Kommissionen sender reviderede ESRS-standarder i høring og skærer over 70 procent af datakravene for at lette virksomheders byrder. Samtidig opfordrer ESMA til proportionelt tilsyn med MiFID II.
Europa-Kommissionen skærer nu over 70 procent af datakravene i de europæiske bæredygtighedsstandarder for at lette byrden for erhvervslivet. Samtidig varsler ESMA en blødere tilsynstilgang til MiFID II-reglerne, mens EU-Ombudsmanden slår alarm over en massiv AI-drevet klagestorm.
Mere end 70 procent af de hidtidige obligatoriske datapunkter i EU's bæredygtighedsrapportering bliver nu sløjfet. Det fremgår af et nyt udkast fra Europa-Kommissionen, som markerer et markant kursskifte i unionens tilgang til erhvervslivets administrative byrder. For danske virksomheder, der i øjeblikket arbejder på højtryk for at implementere CSRD-direktivet, lander lempelserne på et tørt sted og forventes at barbere over en tredjedel af rapporteringsomkostningerne.
Lempelsen falder sammen med nye signaler fra de europæiske tilsynsmyndigheder, der anerkender, at implementeringen af de komplekse regelsæt fordrer tid, dialog og proportionel indgriben.
Massiv reduktion af datakrav i reviderede ESRS-standarder
Europa-Kommissionen har netop sendt udkastet til de reviderede europæiske bæredygtighedsrapporteringsstandarder (ESRS) i offentlig høring. Formålet er utvetydigt at sænke den administrative byrde for de europæiske selskaber uden at udvande kvaliteten af den information, investorer har brug for.
For dansk erhvervsliv betyder det en markant mere strømlinet rapporteringsproces. Kommissionens egne beregninger viser opsigtsvækkende reduktioner:
| Indikator | Reduktion |
|---|---|
| Samlede datapunkter | Over 70 % |
| Obligatoriske datapunkter | Over 60 % |
| Rapporteringsomkostninger pr. virksomhed | Mere end 30 % |
Frivillig standard beskytter små danske underleverandører
Et særligt springende punkt for det danske marked er introduktionen af en frivillig bæredygtighedsrapporteringsstandard for mindre virksomheder (SMV'er). Mange danske SMV'er er ikke direkte omfattet af CSRD-rapporteringskravene, men de oplever alligevel et voldsomt pres fra deres større kunder, som afkræver dem data for at kunne opfylde deres egne forpligtelser.
For at afbøde denne afsmitningseffekt introducerer Kommissionen et såkaldt "værdikædeloft". Det betyder i praksis, at store CSRD-pligtige virksomheder ikke må afkræve underleverandører med under 1.000 ansatte mere information, end hvad den frivillige standard foreskriver. Dette forventes at beskytte det danske SMV-segment mod at blive kvalt i uforholdsmæssige datakrav fra store internationale aftagere.
ESMA opfordrer Finanstilsynet til proportionelt tilsyn
Udfordringerne med de grønne regelsæt begrænser sig ikke kun til erhvervsvirksomhedernes rapportering. Også i den finansielle sektor skaber kompleksiteten hovedbrud. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har netop udgivet en ny statement baseret på en fælles europæisk tilsynsaktion (CSA) om integration af bæredygtighed i investeringsrådgivning under MiFID II.
Udfordringer i investeringsrådgivningen
Gennemgangen, der dækkede 245 europæiske virksomheder, viser store mangler. Finansielle rådgivere har yderst svært ved at oversætte tung regulatorisk terminologi – såsom taksonomijustering og "Principal Adverse Impacts" (PAI) – til et sprog, som den almindelige danske detailinvestor forstår. Dertil kommer, at mange pengeinstitutter kæmper med ufuldstændig journalføring og manglende konsistens i deres produktkategorisering.
Opfordring til pædagogisk tilsyn
På trods af de identificerede fejl sender ESMA dog et klart og beroligende signal til både branchen og de nationale tilsyn, herunder det danske Finanstilsyn:
"ESMA opfordrer nationale kompetente myndigheder til at fremme dialog med virksomheder med henblik på at adressere identificerede problemer i denne overgangsperiode, frem for at prioritere håndhævelsesforanstaltninger — med forbehold for tilfælde med klare overtrædelser eller fejlsalg."
For danske banker og investeringsselskaber betyder dette, at de befinder sig i en indkøringsfase, hvor myndighederne anlægger en pædagogisk tilgang frem for at udstede straksbøder, så længe der er en reel indsats for at implementere reglerne loyalt.
AI-chatbots skaber klagestorm hos EU-Ombudsmanden
Imens EU forsøger at forenkle reglerne, skaber nye teknologier afledte udfordringer for den europæiske forvaltning. Da Den Europæiske Ombudsmand præsenterede sin årsrapport for 2025 for Europa-Parlamentet, afslørede hun en historisk stigning i aktivitetsniveauet, der har direkte tråde til fremmarchen af generativ kunstig intelligens.
Kontoret modtog næsten 3.500 klager i 2025 – en stigning på hele 54 procent på bare ét år. Væksten tilskrives i høj grad udbredelsen af AI-chatbots, som europæiske borgere i stigende grad benytter til at navigere i klagesystemer, og som effektivt og automatisk dirigerer frustrerede borgere direkte videre til ombudsmandens kontor. Udviklingen skaber et massivt ressourcepres for kontorets beskedne stab på 75 medarbejdere.
Skærpet tilsyn med algoritmer og fødevaresikkerhed
Udviklingen afspejles også i ombudsmandens egne undersøgelser, hvor AI nu er et centralt tema. Ombudsmanden har i øjeblikket tre store sager kørende mod Europa-Kommissionen, som blandt andet gransker manglende transparens i udviklingen af AI-standarder og brugen af algoritmer til at evaluere ansøgninger om EU-støtte.
"Formålet er ikke at modvirke brugen af AI i EU-administrationen, men at sikre, at den sker på en transparent, etisk og menneskelig kontrolleret måde."
Samtidig har ombudsmanden iværksat en bred undersøgelse af EU's varslingssystem for fødevarer (RASFF). I den forbindelse har EU-Ombudsmanden rakt ud til Det Europæiske Netværk af Ombudsmænd og opfordret nationale organer – såsom Folketingets Ombudsmand – til at igangsætte parallelle undersøgelser af de nationale fødevaremyndigheders håndtering af kritiske advarsler. Det understreger en stigende tendens til, at kontrol med europæisk forvaltning i stigende grad kræver et tæt parløb mellem EU-institutionerne og de nationale kontrolinstanser.
Energinet
Finanstilsynet
