såkaldt afledt inhabilitet i hele forvaltningen. Selvom klageren anførte, at en annullation ville medføre et massivt samfundsmæssigt og privat værdispild på op mod 50 mio. kr., var Planklagenævnet ubøjeligt. Nævnet udtalte, at afledt inhabilitet er et særligt tungtvejende hensyn, fordi borgmesterens rolle i selskabet betød, at "klageren har haft mulighed for at få kendskab til og evt. påvirke sagsbehandlingen". Dermed kunne klageren ikke støtte ret på sine berettigede forventninger, og tilladelsen faldt til jorden.

Læs mere her: Lovguiden – Planklagenævnet stadfæster annullation af landzonetilladelse til biogasanlæg – inhabilitet og lokalplanpligt

At kommuner ikke kan opfinde regler uden lovhjemmel, blev ligeledes slået fast i en sag fra Sønderborg Kommune. Her havde kommunen i en lokalplan for Augustenborg Slot indsat et krav om medlemskab af en grundejerforening. Men ifølge Planloven § 15, stk. 2 (nr. 20) kan en kommune kun kræve dette i specifikke områdetyper som f.eks. nye haveboligområder eller rene erhvervsområder.

Da området omkring slottet også var udlagt til offentlige formål og kirkeformål, var bestemmelsen ugyldig. Nævnet konstaterede at "den generelle angivelse af delområdets anvendelse ikke er fastlagt til haveboliger, erhverv eller fritidsbebyggelse", og kommunens afslag på en udstykning blev dermed ophævet.

Læs mere her: Lovguiden – Planklagenævnet ophæver afslag på udstykning ved Augustenborg Slot – grundejerforeningsbestemmelse ugyldig

Indrettelseshensyn trumfer myndighedernes krav efter 25 år

Mens borgerne må tåle strenge konsekvenser ved inhabilitet, beskyttes de omvendt af det forvaltningsretlige princip om indrettelseshensyn, når myndighederne udviser passivitet over en lang årrække. Dette klassiske retsprincip indebærer, at en borger kan indrette sig i tillid til en faktisk tilstand, hvis myndigheden forholder sig passiv længe nok.

I Hvidovre Kommune havde et blot 5 m² stort skur stået ulovligt placeret inden for en byggelinje i forhaven. Skuret var opført senest i 1999, og kommunen opdagede det først i 2025 – altså mindst 25 år senere. Kommunen gav afslag på dispensation for at beskytte boligområdets åbne udtryk, men Planklagenævnet underkendte afgørelsen.

Nævnet lagde afgørende vægt på tidsforløbet og skurets beskedne størrelse. Som nævnet formulerede det: "Jo stærkere retshåndhævelsesinteressen er, jo flere år skal der gå, før retten til at kræve fysisk lovliggørelse fortabes." Da der ingen naboklager var, og den nuværende ejer havde overtaget ejendommen i god tro, havde kommunen fortabt sin ret til at kræve skuret fjernet.

Læs mere her: Lovguiden – Planklagenævnet ophæver afslag på dispensation for 25 år gammelt skur i Hvidovre

Uklarhed kommer forvaltningen til skade

Flere afgørelser understreger, at uklare formuleringer i offentlige dokumenter falder tilbage på myndigheden selv. Særligt inden for udbudsretten slår gennemsigtighedsprincippet i Udbudsloven § 2 hårdt ned på tvetydigheder.

I et udbud om en rammeaftale (EBA) vurderede Energistyrelsen et tilbud fra et konsortium til at være marginalt dårligere end vinderens, fordi konsortiet kun havde indsendt CV'er på seniorkonsulenter og eksperter, men udeladt juniorkonsulenter. Udbudsmaterialet krævede CV'er for "relevante medarbejderkategorier". Energistyrelsen mente, at "relevante" betød alle kategorier undtagen studentermedhjælpere.

Klagenævnet for Udbud gav konsortiet medhold og fastslog, at ordlyden efter en almindelig sproglig forståelse gav "tilbudsgiverne selv at vælge, hvilke CV’er der bedst demonstrerede det stærkest mulige team... for at opnå den bedst mulige score." Da Energistyrelsen selv bar risikoen for uklarheden, var det i strid med gennemsigtighedsprincippet at trække point fra.

Læs mere her: Lovguiden – Klagenævnet for Udbud: Energistyrelsen overtrådte gennemsigtighedsprincippet ved uklar CV-krav i udbud af EBA-rammeaftale

Samme problemstilling gjorde sig gældende i Roskilde, hvor en lokalplanbestemmelse dikterede, at overkørsler "så vidt muligt" skulle nedlægges ved ændret anvendelse. Planklagenævnet fandt, at denne formulering var så upræcis og skønsmæssig, at den ganske enkelt "ikke har den fornødne klarhed og præcision til, at den kan håndhæves af kommunen".

Læs mere her: Lovguiden – Planklagenævnet ophæver Roskilde Kommunes afslag på anvendelsesændring fra erhverv til bolig – lokalplanbestemmelser ikke bindende

Mangelfuld sagsoplysning tvinger sager til genoptagelse

Når faktum smuldrer for myndighederne, bliver afgørelserne underkendt. Det står klart i en sag fra Ebeltoft, hvor Syddjurs Kommune havde opkrævet partsbetaling for udbedring af en rørskade forårsaget af en traktor. Kommunen påstod, at 20 meter rør var udskiftet.

Men efter klagen kom det frem, at fakturaen kun lød på ét rør af 3 meter. Ydermere var der massiv forvirring om rørledningens placering og materiale. Kommunen havde gravet et kontrolhul et sted og fundet et orange PVC-rør, men erkendte senere, at selve reparationen var foretaget et helt andet sted på strækningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet måtte ophæve og hjemvise sagen med en skarp bemærkning om, at sagen indeholdt "modstridende udlægninger af sagens faktum", og at det "ikke på baggrund af de efterfølgende modtagne oplysninger med tilstrækkelig sikkerhed kan fastslås, hvor og hvad der er udskiftet."

Læs mere her: Lovguiden – Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver og hjemviser sag om partsbetaling for rørfornyelse i Ahl drænsystem – modstridende dokumentation om rørledningens placering og materiale

Processuelle rammer for bindende svar begrænser borgeren

Mens borgerne ofte får medhold, når myndighederne sløser med forarbejdet, beskytter procesreglerne også myndighedernes ret til at føre kontrol uden indblanding. Det illustreres af et bindende svar fra Skatterådet.

Et dansk selskab ønskede bekræftet, at de ikke skulle indeholde udbytteskat af en millionudlodning (USD) foretaget i 2023 til et udenlandsk moderselskab, da moderselskabet efter deres opfattelse var retmæssig ejer. Problemet var blot, at Skattestyrelsen allerede var i gang med en revision af en identisk udlodning fra 2022.

Selvom spørgeren argumenterede for, at vurderingen af "retmæssig ejer" er transaktionsbaseret og skal foretages fra år til år, trådte Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2 i kraft. Bestemmelsen giver Skatterådet ret til at afvise sager af særlige hensyn. Rådet henviste til forarbejderne, der fastslår: "Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om." Skattestyrelsen behøvede dermed slet ikke at tage materiel stilling til sagen på nuværende tidspunkt, men kunne lade kontrolsagen gå sin gang først.

Læs mere her: Lovguiden – Afvisning af bindende svar om udbytteskat og retmæssig ejer – igangværende kontrol af samme problemstilling