EU-Domstolen udvider åbne data og Pressenævnet afviser slettekrav mod B.T.

Sagens samfundsmæssige relevans

Nævnet fandt dog ikke, at oplysningerne var af en sådan privat eller følsom karakter, at de berettigede en sletning. I sin begrundelse lagde nævnet afgørende vægt på sagens samfundsmæssige relevans:

"Nævnet har lagt vægt på, at omtalen angår klagers tidligere erhvervsmæssige forhold, at klager fremgår med hendes tidligere navn [...], og at omtale af svindel med designervarer har almen interesse."

Manglende afindeksering trods løfte

Afgørelsen indeholdt imidlertid et markant twist. Under sagsforløbet havde B.T. i en e-mail lovet klageren at afindeksere artiklen fra søgemaskiner som Google. Da dette løfte ikke var blevet indfriet på tidspunktet for nævnets afgørelse, valgte Pressenævnet at udtale, at det var "beklageligt, at B.T. tilsyneladende endnu ikke har afindekseret artiklen trods tilbuddet herom".

Domstolens afvisning af selskabets fortolkning

EU-Domstolen underkendte denne snævre fortolkning fuldstændigt. Domstolen fremhævede, at direktivets formål er at stimulere innovation ved at frigive data fra enheder, der leverer tjenesteydelser af almen interesse. Hvis virksomheder kunne undgå dataforpligtelser blot ved at fordele det offentlige ejerskab ud på flere hænder, ville det undergrave lovgivningens formål.

"Begrebet 'offentlig virksomhed' [...] omfatter en virksomhed, som flere organer i den offentlige sektor i forening har bestemmende indflydelse på, uden at det for at antage, at der foreligger en sådan indflydelse, er nødvendigt at undersøge, om disse organer handler i forening og har fælles interesser."

Objektivt ejerskab er tilstrækkeligt

Afgørelsen slår fast, at objektivt ejerskab er tilstrækkeligt. De bagvedliggende kommuner behøver ikke at have en formaliseret aftale om at handle i forening, for at virksomheden falder ind under reglerne for åbne data. Dette udvider i praksis kredsen af forsynings- og infrastrukturselskaber over hele Europa, som nu skal stille deres eksisterende data til rådighed for videreanvendelse.

Skellet mellem tv-udsendelser og internetdistribution

EU-Domstolen trak en skarp grænse mellem tv-udsendelser og internetdistribution. Ved traditionelt tv kan man kun sagsøge for den skade, der er forvoldt i det specifikke land, retten befinder sig i. Internetdistribution åbner derimod for at sagsøge for hele den europæiske skade i sagsøgerens "interessecentrum" – men det kræver, at sagsøgeren er identificerbar i indholdet.

Identificerbarhed og kollektive rettigheder

Da serien var fiktionaliseret, kunne den enkelte veteran ikke identificeres. Til gengæld konkluderede domstolen, at den specifikke modstandsenhed udgjorde en snæver, lukket gruppe, som var direkte identificerbar.

"Derimod har retterne i den medlemsstat, hvor interessecentret for en juridisk person, der har til hovedopgave at forsvare denne gruppes interesser, befinder sig, kompetence til at påkende denne juridiske persons søgsmål med påstand om erstatning for den samlede skade."

Foreningen kunne således fastholde sagen i Polen, hvilket styrker retsbeskyttelsen for foreninger og organisationer, der forsvarer kollektive rettigheder mod grænseoverskridende digitalt indhold.

Forbud mod Huawei-udstyr vurderet som ekspropriation

I sagen fra Østre Landsret blev det fastslået, at Center for Cybersikkerheds lovlige forbud mod TDC NETs brug af kinesisk Huawei-udstyr i det danske fibernetværk var af en så intens og konkret karakter, at det udgjorde ekspropriation. Selvom forbuddet var begrundet i statens sikkerhed, resulterede det i en erstatning på 80 millioner kroner til dækning af de direkte omkostninger ved at udskifte det kritiske it-netværk.

Beskyttelse mod uautoriseret brug af personbilleder

Sideløbende har Sø- og Handelsretten i en sag anlagt af Spillerforeningen på vegne af håndboldspilleren Mathias Gidsel m.fl. understreget den strenge beskyttelse af "retten til eget billede" på internettet. Betting-sitet SpilXperten havde brugt landsholdsspillernes billeder på platforme som Instagram og X. Selvom virksomheden forsvarede sig med, at brugen havde karakter af redaktionelt indhold, vurderede retten indholdet som rendyrket kommerciel markedsføring, der udløste krav på både økonomisk vederlag og erstatning for den ikke-økonomiske skade ved den uautoriserede digitale deling.