Teleankenævnet afviser at behandle komplicerede sager om MitID-svindel, da de kræver egentlig bevisførelse ved domstolene. Samtidig stadfæster EU-Domstolen en historisk milliardbøde til Google.
Falske betjente lokker forbrugere til at udlevere MitID-oplysninger i en ny bølge af identitetstyverier, mens EU-Domstolen i samme uge har stadfæstet en historisk milliardbøde til Google for misbrug af Android-styresystemet.
Bølge af MitID-svindel presser det skriftlige klagesystem
Teleankenævnet har i en række nye afgørelser måttet tage stilling til komplicerede sager om identitetstyveri, hvor forbrugere er blevet manipuleret til at godkende dyre mobilkøb og abonnementer via MitID. Sagerne tegner et tydeligt billede af svindlernes skiftende og stadigt mere kyniske metoder.
Smarte svindelmetoder via telefon og Google Meet
I to bemærkelsesværdigt ensartede sager er forbrugere blevet ringet op af en person, der udgav sig for at være "Rasmus fra politiet". Under påskud af at ville hjælpe med at stoppe et igangværende misbrug, blev forbrugerne instrueret i at godkende handlinger med deres MitID. I den ene sag blev kommunikationen endda flyttet over på Google Meet, hvor forbrugeren blev holdt hen i timevis til over midnat og pålagt "tavshedspligt". Først da hendes bankkonto gik i overtræk, og MitID Support suspenderede hendes adgang med henvisning til Bekendtgørelse om MitID til privatpersoner § 8, gik alvoren op for hende.
Svindel under dække af romantik
En tredje sag viser en anden og mere bizar vinkel på MitID-svindel. Her oplyste en førtidspensionist, at han troede, han via MitID gav samtykke til et seksuelt forhold med en Facebook-veninde. I virkeligheden godkendte han køb af to iPhone 15 Pro Max, B&O-hovedtelefoner og adskillige abonnementer.
Afvisning på grund af kompleks bevisførelse
Fælles for sagerne er, at teleselskaberne fastholdt aftalernes gyldighed under henvisning til den stærke digitale validering. Teleankenævnet valgte i alle tre tilfælde at afvise sagerne fra realitetsbehandling med en principiel begrundelse om bevistemaet:
Nævnet fandt, at det uden egentlig bevisførelse – herunder i form af parts- og vidneforklaringer – ikke var muligt at fastslå, om aftalerne var indgået med klagerens viden og accept, om klageren havde udvist uagtsomhed ved håndteringen af de fortrolige elementer i sit MitID, eller om der i øvrigt forelå forhold, der kunne føre til, at aftalerne blev tilsidesat som ugyldige.
Afgørelserne understreger dermed en væsentlig begrænsning i det administrative klagesystem: Når aftalebinding ved misbrug af digital signatur kræver en konkret vurdering af svig, uagtsomhed og mental tilstand, må sagerne henvises til de almindelige domstole, hvor vidneførelse er mulig.
Dødsboer og brændte huse fritager ikke for betalingspligt
En anden afgørelse fra Teleankenævnet belyser grænserne for teleselskabers ansvar, når kunders livsomstændigheder ændrer sig drastisk.
Krav om tilbagebetaling afvist
I knap fire år betalte en mand for et internetabonnement på en adresse, hvor hans hus var brændt ned. Først ved mandens død i 2025 blev abonnementet opsagt. Sønnen krævede på boets vegne tilbagebetaling med det argument, at teleselskabet havde opkrævet betaling for en forbindelse til et hus uden strøm og beboere. Nævnet afviste imidlertid kravet og fastslog, at selskabet ikke har pligt til at overvåge forholdene på kundernes bopæle. Ansvaret for at flytte eller opsige forbindelsen påhviler alene kunden.
GDPR og adgang til afdødes data
Sagen illustrerer også en praktisk GDPR-problemstilling. Sønnen krævede indsigt i afdødes forbrugsdata, hvilket teleselskabet nægtede uden en fuldmagt fra skifteretten. Nævnet gav selskabet fuldt medhold:
Nævnet fastslog videre, at forbrugsoplysninger i tilknytning til det konkrete kundeforhold udgør personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1, og at indklagede skal overholde databeskyttelsesreglerne også ved behandling af afdødes oplysninger.
Telekunder løfter sjældent bevisbyrden for dårlig dækning
Mangelfuld 5G-dækning udgør fortsat et stridspunkt mellem teleselskaber og forbrugere.
Afgørelse om manglende 5G-dækning
I en aktuel sag klagede en kunde over, at routeren kun virkede mangelfuldt, og krævede sine abonnementsbetalinger retur for en periode på fem måneder. Selskabet havde som "kundeservicegestus" tilbudt én måneds kompensation. Teleankenævnet lagde afgørende vægt på selskabets abonnementsvilkår, som tydeligt tog forbehold for bygningsforhold, afstand til masten og antal samtidige brugere. Da kunden ikke kunne bevise, at forbindelsen led af en reel teknisk mangel, som teleselskabet var ansvarlig for, blev klagen afvist.
Overblik over Teleankenævnets praksis
| Sag | Emne | Udfald | Juridisk kerne |
|---|---|---|---|
| 25-334 | MitID-svindel (Politi) | Afvist | Krav om vidneførelse |
| 25-499 | MitID-svindel (Politi) | Afvist | Krav om vidneførelse |
| 25-599 | MitID-svindel (Romance) | Afvist | Krav om vidneførelse |
| 25-417 | Dødsbo og brændt hus | Teleselskab vinder | GDPR-krav og passivitet |
| 25-411 | Dårlig 5G-dækning | Teleselskab vinder | Forbrugerens bevisbyrde |
EU-Domstolen stadfæster milliardbøde til Google i historisk Android-sag
Mens de danske klagenævn håndterer kontraktretlige detailspørgsmål, trækkes de store linjer i IT-retten ved EU's domstole. EU-Domstolen har netop afsagt den endelige dom i en årelang strid og stadfæstet en konkurrencebøde på 4,1 milliarder euro (cirka 31 milliarder kroner) til Google og moderselskabet Alphabet.
Ulovlige krav om forudinstallation
Sagen vedrører Googles ageren på markedet for mobile styresystemer. Kommissionen fandt allerede i 2018, at Google gennem ulovlige distributionsaftaler og eksklusivitetsbetalinger tvang mobilproducenter til at forudinstallere Google Search og Chrome for overhovedet at få adgang til Android-licenser.
Endelig dom og konsekvenser
"Appellen indbragt af Google og dets moderselskab Alphabet mod Rettens dom forkastes, hvorved den bøde, der er pålagt for Google Searchs misbrug af dominerende stilling i forbindelse med Android-styresystemet, stadfæstes," udtalte dommerne ved EU-Domstolen.
Dommen sætter et afgørende punktum og bekræfter EU-Kommissionens hårde kurs mod tech-giganters udnyttelse af deres markedsdominans til at kvæle konkurrence på tilstødende markeder.
EU's General Court fastholder Apples gatekeeper-status for App Store
Samme uge led en anden tech-gigant et markant nederlag. EU's General Court (Retten) afviste tre søgsmål fra Apple, der forsøgte at anfægte virksomhedens udpegning som "gatekeeper" under forordningen om digitale markeder (DMA).
Strenge krav til App Store
Apple havde forsøgt at slippe uden om de strenge krav til interoperabilitet og forbud mod at favorisere egne apps på iOS og i App Store.
Slut med et lukket økosystem
Retten fandt dog, at Europa-Kommissionen havde anvendt DMA'ens kvantitative tærskler korrekt. Afgørelsen betyder i praksis, at Apple fortsat skal sikre, at tredjepartsudviklere har fair og lige adgang til slutbrugerne på Apples platforme, hvilket fundamentalt ændrer virksomhedens hidtidige lukkede økosystem i Europa.
