Folketinget har henvist beslutningsforslag om forvaltningsdomstole til udvalgsbehandling og vedtaget ombudsmandens beretninger. Dertil er fremsat regler for sanktionerede virksomhedsejere.
Et usædvanligt politisk pres for at indføre forvaltningsdomstole i Danmark tager form på Christiansborg, mens Folketinget formelt har godkendt Ombudsmandens seneste beretninger. Samtidig præsenterer regeringen nye lovforslag, der skal beskytte danske arbejdspladser mod sanktionerede ejere og lette de bureaukratiske byrder for landets erhvervsdrivende fonde.
Politisk alliance kræver forandring
Danmark er et af de få lande i Europa, der ikke har specialiserede forvaltningsdomstole. Det forsøger en politisk alliance bestående af bl.a. Alternativet, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance nu at ændre med fremsættelsen af to relaterede beslutningsforslag, B 18 og B 10, som netop er blevet henvist til videre behandling i Socialudvalget.
Retssikkerhed i sager om tvangsanbringelse
Særligt på det sociale område er utilfredsheden med kommunernes forvaltningsmagt udtalt. Beslutningsforslag B 10 tager direkte afsæt i sager om tvangsanbringelse og bortadoption, hvor Rigsrevisionen tidligere har påtalt, at kommunerne i hele 69 procent af sagerne ikke overholder lovkravene til sagsbehandlingen.
"Baggrunden for forslaget er væsentlige retssikkerhedsmæssige udfordringer i sager om anbringelse og tvangsbortadoption, herunder utilfredsstillende sagsbehandling i anbringelsessager [og] vilkårlig praksis i udførelsen af tvangsbortadoptioner"
Behovet for uafhængig ekspertgruppe
For at skabe et bredere fundament foreslår beslutningsforslag B 18 at nedsætte en uafhængig ekspertgruppe. Gruppen skal i detaljer vurdere de processuelle og økonomiske konsekvenser ved at flytte kontrolmagt fra det nuværende ankesystem og i stedet hente erfaringer fra andre europæiske lande for at belyse borgernes fremtidige adgang til domstolsprøvelse.
Ombudsmandens beretninger endeligt vedtaget
På det forvaltningsretlige tilsynsområde har Folketinget ligeledes behandlet og vedtaget B 179 og B 212, som formelt vedrører Folketingets Ombudsmands beretninger for henholdsvis 2024 og 2023.
Afslutning på det parlamentariske tilsyn
Efter en gennemgang i Retsudvalget blev beretningerne indstillet til endelig godkendelse i folketingssalen. At forslagene nu er formelt vedtaget ved 2. behandling markerer Folketingets afslutning på tilsynet med ombudsmandens arbejde og konklusioner i de foregående to kalenderår.
Blokering af sanktionerede virksomhedsejere
Et af de mere markante nye udspil fra Erhvervsministeriet er lovforslag L 13, der netop er fremsat af erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (RV). Forslaget er et direkte svar på de praktiske udfordringer, der opstår for dansk erhvervsliv, når fysiske eller juridiske personer med kontrol over danske virksomheder havner på EU's internationale sanktionslister.
Afskærmende foranstaltninger for arbejdspladser
Efter de nuværende regler er det i udgangspunktet forbudt for ansatte at levere arbejde til en virksomhed, der ejes af en sanktioneret person, hvilket reelt truer den daglige drift og danske arbejdspladser. For at afhjælpe problemet giver lovforslaget nu mulighed for at indføre såkaldte "afskærmende foranstaltninger".
"Forslaget medfører, at sanktionerede personer skal afskæres fra at udøve kontrol over virksomheden og fra at modtage økonomiske fordele som overskud og udbytte. Formålet er dermed både at sikre danske arbejdspladser og overholdelse af EU’s sanktionsregler."
Skarp kontrol og suspension af rettigheder
I praksis betyder loven, at den sanktionerede ejers rettigheder – såsom indflydelse via stemmerettigheder, tegningsret og direkte adgang til selskabets midler og MitID – suspenderes under skarp kontrol af Erhvervsstyrelsen. Godkendte virksomheder underlægges dertil en årlig redegørelsespligt for at sikre overholdelse af de strenge adskillelsesskrav.
Smidigere regler for fonde og strammere greb om ejendomsmæglere
Samtidig har Erhvervsministeriet fremsat lovforslag L 12, der byder på en massiv lovteknisk oprydning og nye byrdelettelser.
Fonde slipper for Civilstyrelsen
Pakken vil særligt mærkes hos landets erhvervsdrivende fonde, da forslaget fuldstændigt afskaffer Civilstyrelsens nuværende rolle som permutationsmyndighed. Fremover vil fonde, der ønsker at ændre formål eller opløse sig selv, alene skulle indhente tilladelse hos fondsmyndigheden, hvilket ventes at nedsætte sagsbehandlingstiderne betydeligt.
Nægtelse af godkendelse til ejendomsmæglere
Mens fondene får det lettere, bliver grebet strammet for kommende ejendomsmæglere. Lovforslaget giver Erhvervsstyrelsen direkte lovhjemmel til at nægte godkendelse som ejendomsmægler, hvis ansøgerens straffeattest afslører tidligere domme for f.eks. berigelseskriminalitet eller identitetsmisbrug, der indikerer en nærliggende risiko for misbrug af hvervet.
Opgør med administrative ordninger
Derudover fungerer L 12 som et opgør med en række uhensigtsmæssige administrative ordninger. Som led i statens spareøvelser nedlægges Revisorrådet helt, ligesom registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder (RSV-ordningen) afskaffes. På registersiden åbnes der for, at gældende konkurskarantæner fremover offentliggøres direkte i CVR, så potentielle forretningspartnere kan orientere sig. Endelig indeholder forslaget en forlængelse af den politiske aftale om unge kontrolkøbere, der i praksis tjekker butikkers overholdelse af aldersgrænser ved salg af alkohol, tobak og nikotin, frem til udgangen af juni 2028.
