EU har godkendt verdens første bindende AI-konvention, der sætter rammer for teknologien. Samtidig forberedes skærpede alderskrav for sociale medier og ny britisk dataudveksling.
I løbet af sommeren 2026 bliver Danmark første testområde for en ny, fuldt udbygget EU-app til aldersverifikation på nettet. Tiltaget kommer på et tidspunkt, hvor det it-retlige landskab på tværs af Europa undergår historiske forandringer – fra strammere greb om sociale medier til formel godkendelse af verdens første bindende AI-konvention og udvidet datadeling med britiske myndigheder.
Ny aldersverifikationsapp og historisk topmøde
I sommeren 2026 vil en nyudviklet, europæisk aldersverifikationsapp rulle ud på danske smartphones. Appen bygger på erfaringerne fra COVID-19-passet og skal sikre en hidtil uset kombination af databeskyttelse og alderskontrol. Det markante skridt blev offentliggjort af Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, da hun gæstede København til et topmøde om kunstig intelligens og børns vilkår.
Hendes besøg i den danske hovedstad cementerer et fundamentalt skifte i europæisk it-ret, hvor tech-giganternes adgang til europæiske borgere — og i særdeleshed børn — i stigende grad gøres betinget af indbyggede sikkerhedsmekanismer. Samtidig rykker de internationale retsrammer sig hurtigt på flere andre fronter i disse dage, fra politisamarbejde til regulering af kunstig intelligens.
Opgør med tech-giganters forretningsmodeller og algoritmer
På topmødet i København leverede Ursula von der Leyen en krads juridisk og etisk kritik af de største sociale medieplatforme. Formanden fastslog uden tøven, at virksomheder ikke har ret til at behandle børns opmærksomhed og data som en profitabel handelsvare.
Fælleseuropæisk minimumsalder for sociale medier
Kommissionen forbereder i øjeblikket et lovforslag om en fælleseuropæisk minimumsalder for oprettelse af profiler på sociale medier, et tiltag som Danmark og ni andre medlemslande længe har advokeret for. Med appen til aldersverifikation fjerner EU tech-virksomhedernes tekniske undskyldninger for ikke at håndhæve gældende alderskrav.
Digital Fairness Act og øget kontrol
"Spørgsmålet er ikke, om unge skal have adgang til sociale medier — spørgsmålet er, om sociale medier skal have adgang til unge," lød det fra Ursula von der Leyen under talen.
Sideløbende hermed ventes præsentationen af en "Digital Fairness Act" til sommer. Forordningen vil blandt andet stille krav om sikkerhed by design og slå ned på afhængighedsskabende grænseflader (såkaldte "dark patterns"). EU har allerede iværksat undersøgelser af aktører som TikTok, Meta og X med hjemmel i Digital Services Act (DSA) for manglende aldersbeskyttelse og spredning af skadeligt, AI-genereret indhold.
Verdens første bindende traktat om kunstig intelligens på plads
Samtidig med opgøret med sociale medier har Rådet for Den Europæiske Union taget et historisk skridt på AI-området. Den 13. maj 2026 blev ratificeringen af Europarådets rammekonvention om kunstig intelligens, menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet formelt offentliggjort i EU-Tidende.
Konventionens implementering i Danmark
Traktaten er den første bindende internationale aftale af sin art. Rådsafgørelsen bekræfter, at unionen besidder eksklusiv ekstern kompetence på området. For det danske retsvæsen og erhvervsliv er det centralt at bemærke, at implementeringen i Danmark ikke kommer til at kræve ny særlovgivning. Konventionen implementeres udelukkende via den allerede eksisterende AI-forordning (AI Act) i samspil med GDPR og gældende EU-direktiver om ligebehandling og produktansvar.
Undtagelse af nationale sikkerhedsinteresser
Traktaten gør plads til nationale beføjelser på sikkerhedsområdet. Systemer, der udelukkende anvendes til at beskytte nationale sikkerhedsinteresser, er således eksplicit undtaget fra konventionens anvendelsesområde.
Innovationshub overfører tung AI-lovgivning til praksis
Mens reguleringen af kunstig intelligens er faldet på plads juridisk, pågår der et markant arbejde for at støtte det europæiske marked i at efterleve reglerne i praksis. Den europæiske innovationshub 28DIGITAL har netop igangsat syv store projekter under det fælleseuropæiske EIT-netværk.
Nye projekter skal fremme europæisk konkurrenceevne
Ambitionen er at gøre tillid, transparens og grundlæggende rettigheder til europæiske virksomheders fremmeste konkurrencefordel på et presset globalt marked. Her er nogle af de mest lovende tiltag:
- CERTAIN: Et projekt, der direkte understøtter den lovgivningsmæssige compliance ved at udvikle konkrete certificeringsværktøjer, der kan vurdere datakvalitet og beskytte privatlivets fred.
- DEPLOY AI: Opbygger en leverandøruafhængig europæisk AI-platform til SMV'er og det offentlige, for at mindske afhængigheden af amerikanske cloud-giganter.
- LLM-BRIDGE: Et mentor- og finansieringsforløb til iværksættere inden for generativ AI, der giver økonomisk støtte og adgang til ekspertise.
Grønt lys til automatiseret politisøgning i britiske data
På den retshåndhævende side af it-retten rykker EU også tættere sammen med sine naboer. Rådet har netop vedtaget den afgørelse, der åbner op for udveksling af køretøjsregistreringsdata med Det Forenede Kongerige fra den 15. juni 2026.
Automatiseret adgang for dansk politi
Beslutningen er resultatet af to års grundige tekniske og juridiske evalueringer baseret på rammerne for post-Brexit handels- og samarbejdsaftalen (TCA). For dansk politi får dette stor praktisk betydning, da Danmark er bundet af aftalen og deltager fuldt ud. Danske betjente vil fremover via det etablerede Prüm-samarbejde få automatiseret adgang til britiske køretøjsregistre i sager om grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme.
Nyt lys på politiets databehandling og vold mod piger
Også EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) sætter fokus på konsekvenserne af it- og dataretlige rammer i disse uger.
Agenturet har fremlagt de foreløbige resultater fra en igangværende kortlægning af retshåndhævelsesdirektivet i EU's medlemsstater. Forskningen fokuserer på de daglige, operationelle udfordringer, som retsvæsenet oplever, når der skal navigeres mellem effektive efterforskningsmetoder og borgernes databeskyttelsesrettigheder. Den fulde rapport offentliggøres senere i 2026.
Konference om digital vold mod piger
Som understøttelse af EU's igangværende opgør med manglende beskyttelse på sociale medier, deltager FRA desuden ved en stor konference om cyberbaseret kønsbaseret vold mod piger under det cypriotiske formandskab den 18.-19. maj. Her vil agenturet fremlægge data, der specifikt skal hjælpe politiske beslutningstagere med at lukke de lovgivningsmæssige huller i platformenes indholdsmoderering, hvilket forventes at føre til udarbejdelsen af nye, skarpe rådskonklusioner på området. Læs agenturets rapport om Online violence against girls.
Rigsrevisionen
Energinet
Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut
