Fire friske afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet og en kendelse fra Højesteret viser, hvordan *ulykkesbegrebet*, *bevisbyrden* og grænsen mellem saglig forsikringsjura og kønsdiskrimination i praksis kan blive afgørende.

## Et nyt snit i forsikrings og erstatningsretten

Fire friske afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet og en kendelse fra Højesteret viser, hvordan ulykkesbegrebet, bevisbyrden og grænsen mellem saglig forsikringsjura og kønsdiskrimination i praksis kan blive afgørende.

Et nyt snit i forsikrings og erstatningsretten

De seneste afgørelser i februar 2026 er et godt billede på, hvor forsikrings og erstatningsretten lige nu er mest konfliktfyldt. På den ene side står de klassiske forsikringsretlige afgrænsninger, især spørgsmålet om der overhovedet foreligger et “ulykkestilfælde” efter policens definition, og om en skade reelt er et sygdoms eller belastningsforløb. På den anden side står ligestillingsrettens krav om, at tilsyneladende neutrale kriterier ikke må ramme kvinder skævt, når kriterierne i realiteten udelukker dækning for skader knyttet til graviditet og fødsel, hvor det kun er kvinder, der kan blive ramt.

Derudover kommer en Højesteretskendelse, som ikke handler om forsikring, men om erstatning og forbud i et konkurrentopgør i ventilbranchen. Kendelsen er interessant, fordi den illustrerer, hvor svært det kan være at få principielle spørgsmål om markedsføringsret og erstatning løftet til øverste niveau, når Højesteret vurderer, at udfaldet beror på en konkret bevisvurdering.

Nedenfor er analysen baseret på de fulde afgørelsestekster. Lovguiden linkene giver adgang til resuméer, men citaterne og den juridiske læsning her tager udgangspunkt i afgørelsesgrundlaget, sådan som det fremgår af fuldteksterne.

Overblik over de fem afgørelser

Afgørelserne kort fortalt

Fødselsskade som indirekte dækningsundtagelse

I sagen om en sfinkterruptur fra juni 2012 rammer Ligebehandlingsnævnet ned i den forsikringsretlige konstruktion, hvor en “traditionel ulykkesdefinition” kræver “udefrakommende indvirkning”. Forsikringsselskabet afviste blandt andet, fordi skaden efter deres syn var “indefra kommende”, og nævnet læser netop dette som en praksis, der i den konkrete situation “reelt fremstår som en dækningsundtagelse for skader sket under fødsel”. Samtidig er nævnet meget skarp på tidspunktet for forældelse af et godtgørelseskrav efter ligestillingsreglerne, idet fristen regnes fra den diskriminerende handling, altså afslaget, og nævnet fastslår: “Fristen … skal derfor regnes fra den 23. november 2023.” Retligt er kernen, at når klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver formodning om forskelsbehandling, flytter bevisbyrden efter Ligestillingsloven § 2, stk. 5, og selskabet løftede den ikke. Godtgørelsen fastsættes efter Ligestillingsloven § 3c til 15.000 kr.
Læs mere her: Lovguiden – Forsikringsselskabs afslag på dækning af fødselsskade vurderet som kønsdiskrimination

Fødselsskade hvor den medicinske dokumentation knækker formodningen

I sagen om bækkenbundsgener efter en fødsel i november 2016 lægger nævnet afgørende vægt på, at afslaget i sin begrundelse ikke kobler sig til en “kendt risiko ved fødsel” som sådan, men til manglende dokumentation for en dækningsberettigende pludselig hændelse. Forsikringsselskabets kerne er, at “Af journalerne, fremgår det ikke nogle steder, at muskulaturen er revet over”, og at generne “mest sandsynligt” skyldes længerevarende belastning. Nævnet tager selskabets præmis på ordet og når til, at klager “ikke … har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode” kønsdiskrimination, hvilket i praksis betyder, at bevisbyrdereglen i Ligestillingsloven § 2, stk. 5 ikke aktiveres til klagers fordel. Afgørelsen illustrerer, at det i nævnets optik ikke er nok, at skaden knytter sig til fødsel; der skal være noget ved selskabets argumentationsmønster eller kriterieanvendelse, som etablerer formodningen om skævvridning.
Læs mere her: Lovguiden – Afslag på forsikringsdækning af fødselsskade udgjorde ikke ulovlig forskelsbehandling på grund af køn

Ektopisk graviditet som sygdom og ikke som ligestillingsbrud

I den første af de to sager om graviditet uden for livmoderen (april 2020) ses en tydelig forsikringsretlig linje, der også genkendes fra Ankenævnet for Forsikring: Selskabet accepterer, at bristningen skete akut, men insisterer på, at ulykkeskriteriet retter sig mod årsagen som “initialpåvirkning”, og at denne var gradvis. Selskabet formulerer det sådan: “Det er altså ikke tilstrækkeligt, at selve skaden er indtrådt pludseligt.” Ligebehandlingsnævnet afviser diskriminationspåstanden med den mere snævre begrundelse, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der skaber en formodning om kønsdiskrimination, og at selskabets vurdering af hændelsen som sygdomsrelateret ikke i sig selv er kønsdiskriminerende. Perspektivet er interessant, fordi klager argumenterer med en forventning om dækning ved “fjernelse af et rask organ”, men afgørelsen viser, at nævnet i diskriminationssporet holder fokus på ligebehandling i kriterieanvendelsen frem for en rimelighedsvurdering af dækningsforventningen.
Læs mere her: Lovguiden – Afslag på ulykkesforsikring ved graviditet uden for livmoderen udgjorde ikke kønslig forskelsbehandling

Ektopisk graviditet med diagnosekode og sundhedsfaglig forankring

I den anden ektopiske graviditetssag (august 2023) ses en mere “dokumentarisk” begrundelsesstil fra selskabet, hvor det fremhæves, at tilstanden har “diagnosekoden D0001”, og at den på sundhed.dk beskrives som sygdom, herunder at den kan være livstruende uden hurtig behandling. Selskabets ligebehandlingsargument er klassisk: kriterierne er generelle og kønsneutrale, og at en tilstand kun kan ramme kvinder, gør ikke undtagelsen diskriminerende. Nævnet følger samme struktur som i den foregående sag og lægger vægt på “indholdet af indklagedes afslag”, herunder at klagers gener blev begrundet som følger af en sygdom uden for dækningsområdet, og finder igen, at klager ikke får etableret formodningen efter Ligestillingsloven § 2, stk. 5. Det er også værd at notere, at selskabet selv senere (8. juli 2024) udfolder initialpåvirkningslæren med henvisning til Højesterets “løbersag” (U. 2018.7H), men at nævnets afgørelse fortsat holdes på diskriminationsplanet og ikke på dækningsplanet.
Læs mere her: Lovguiden – Afslag på forsikringsdækning ved graviditet uden for livmoderen var ikke i strid med ligestillingsloven

Højesteret lukker døren for anden instans i ventilopgør

Kendelsen fra 11. februar 2026 handler ikke om forsikring, men den er højaktuel for erstatningsretten i erhvervsforhold, fordi den viser, hvordan markedsforstyrrelseserstatning og forbud mod miskreditering kan “lande” endeligt i Sø og Handelsretten, hvis Højesteret ikke finder sagen principiel efter Retsplejeloven § 368, stk. 4 og 6. Højesteret formulerer kernen usædvanligt klart: “Afgørelsen … beror på en konkret vurdering af sagens omstændigheder”, og derfor er spørgsmålene ikke principielle. Processuelt betyder det, at parterne kan være enige om behovet for afklaring, uden at det hjælper, hvis den øverste instans vurderer, at sagen i realiteten er en bevis og kontekstbedømmelse af konkrete ytringer. Materielt er bagtæppet Sø og Handelsrettens vurdering af, at ytringerne gik “for vidt” og var i strid med god markedsføringsskik efter Markedsføringsloven § 3, stk. 1 og utilbørlig handelspraksis efter Markedsføringsloven § 20, stk. 3, med forbud efter Markedsføringsloven § 24, stk. 1 og 2 og bøder efter Markedsføringsloven § 37, stk. 3.
Læs mere her: Lovguiden – Højesterets afvisning af anke i sag om miskrediterende ytringer og overtrædelse af markedsføringsloven mellem konkurrenter i ventilbranchen

Tre linjer i praksis som afgørelserne trækker op

Ligestillingsloven som ramme for privattegnede forsikringer

Et gennemgående punkt i alle fire nævnsafgørelser er den noget tekniske, men praktisk afgørende kompetenceafgrænsning: For privattegnede forsikringer er det typisk Ligestillingsloven og ikke forsikringsligebehandlingsloven, der bærer diskriminationsspørgsmålet, medmindre klagen handler om præmie og ydelsesberegning. Det giver nævnet et klart fokus på, om der er direkte eller indirekte forskelsbehandling ved levering af en tjenesteydelse, jf. Ligestillingsloven § 2, stk. 1 og bevisbyrdereglen i Ligestillingsloven § 2, stk. 5.

Det er også her, man ser den praktiske skillelinje mellem de sager, hvor en klager får medhold, og de sager, hvor klager “falder” allerede på formodningsstadiet. I medholdssagen bliver en tilsyneladende neutral ulykkesdefinition læst som en reelt fungerende undtagelse for fødselsskader. I de tre afvisningssager fremstår begrundelserne derimod som “klassisk subsumption” under generelle vilkår.

Til generel baggrund om Ligebehandlingsnævnets rolle og sagsbehandling kan man fx se Ankestyrelsens beskrivelse af nævnet. Ligebehandlingsnævnet på ast.dk

Pludselighed og initialpåvirkning som filter mod “sygeforsikring”

De to ektopiske graviditetssager og fødselsskadesagen uden medhold illustrerer en forsikringsretlig realitet, der ofte undervurderes uden for branchen: Ulykkesforsikringen er konstrueret til at afgrænse mod sygdom, slid og gradvise påvirkninger. Derfor bliver “pludselig hændelse” i praksis læst i lyset af en initialpåvirkningstanke, som også fremhæves i nyere praksis og faglig formidling.

Det giver en hård kant i sager, hvor patientforløbet er akut og dramatisk, men hvor selskabet kan forklare årsagen som gradvis. Den juridiske friktion opstår, fordi den forsikrede oplever det afgørende som “det øjeblik det brister”, mens selskabet spørger “hvad var mekanismen frem til bristet”.

Som supplerende baggrund for begrebsrammen i markedsføringsretten, der også spiller ind i ventilkendelsen, er Forbrugerombudsmandens materiale nyttigt, blandt andet om lovens brede handelspraksisbegreb og systematik. Lovnøgle for markedsføringsloven hos Forbrugerombudsmanden

Forældelse og “timing” flytter sig i diskriminationssporet

Medholdssagen om fødselsskade gør noget meget praktisk tydeligt: Selv når forsikringsselskabet gør gældende, at et underliggende dækningskrav er forældet efter almindelige regler, kan et diskriminationsretligt godtgørelsesspor have sin egen fristlogik, hvor fristen regnes fra den påstået diskriminerende handling, typisk afslaget.

Det betyder, at forsikringsselskaber ikke kan “lukke” en ligestillingsvinkel alene ved at pege på skadedatoen. Omvendt betyder det ikke automatisk, at man så får dækning; nævnet tager i flere af sagerne udtrykkeligt ikke stilling til det materielle dækningsspørgsmål, som fortsat henhører under Ankenævnet for Forsikring og domstolene.

Hvad betyder afgørelserne for markedet og for skadelidte

For forsikringsselskaberne er den tydelige risiko i 2026 ikke kun den klassiske dækningssag, men begrundelsens form og indhold. Afgørelserne peger på, at følgende elementer kan blive udslagsgivende for, om en klager kan etablere formodning om kønsdiskrimination:

• om vilkåret eller definitionen i praksis “rammer” et fænomen, der kun kan ramme kvinder, på en måde der ligner en undtagelse
• om begrundelsen bruger fødsel eller graviditet som forklaring på manglende dækning, frem for en kønsneutral kriterieanvendelse
• om selskabet kan forklare proportionalitet og saglighed, hvis der reelt er en skæv effekt

For skadelidte og rådgivere er den praktiske lektie, at man bør skelne skarpt mellem tre spor, som let flyder sammen i skadesforløb:

1. Dækning efter policen
2. Forældelse af et eventuelt forsikringskrav
3. Godtgørelse for forskelsbehandling efter ligestillingsreglerne

I den konkrete skadesbehandling kan det være rationelt at forfølge flere spor parallelt, men med forskellige beviskrav og forskellige “starttidspunkter” for frister.

Erstatning, forbud og omdømmekrig i erhvervslivet

Højesterets afvisning i ventilopgøret er et stærkt procesretligt signal til parter, der overvejer at “principialisere” en markedsførings og erstatningssag: Selv hvor der argumenteres med ytringsfrihed og whistleblowerhensyn, kan sagen ende som en konkret helhedsvurdering af kontekst, modtagere, timing og ordvalg.

Samtidig er kendelsen et spejl af den erstatningsretlige virkelighed i markedsføringslovens system: selv hvor et konkret afsætningstab ikke kan dokumenteres, kan retten fastsætte erstatning for markedsforstyrrelse skønsmæssigt, og et forbud kan være det mest håndgribelige retsmiddel på kort sigt.

Det konkrete greb i den næste fødsel eller graviditetssag

Når en skade anmeldes under en ulykkesforsikring i et graviditets eller fødselsforløb, bliver udfaldet ofte afgjort af den første pakke af fakta, som binder hændelsen til enten en pludselig mekanisme eller et gradvist forløb. I praksis betyder det, at skadeanmeldelsen bør ledsages af en kort, kronologisk redegørelse, der adskiller hændelse, symptomer, diagnose og behandling, og at man så tidligt som muligt får journalmaterialet til at adressere, om der var tale om en akut bristning, overrivning eller anden identificerbar hændelse, som kan stå som “det pludselige” i en ellers kompleks medicinsk proces.