De nyeste kendelser fra Pressenævnet viser, hvor hurtigt ledelses- og arbejdsmiljøsager tipper fra “hård kritik” til presseetiske brud – især når gamle anklager genbruges, eller når citater barberes til sloganlængde.

## Ledelse som offentligt anliggende og presseetik som styringsparameter

De nyeste kendelser fra Pressenævnet viser, hvor hurtigt ledelses- og arbejdsmiljøsager tipper fra “hård kritik” til presseetiske brud – især når gamle anklager genbruges, eller når citater barberes til sloganlængde.

Ledelse som offentligt anliggende og presseetik som styringsparameter

Når en offentlig uddannelsesinstitution eller en stor leverandør til det offentlige kommer i modvind, bliver “management” ikke kun et internt spørgsmål om kultur, APV og governance. Det bliver også et spørgsmål om hvilke angreb der bringes, hvordan de dokumenteres, og om den kritiserede part får en reel mulighed for at svare i samme kontekst. Pressenævnet vurderer disse situationer efter “Retningslinjer for god presseskik”, som i praksis fungerer som en fælles målestok for forelæggelse, korrekthed, skelnen mellem fakta og vurderinger samt digitalt efterliv. Se den samlede ramme hos Pressenævnet – Retningslinjer for god presseskik. (pressenaevnet.dk)

Det juridiske omdrejningspunkt i kendelserne er forankret i medieansvarsregimet, hvor “god presseskik” er den normative test for mediers indhold og handlemåde, jf. Medieansvarsloven § 34, stk. 1. I de sager, hvor nævnet udtaler kritik, følger der typisk et pålæg om offentliggørelse, jf. Medieansvarsloven § 49 – et ikke-økonomisk, men kommunikativt indgreb, der rammer direkte ind i mediets troværdighed og den kritiseredes omdømmesituation.

Mønsteret i de tre kendelser

På tværs af de tre afgørelser tegner der sig et mønster, som er centralt for ledelser, bestyrelser og kommunikationsfunktioner:

• Genbrug af tidligere kritik skærper kravene til “angreb og svar i sammenhæng”. Et link tilbage til gamle artikler er ikke nok, hvis den nye tekst gentager en agtelsesforringende beskyldning uden samtidig at gengive modpartens position.
• Forelæggelse kan “tabes” af den angrebne part. Hvis en institution eksplicit afviser dialog og frasiger sig muligheden for at se den konkrete kritik før publicering, kan Pressenævnet i den konkrete kontekst anse det som en accept af at blive citeret uden yderligere kommentarer.
• Citatredigering kan blive til citatforvanskning. Når en ledelsesudtalelse forkortes, så de centrale forbehold, begrundelser eller nuancer falder væk – og der hverken angives kilde eller alder – kan det presseetisk blive behandlet som en forvanskning, ikke blot en redaktionel stramning.

Samtidig ligger der en tydelig “management-lære” gemt i kendelserne: krisestyring foregår i et samspil mellem interne processer og ekstern offentlighed, og en strategi om “ingen kommentarer for at skabe ro” kan være rationel internt, men risikofyldt eksternt, hvis den efterlader et tomrum, som kritik alene udfylder.

Kendelse om UC SYD og ensidig sammenkædning med tidligere økonomikritik

I kendelsen offentliggjort 25. februar 2026 (afgjort 17. februar 2026) kritiserer Pressenævnet JydskeVestkysten, fordi avisen i nye artikler om arbejdsmiljø og tillid genfremsætter en hård beskyldning om, at rektor “flittigt har brugt sit UC Syd-dankort … uden at leve op til reglerne”, uden at læseren i selve artiklerne samtidig får at vide, hvordan UC SYD forholder sig til netop den gentagne anklage. Nævnet lægger vægt på, at henvisningen er gengivet på en måde, hvor “angreb og svar ikke er bragt i sammenhæng”, og at det ikke afhjælpes af, at der i onlineversioner blot er linket tilbage til tidligere omtale, fordi det ikke fremgår ved linket, at modsvaret kan læses dér. Kendelsen er samtidig en påmindelse om Pressenævnets rolleopdeling: Nævnet afstår udtrykkeligt fra at afgøre, om UC SYD’s praksis faktisk var regelstridig, men sanktionerer den presseetiske præsentation, og pålægger offentliggørelse efter Medieansvarsloven § 49.
Læs mere her: Lovguiden – Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten for ensidig dækning af sag om UC Syd

Kendelse om UC SYD og forelæggelse når bestyrelsen rammes af kritikken

I kendelsen offentliggjort 24. februar 2026 (afgjort 17. februar 2026) ender Pressenævnet uden kritik af JydskeVestkysten, selv om nævnet bemærker, at forelæggelsen “burde have oplyst”, at artiklen ville indeholde kritik af både direktion og bestyrelse. Den afgørende vægt ligger på korrespondancen: Journalisten tilbyder at sende kritikken, men UC SYD svarer blandt andet “Vi ønsker ikke dialogen med medarbejderne via medierne” og “kommer vi ikke til at kommentere yderligere”. Nævnet ser det som, at institutionen – i den konkrete situation – accepterer, at kritikken bringes uden yderligere kommentarer, også hvor bestyrelsen rammes. Kendelsen er praksisnær for ledelseskommunikation: Den illustrerer, at et strategisk fravalg af mediedialog ikke nødvendigvis giver “ro”, men kan få den presseetiske konsekvens, at mediet kan publicere en skarp kritik med et minimum af modstemme, hvis tilbud om konkret forelæggelse faktisk er givet og afvist.
Læs mere her: Lovguiden – Pressenævnet udtaler ikke kritik af JydskeVestkysten i sag om kritik af UC SYD’s ledelse og bestyrelse

Kendelse om PROSAbladet og Netcompany og hvor citatet blev til et greb

I kendelsen offentliggjort 24. februar 2026 (afgjort 17. februar 2026) får PROSAbladet kritik på to fronter i en artikel, der direkte advarer unge mod job i Netcompany. Først realitetsbehandler nævnet sagen, selv om mediet formelt først blev anmeldt senere, fordi siden bar Pressenævnets logo og “agerede” som tilmeldt, hvilket nævnet sidestiller med samtykke og en berettiget forventning hos klager. Dernæst slår nævnet fast, at udtalelser som at man kan “knække halsen på deres arbejdsmiljø” og at ansættelsen kan skade “arbejdsduelighed” har en så “faktisk og krænkende karakter”, at virksomheden skulle have været forelagt omtalen, jf. pligten til efterprøvelse ved forelæggelse i Medieansvarsloven § 1, stk. 3. Endelig finder nævnet, at citatet “Jeg tror faktisk, de fleste ville blive ringere stillet med en overenskomst end nu” blev bragt på en måde, der forvanskede meningen, fordi væsentlige nuancer blev bortredigeret, og fordi kilde og kontekst (en artikel fra 29. maj 2021) ikke fremgik; nævnet konkluderer, at redigeringen “overskred de vide rammer for redigering”. For managementfeltet er kendelsen principiel: Den viser, at employer branding-konflikter mellem fagforening og virksomhed ikke fritager et medie for klassisk forelæggelse, og at “citat-kirurgi” kan udløse kritik, når det bruges som argumentationsmotor i en arbejdsmiljøfortælling.
Læs mere her: Lovguiden – Pressenævnet udtaler kritik af PROSAbladet for citatforvanskning og manglende forelæggelse i sag om it-virksomhed

Praktiske konsekvenser for ledelser og bestyrelser i arbejdsmiljø- og tillidssager

Kendelserne rammer ned i en virkelighed, hvor ledelser ofte styrer efter tre samtidige spor: intern reparation, ekstern legitimitet og juridisk risikominimering. Især to greb går igen – og bør revurderes:

1 Standardformlen om at “ønske ro”
Den kan være forståelig, men den bør ledsages af et minimum af substans, der kan gengives loyalt i artiklen. Ellers risikerer man, at konflikten narrativt bliver ensidig, og at man efterfølgende står svagere i både rekruttering, samarbejdsorganer og bestyrelsesdialog.

2 At lade “gamle sager” ligge ubesvarede
Hvis en tidligere anklage lever videre som baggrundslabel i nye historier, bliver det strategisk vigtigt at have et kort, præcist “standard-svar”, der kan genbringes hver gang – netop for at undgå, at gentagelsen fremstår uimodsagt i nye kontekster.

En konkret tjekliste til kommunikations- og HR-funktionen

Digitalt efterliv som ledelsesrisiko og Pressenævnets D.1-praksis

Selv når Pressenævnet ikke pålægger sletning, viser nævnets generelle D.1-praksis, at digitale artikler lever videre som et “offentligt personalearkiv” over ledelser og virksomheder. Nævnet opererer med værktøjer som anonymisering, afindeksering og afpublicering, men udgangspunktet er, at der typisk skal være tale om særligt belastende oplysninger, før tilgængeligheden bør hindres. Det fremgår af Pressenævnets tema- og praksissider om blandt andet Pressenævnet – Sletning punkt D.1 og Pressenævnet – Anonymisering D.1. (pressenaevnet.dk)

I management-termer betyder det, at “vi får den fjernet senere” sjældent er en holdbar strategi. Den robuste strategi er i stedet at sikre, at første offentlighedsrunde indeholder den nødvendige kontekst, de nødvendige svar og de nødvendige præciseringer – så man ikke i årevis skal leve med en tekst, der (presseetisk eller ej) bliver det, omverdenen husker.

Det mest håndgribelige læringspunkt fra kendelserne er derfor ikke en abstrakt presseetisk regel, men et operationelt greb: Når en journalist tilbyder forelæggelse, så bed om at få kritikkens kerne i punktform og svar skriftligt i korte moduler, der kan genbringes ordret – eksempelvis “Om arbejdsmiljø”, “Om bestyrelsens rolle” og “Om økonomi og bilagspraksis” – så jeres position kan bringes i sammenhæng, også når historien skifter vinkel over tid.