En usløret nummerplade på en bil, der kører over for rødt lys, koster nu B.T. alvorlig kritik fra Pressenævnet for brud på god presseskik og reglerne om beskyttelse af privatlivets fred.
En usløret nummerplade på en bil, der forfølger en studentervogn over for rødt lys, koster nu mediet B.T. en alvorlig næse for brud på privatlivets fred. Samtidig slipper TV 2 Kosmopol for kritik i en tilsvarende sag om skjulte optagelser på en villavej, fordi redaktionen forinden havde sikret sig, at borgerne var slørede.
Når medier publicerer videoer optaget af private på offentlige gader, bevæger de sig på en hårfin juridisk linje mellem offentlighedens interesse og den enkeltes ret til beskyttelse. Tre nye kendelser fra Pressenævnet fastlægger nu præcise rammer for digital publicering og sløring af identitetsmarkører, ligesom mediernes begrænsede ansvar for indhold spredt via sociale platforme bliver understreget.
Nummerplader som identificerende personoplysning
I den første sag havde B.T. publiceret en video, der viste to biler kaste æg efter en studentervogn. Den ene bils nummerplade var fuldt synlig i videoen, og man kunne samtidig se bilen køre over for rødt lys i et forsøg på at følge efter studenterne. Bilejeren klagede, men B.T. afviste oprindeligt at sløre billedet med henvisning til, at hændelsen foregik i det åbne, offentlige rum, og dermed bar præg af generel almen interesse.
Pressenævnets afgørelse om god presseskik
Pressenævnet vurderede imidlertid situationen markant anderledes. Nævnet fastslog principielt, at en nummerplade direkte eller indirekte kan identificere den registrerede ejer og dermed nyder beskyttelse efter Medieansvarsloven § 34 om god presseskik. Dette gør sig særligt gældende, når mediet bringer videoen i en kontekst, der udstiller et potentielt strafbart forhold.
"Nævnet har navnlig lagt vægt på, at artiklens omtale og navnlig indholdet af selve videooptagelsen indeholder oplysninger om en mulig lovovertrædelse, og at de uslørede optagelser derfor må anses for at vise forhold, at der i sig selv kan være krænkende for [Klager]."
Da hændelsen sagtens kunne være dækket journalistisk uden at eksponere den præcise nummerplade, udtalte nævnet kritik og pålagde desuden B.T. at efterkomme kravet om digital anonymisering af indholdet.
Anonymisering beskytter den redaktionelle linje
At det modsatte udfald er fuldt ud muligt, demonstrerer en parallel sag mod regionalstationen TV 2 Kosmopol. Her havde mediet bragt en privat optagelse af en hidsig konfrontation mellem beboere og bilister på en villavej i Dyssegård, der var præget af massivt trafikkaos på grund af en lokal isbutik.
På optagelsen overfuser en mand en utilfreds beboer, og en hvid bil forsøger at bakke på vejen. Den afgørende forskel fra B.T.-sagen lå i mediets forarbejde: TV 2 Kosmopol havde af egen drift sørget for at sløre den aggressive mands ansigt og sikre, at bilens nummerplade fremstod ulæselig.
Offentlig interesse og frifindelse
| Parameter | B.T. (Æggekast mod studenter) | TV 2 Kosmopol (Trafikkaos) |
|---|---|---|
| Journalistisk formål | Afdækning af chikane i trafikken | Dokumentation af nabokonflikt |
| Identitetsmarkør | Usløret nummerplade | Sløret ansigt, ulæselig plade |
| Vist lovovertrædelse | Kørsel over for rødt lys | Hård tone, ulovlig parkering |
| Juridisk resultat | Kritik og påbud om sløring | Fuld frifindelse |
Pressenævnet fandt, at der forelå en klar offentlig interesse i at belyse og dække det trafikale anarki i kvarteret. Da de involverede borgere ikke let lod sig identificere, var optagelsen uproblematisk at bringe i udsendelsen.
"Pressenævnet finder, at anvendelsen af optagelsen af [Klager 2] og nummerpladen på [Klager 1]s bil, som er optaget på en offentlig tilgængelig vej, ikke kan anses for at indebære en krænkelse af deres privatliv."
De implicerede klagede også over selve publiceringen af mandens uslørede stemme, men denne anmodning om sletning blev pure afvist af nævnet, da lydsporet ikke blev anset for at være tilstrækkelig unikt eller belastende.
Børn som blikfang og sociale mediers grænseland
Udover publicering af optagelser i det offentlige rum skrider Pressenævnet i stigende grad ind over for uretmæssig digital billedbrug. I en nylig artikel om folkeskoler med overvægt af "ikke-vestlige indvandrere" valgte B.T. at indsætte et genrebillede af to elever i et klasselokale. Den ene dreng på billedet, der rakte hånden op, var udenlandsk statsborger, men havde intet med den politiske problematik at gøre. Endvidere havde mediet undladt at indhente forældresamtykke for den blot 16-årige elev.
Nævnet udmålte alvorlig kritik for et markant brud på de presseetiske retningslinjer, da billedet blev bragt i direkte forlængelse af citerede politikeres bekymringer over fremkomsten af "parallelsamfund".
Manglende kompetence over for sociale platforme
"Nævnet har lagt vægt på, at billedet, som havde en fremtrædende placering i artiklen, kan give det fejlagtige indtryk, at kritikken af elevsammensætningerne er rettet mod klager, og at han derved skulle være omfattet af den personkreds af ”ikke-vestlige elever”, der rettes kritik mod i artiklen."
Drengens familie klagede særligt over, at mediet også havde distribueret indholdet til sine mange følgere via Facebook, hvorefter fotografiet ifølge klagen blev opsnappet og spredt i ekstreme grupper med stødende kommentarer. Sagen blotlægger dog her et afgørende regulativt snit. Pressenævnet fastslog nemlig, at nævnet formelt set manglede kompetence til at vurdere krænkelserne sket på selve Facebook-opslaget, fordi B.T.'s underliggende side facebook.com/ditbt ikke var separat anmeldt under bestemmelserne i Medieansvarsloven § 8, stk. 1.
Som straf for publiceringen på selve netavisen dikterede nævnet dog i medfør af Medieansvarsloven § 49, at B.T. skulle rydde forsiden og placere en synlig berigtigelse som formel afslutning på sagen.
Ophavsret og kabelsystemer på plejehjem
På det bredere it- og medieretlige niveau har EU-Domstolen tillige netop sat en afgørende grænse for udnyttelsen af digitale rettigheder på institutionsområdet. I en principiel strid havde den tyske pendant til danske Koda, forvaltningsorganisationen GEMA, trukket en stor plejehjemsoperatør i retten for at lade beboere modtage tv- og radioprogrammer kvit og frit via institutionens interne kabelsystem.
Kernen i sagen angik InfoSoc-direktivet, og hvorvidt en sådan distribution over et lukket lokalt anlæg udgjorde en offentlig fremførelse, som rettighedshaverne særskilt kan tage sig betalt for. EU-Domstolen fastslog i en præjudiciel afgørelse, at beboerne på et plejehjem i lovens forstand ikke udgør et selvstændigt "nyt publikum" set i forhold til dem, som signalerne oprindeligt var rettet imod. Dette udfald cementerer den interne distributionsret og sikrer, at hoteller, plejehjem og hospitaler fremover lovligt kan videresende modtagne antenne- og satellitsignaler på deres respektive stuer, uden at de overtræder den gældende ophavsret og udløser nye regninger for rettighedsbetaling.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Rigsrevisionen
