EU-Domstolen har netop afsagt en principiel dom om værneting ved digitale krænkelser. Samtidig intensiverer både FN og EU den globale regulering af kunstig intelligens og store tech-platforme.
Et polsk veteranopgør mod en tysk tv-serie har netop udløst en principiel afgørelse fra EU-Domstolen, der udvider muligheden for at sagsøge for grænseoverskridende personlighedskrænkelser i sit eget hjemland. Samtidig ruster både EU og FN sig mod kunstig intelligens' voksende markedsdominans og acceleration af digitalt had.
Den 18. juni 2026 afsagde EU-Domstolen dom i den opsigtsvækkende sag C-232/25 (Idziski). Sagen trækker tråde tilbage til Anden Verdenskrig og involverede en polsk veteranforening, der sagsøgte to tyske producere bag tv-serien "Generation War" for at fremstille polske modstandssoldater som antisemitiske og medskyldige i Holocaust.
Interessecentrum-testen udvides
Kernen i det præjudicielle spørgsmål var, om polske domstole havde international kompetence til at behandle krav om ikke-økonomisk og økonomisk oprejsning for hele den lidte skade i EU, når krænkelsen både skete via flow-tv i andre medlemsstater og via internettet.
EU-Domstolen fastslog, at den velkendte "interessecentrum"-test (kendt fra bl.a. eDate Advertising-dommen), der hidtil primært har været anvendt i rent internetbaserede sager, også gælder i denne kontekst. Hvis en række betingelser er opfyldt, kan sagsøgeren anlægge sagen i den stat, hvor vedkommendes primære interesser er forankret:
Den omstændighed, at sagsøgerne har deres interessecentrum i den pågældende medlemsstat, at den omhandlede militærenhed er fra denne medlemsstat, og at seriens indhold objektivt set har væsentlig betydning for denne medlemsstats territorium i historisk, kulturel og social henseende, tillægges afgørende vægt ved vurderingen af værnetingsspørgsmålet.
Betydning for danske sagsøgere
Set med danske juridiske briller er dommen afgørende. Hvis en dansk borger eller virksomhed udsættes for ærekrænkelser i en international Netflix-produktion eller en tysk tv-serie, der også streames på nettet, giver afgørelsen et markant stærkere processuelt fundament for at anlægge sagen ved de danske domstole. Dermed kan danske ofre søge erstatning for den samlede internationale skade herhjemme frem for at skulle rejse sag i produktionslandet.
AI og tech-giganter under skarpere europæisk konkurrencekontrol
Samtidig med at retspraksis tilpasser sig den digitale medievirkelighed, har EU-Kommissionen skruet kraftigt op for det konkurrenceretlige tilsyn med tech-giganterne. På det årlige European Competition Forum understregede konkurrencekommissær Teresa Ribera, at effektivitet ikke længere er et tilstrækkeligt parameter til at vurdere markedskoncentration.
Indgreb mod monopoler
Kunstig intelligens har ført til en massiv koncentration af teknologisk magt, og Kommissionen er begyndt at tage mere håndfaste og hurtige metoder i brug for at afværge dannelsen af nye monopoler. Ribera fremhævede, hvordan man for nylig greb ind med en foreløbig afgørelse (interim measures) over for Meta. Formålet var at tvinge tech-giganten til at lade konkurrerende AI-chatbots få gratis adgang til brugere via WhatsApp, mens den fulde antitrust-undersøgelse pågår.
Vigtigheden for danske virksomheder
For danske it-virksomheder og AI-startups er denne håndhævelse af Digital Markets Act (DMA) enormt vigtig. Det viser, at EU aktivt bruger lovgivningen som en løftestang til at bryde lukkede økosystemer op, hvilket giver europæiske innovationsvirksomheder langt bedre vilkår for at skalere.
Europa-Parlamentet forbyder digitale sexkrænkelser og nudifier-apps
Lovgivningsmøllen i EU arbejder ligeledes i højeste gear. Den 17. juni 2026 var der plenarsamling i Europa-Parlamentet, hvor der blandt andet blev afholdt pressemøder og afstemninger om den nye AI-omnibus, der skal justere udvalgte elementer af AI-forordningen.
Forbud mod deepfake-teknologi
En af de mest markante nyskabelser i AI-omnibus-pakken er et decideret forbud mod "nudifier"-apps. Der er tale om AI-værktøjer, der lynhurtigt og uden samtykke genererer realistiske, seksuelt eksplicitte deepfakes af identificerbare personer. For danske forsvars- og bistandsadvokater, der til daglig arbejder med ofre for digitale krænkelser, er dette EU-forbud et potentielt gennembrud. Det betyder, at roden til problemet gøres ulovligt direkte ved kilden – teknologien bag.
Beskyttelse af børn på sociale medier
Derudover debatterede Parlamentet tiltag for at beskytte børns mentale sundhed på sociale medier, herunder en ny minimumsalder for adgang og et skærpet platformsansvar for algoritmernes påvirkning. Nysgerrige praktikere kan læse mere i det fulde dagsordensudkast her: PDF version.
FN samler verden om fremtidens globale AI-regler
Udviklingen inden for digital lovgivning stopper imidlertid ikke ved Europas grænser. Kunstig intelligens har nået en udbredelse, som kræver en global arkitektur for compliance og governance. Som et led i FN's "Global Digital Compact" mødes regeringsrepræsentanter, tech-industri og civilsamfund til den første globale AI-dialog i Genève i juli 2026.
Fire søjler for global it-ret
Dialogen er bygget op om fire centrale søjler for fremtidens globale it-ret:
- Inkluderende AI – Muligheder og konsekvenser for global økonomi
- Kapacitetsopbygning – Digital infrastruktur i udviklingslande
- Sikkerhed og interoperabilitet – Overensstemmelse mellem forskellige landes regelsæt
- Menneskerettigheder og tilsyn – Ansvarlighed og gennemsigtighed
Mennesket i centrum for AI
Rein Tammsaar, Estlands repræsentant ved FN, ridsede den primære juridiske grænse op for fremtidens maskiner, som også danske jurister, der rådgiver om AI-compliance, skal have for øje:
Uanset hvilke tekniske løsninger vi designer, skal der i sidste ende være et menneske, der siger det sidste ord.
Algoritmer og syntetiske billeder accelererer den globale hadetale
Behovet for global regulering understreges af de skadevirkninger, som uregulerede AI-tjenester kaster af sig. I forbindelse med den internationale dag mod hadetale kom FN's generalsekretær António Guterres med en markant advarsel om det accelererende digitale mørke.
Hos organisationen UN Women mærker man især konsekvenserne i form af en AI-drevet bølge af misogyni og online had mod kvinder.
Globale pejlemærker
| FN's globale pejlemærker for informationsrettigheder | Formål og betydning |
|---|---|
| FN's handlingsplan mod hadetale | Skaber fælles internationale standarder for, hvordan platforme skal identificere og konfrontere hadetale. |
| Globale principper for informationsintegritet | Et forsøg på at bryde tech-giganternes monopol på informationsstrømme, så borgere får kontrol over egne algoritmer og data. |
Teknologisk forstærkning af misbrug
Teknologier gør det nu muligt for krænkere at producere og sprede billedbaseret misbrug langt hurtigere, billigere og helt uden at besidde dybere teknisk kunnen. Samtidig belønner de sociale mediers algoritmer generelt splittelse og forargelse. Som Guterres formulerede det:
Ytringsfrihed må aldrig være en undskyldning for skadelige budskaber.
Krav om udvidet platformsansvar
Den internationale bevågenhed omkring AI's skadevirkninger flugter direkte med det forbud, som EU-Parlamentet netop har behandlet med AI-omnibus. Det tegner et tydeligt billede af et internationalt og europæisk retssamfund, der nu for alvor trækker compliance-kravene ned over tech-branchen og baner vejen for et udvidet digitalt platformsansvar i national ret.
Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut
Danmarks Grundforskningsfond
Energinet
