Højesteret afviser at forhøje erstatningen til en uretmæssigt fængslet mand trods grove politifejl. Samtidig underkender EU-Domstolen en statslig model for ikke at dække tabt arbejdsfortjeneste.
En mand sad uretmæssigt varetægtsfængslet i 466 dage, fordi politiet glemte at journalisere et tip om en anden gerningsmand, men Højesteret nægter at forhøje erstatningen. Samtidig underkender EU-Domstolen en statslig erstatningsmodel, fordi den ignorerer tabt arbejdsfortjeneste.
Statsmagtens erstatningsansvar over for borgerne har været til tæt prøvelse ved både de danske og europæiske domstole. Særligt spørgsmålet om, hvornår en statslig fejl eller et ulovligt indgreb udløser et krav på fuld kompensation, trækker skarpe linjer i retspraksis.
Højesteret har netop slået fast, at grove sagsbehandlingsfejl fra politiets side ikke i sig selv sprænger rammerne for standardtaksterne ved uretmæssig fængsling. Helt anderledes stiller EU-Domstolen sig i et ungarsk opgør om landbrugsjord, hvor domstolen kræver, at borgerne kompenseres for det fulde tab – inklusive mistet fortjeneste.
Myndighedsfejl udløser ikke ekstra tortgodtgørelse i sag om drabsforsøg
I en opsigtsvækkende sag (Sag 80/2025) krævede en ung mand forhøjet erstatning efter at have siddet uretmæssigt varetægtsfængslet i mere end et år. Sagen omhandlede et drabsforsøg under et opgør i bandemiljøet, hvor manden blev anholdt på baggrund af et sløret foto fra en automatisk trafikkontrol (ATK).
Politiets manglende journalisering
Det kom efterfølgende frem, at to uafhængige politiansatte allerede forud for grundlovsforhøret havde peget på en anden navngiven person som den mulige gerningsmand på billedet. Disse oplysninger blev imidlertid aldrig skrevet ind i politiets rapporter, og forsvarsadvokaten samt dommeren fik derfor intet at vide under fristforlængelserne. Fejlen førte til, at den forkerte mand sad frihedsberøvet i 466 dage, heraf ni dage i isolation.
Krav om forhøjet erstatning afvist
Kravet fra den frifundne lød på en forhøjelse af erstatningen med hele 200 procent i forhold til standardtaksterne i Retsplejeloven § 1018a, stk. 1 – halvt for selve sigtelsen for drabsforsøg og halvt for politiets grove pligtforsømmelse. Anklagemyndigheden udbetalte de 100 procent for sagens grovhed, men afviste at lade sagsbehandlingsfejlen kaste yderligere penge af sig.
Dissens i Højesteret om svigtets karakter
Højesteret skulle tage stilling til, om politiets glemte tip udgjorde "ganske særlige forhold", som ifølge retspraksis er betingelsen for at fravige standardtaksterne.
Flertallets afvisning af forhøjelse
Et flertal på fire dommere lagde vægt på, at fejlen ganske vist var "særdeles beklagelig", men at den ikke objektivt set påførte manden en større lidelse, end frihedsberøvelsen i sig selv havde gjort.
Flertallet fastslog, at "det forhold, at der er begået fejl af myndighederne af betydning for frihedsberøvelsen, som det klare udgangspunkt ikke i sig selv kan begrunde en forhøjelse i forhold til standardtaksterne."
Dommer Kruse Mikkelsens dissens
Sagen er dog bemærkelsesværdig, da dommer Jens Kruse Mikkelsen stemte for at imødekomme kravet om ekstra 404.000 kr. i tortgodtgørelse. Han sondrede skarpt mellem almindelige ekspeditionsfejl og det at tilbageholde afgørende beviser for domstolene.
Dommer Kruse Mikkelsen udtalte i sin dissens, at "dette udgør en så grov myndighedsfejl, der indebærer en sådan yderligere krænkelse af E, at der er grundlag for at forhøje erstatningen i forhold til standardtaksterne for uberettiget varetægtsfængsling med 100 %".
Konsekvenser for fremtidig praksis
Afvisningen fra flertallet betyder i praksis, at forsvarsadvokater vil få overordentligt svært ved at bruge politiets fejltrin – uanset grovheden – som løftestang for højere erstatning, så længe fejlen ikke beviseligt har forværret de konkrete, fysiske forhold under selve indespærringen.
EU-Domstolen underkender ungarsk erstatningsmodel for landbrugsjord
Mens de danske domstole fastholder en restriktiv linje ved erstatning udmålt i faste takster, slår EU-Domstolen fast, at statslig erstatning skal dække det fulde formuetab for at overholde EU-retten. I sag C-286/25 blev Ungarn dømt for at have en mangelfuld kompensationsordning for udenlandske borgere, der ulovligt havde fået slettet deres brugsrettigheder til landbrugsjord.
Standardiseret skabelon i strid med EU-retten
Ungarn havde efter et tidligere EU-nederlag etableret en ordning, hvor erstatningen blev beregnet som blot en tyvendedel af jordens markedsværdi på det præcise tidspunkt for sletningen af rettigheden i 2014. EU-Domstolen fandt, at denne standardiserede skabelon er i direkte strid med reglerne om kapitalens frie bevægelighed (TEUF artikel 63) og ejendomsretten i EU's charter (artikel 17).
EU-Domstolen præciserede, at "udelukkelsen af tabt fortjeneste fra det erstattelige tab ikke kan accepteres i tilfælde af overtrædelse af EU-retten, da en sådan fuldstændig udelukkelse af tabt fortjeneste risikerer reelt at gøre det umuligt at få erstattet skaden."
Krav om fuld dækning af tabt fortjeneste
Domstolen slog fast, at markedsværdien på ekspropriationstidspunktet slet ikke afspejler de lejeindtægter eller det driftsafkast, ejerne er gået glip af i de mellemliggende år. Modellen tog heller ikke højde for den betydelige værdistigning, landbrugsjorden havde gennemgået. Afgørelsen sender et klart signal til medlemslandene om, at brud på EU-retten kræver erstatningsmodeller, der minutiøst genopretter borgernes tab, herunder tabt fremtidig indtjening.
Tendenser i den kommercielle erstatnings- og forsikringsret
Ud over spørgsmålet om statens eget ansvar, har domstolene den seneste tid afgjort flere væsentlige sager inden for den rent kommercielle erstatnings- og forsikringsret. Sagerne understreger vigtigheden af præcis kontraktfortolkning og stram bevisførelse.
| Domstol | Sagstype | Hovedkonklusion |
|---|---|---|
| Sø- og Handelsretten | Krigsforsikring | Institute War Clauses dækkede ikke ødelagt gods under militærkuppet i Niger. Retten fandt, at de standardiserede internationale forsikringsvilkår ikke fandt anvendelse på de specifikke hændelser i landet. |
| Retten i Glostrup | Erstatning for gebyrer | Betalingsselskabet Nets dømmes til at betale millionbeløb tilbage til internetforretninger som erstatning for ulovligt overopkrævede Dankort-gebyrer fra perioden 2010 til 2013. |
Det ufravigelige beviskrav i erstatningsretten
Læs mere her: Retten i Glostrup – Nets dømt for ulovlige dankortgebyrer ved internethandel
Sagerne illustrerer et gennemgående og ufravigeligt princip i den aktuelle erstatningsret: Hvad enten kravet rettes mod staten for et ulovligt indgreb, mod en finansiel gigant som Nets, eller mod et globalt forsikringsselskab, hviler der et særdeles tungt ansvar på den skadelidte for at føre et stramt, præcist og dokumenterbart bevis for sit lidte tab. Domstolene nægter konsekvent at udmåle ekstraordinære erstatninger eller forhøjelser alene baseret på principper eller modpartens fejl, hvis ikke de direkte økonomiske eller menneskelige konsekvenser beviseligt understøtter kravet.
Institut for Menneskerettigheder
