Internationale institutioner sætter fokus på ledelse. UNOPS belønner indsatser inden for minerydning og vacciner, mens EU-ombudsmanden nominerer 26 projekter til sin anerkendte forvaltningspris.
Internationale institutioner sætter netop nu skarpt fokus på eksemplarisk ledelse og forvaltning. FN-organisationen UNOPS belønner store indsatser inden for minerydning og vacciner, mens EU-ombudsmanden har peget på 26 nyskabende projekter til sin prestigefyldte forvaltningspris.
Et digitalt spil om cybersikkerhed bygget på gamingplatformen Roblox, etableringen af et nationalt minerydningshold i Ukraine og brug af kunstig intelligens til at spore farlige varer på nettet. Spændvidden er massiv, når FN og EU i disse dage kårer og anerkender de absolut bedste eksempler på projektledelse og offentlig administration. For danske jurister og embedsfolk giver de internationale udmærkelser et spændende indblik i, hvordan topinstitutioner netop nu arbejder med åbenhed, teknologisk transformation og borgerrettet innovation.
EU hylder den åbne og innovative forvaltning
Den Europæiske Ombudsmands pris for god forvaltning uddeles i år for femte gang. Prisen, som oprindeligt blev lanceret for at fremme en servicekultur i EU's organer, har i 2026-udgaven modtaget et stærkt felt af nominerede initiativer. Indtil midten af juni har borgere kunnet stemme på deres favoritter, og selve vinderne offentliggøres ved en ceremoni den 30. juni af EU-ombudskvinde Teresa Anjinho.
EU Law Tracker: Øget transparens i lovgivningsprocessen
Særligt interessant for danske jurister og praktikere, der beskæftiger sig med EU-ret, er projektet "EU Law Tracker". Platformen er udviklet i et usædvanligt tværgående samarbejde mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen. Initiativet har gjort det markant nemmere at følge en lovgivningsproces fra det første forslag til den endelige vedtagelse, hvilket skaber en hårdt tiltrængt transparens i et ellers komplekst institutionelt system.
"EU Law Tracker giver alle mulighed for at følge, hvordan EU-love bliver til, trin for trin – det gør EU's lovgivningsproces mere gennemsigtig og lettere at forstå," fremhæver projektteamet bag initiativet.
Kunstig intelligens og borgerinddragelse
Blandt de 26 nominerede projekter finder man desuden en bred palet af dagsordener, som også afspejler aktuelle tendenser i den danske centraladministration. Særligt brugen af AI og øget borgerinddragelse fylder meget blandt finalisterne.
Udvalgte nominerede initiativer i 2026
- AI-drevet overvågning af farlige varer solgt online (Europa-Kommissionen, DG GROW)
- AI Act Correspondent Network (Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse)
- EESC Youth Test (Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg)
- Europol Cyber Defenders (Europol – opbygning af ung modstandsdygtighed digitalt)
Københavnsbaserede UNOPS kårer globale frontløbere
Imens EU fokuserer på forvaltningsskik og transparens, har FN's Kontor for Projektservices (UNOPS) rettet blikket mod den konkrete eksekvering af store internationale anlægs- og udviklingsprojekter. UNOPS, der som den eneste FN-organisation har sit globale hovedkvarter placeret i FN Byen i Københavns Nordhavn, har netop uddelt sine Project of the Year Awards for 2025.
Strenge krav til bæredygtighed og inklusion
Prisen hylder enestående resultater på tværs af mere end 1.100 projekter leveret af UNOPS i over 130 lande og territorier. Her vurderes projekterne ikke blot på deres evne til at overholde budgetter og tidsplaner i udfordrende miljøer, men også ud fra strenge kriterier om social inklusion, miljømæssig bæredygtighed og bidrag til FN's Verdensmål.
Årets prisvindende indsatser
Blandt årets vindere finder man massive indsatser, der bygger bro mellem akut krisehåndtering og langsigtet genopbygning:
- Ukraine: Opbygning af en national minerydningskapacitet helt fra bunden i samarbejde med den nederlandske regering for at sikre landets fremtidige genopretning.
- Etiopien: Etablering af indenlandsk vaccineproduktion i samarbejde med Verdensbanken for at frigøre landet fra strukturel afhængighed af medicinimport.
- Irak: Genopbygning af krigshærgede landsbysamfund efter årelange konflikter.
- Sri Lanka: Accelerering af cirkulær økonomi og bekæmpelse af plastaffald i akvatiske økosystemer.
"Mens verden fortsat kæmper med kriser og konflikter, fortsætter UNOPS' medarbejdere med at reagere. Hver dag møder de op og leverer i vores projekter – med smidighed og i stor skala – altid med fokus på at levere til de mennesker, der har mest brug for det," udtalte administrerende direktør for UNOPS, Jorge Moreira da Silva, i forbindelse med annonceringen.
Forandringsledelse kræver psykologisk tryghed og tidlig inddragelse
Fælles for både EU's store lovgivningsmæssige it-projekter og FN's enorme infrastrukturudrulninger er kravet om dygtig forandringsledelse. Netop denne disciplin er omdrejningspunktet i et nyt interview fra FN's Stabsakademi (UNSSC) med Zurab Elzarov, der er chef for organisationsudvikling i FN's sekretariat.
Mennesker i centrum for forandringen
Med baggrund i mere end 30 års erfaring fra fredsbevarende missioner i blandt andet Sudan og strategisk HR-arbejde i hovedkvarteret peger han på et fundamentalt vilkår for enhver succesfuld omstilling i offentlige organer. Forandring handler ifølge ham mindre om processer og meget mere om de mennesker, der skal bære forandringen igennem til virkelighed.
Modstand mod nye it-systemer, lovkrav eller arbejdsgange i den offentlige forvaltning bliver ofte udlagt som decideret vrangvilje af utålmodige chefer. Men for ledere er det afgørende at indse, at modstand typisk er legitim feedback funderet i usikkerhed og utryghed. Det stiller skærpede krav til ledelsens evne til at lytte og kommunikere i øjenhøjde, allerede før de formelle beslutninger falder.
Tidlig inddragelse og psykologisk tryghed
"Kommunikation bør ikke begynde, når beslutningerne er truffet. At inddrage interessenter tidligt – selv når alle svar endnu ikke findes – skaber tillid og kollektivt ejerskab," forklarer Zurab Elzarov.
For danske myndigheder og juridiske rådgivere, der ofte skal implementere ny, vidtgående EU-regulering som eksempelvis AI Forordningen eller omstille forvaltningspraksis til strengere compliance-krav, er Elzarovs betragtninger højaktuelle. Han understreger nødvendigheden af psykologisk tryghed på arbejdspladsen. Hvis ledelsen formår at skabe et rum, hvor medarbejderne trygt kan udtrykke bekymringer og eksperimentere med nye arbejdsgange undervejs i ellers topstyrede processer, øges sandsynligheden for bæredygtig og meningsfuld transformation markant.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Danmarks Grundforskningsfond
