En principiel dom fra Højesteret sætter nu en afgørende grænse for virksomheders brug af vikarer, efter en mangeårig udsendt hos Boeing vandt retten til fuld funktionærstatus og godtgørelse.
Tre et halvt års uafbrudt udsendelse hos Boeing gav en vikar ret til funktionærstatus, mens EU-Domstolen nu fastslår, at det i særlige tilfælde kan være lovligt for en politiker at lække fortrolig intern viden til pressen for at skabe debat.
Grænsen mellem fleksibel arbejdskraft og faste ansættelser bliver trukket skarpt op, når ledelsen skal navigere i ansættelsesretten. Højesteret har netop truffet en principiel afgørelse om, hvornår en vikar skifter juridisk ham og opnår rettigheder som funktionær. Samtidig rykker EU-Domstolen ved grænserne for, hvad ledere og politikere kan tillade sig at udtale sig offentligt om, når det gælder intern viden, og om ledelsen lovligt kan kræve, at udvalgte medarbejdergrupper vaccineres.
Højesteret trækker grænsen mellem vikar og funktionær i langvarige ansættelser
Spørgsmålet om, hvor længe en midlertidig medarbejder kan fortsætte som vikar uden at ændre rettighedsstatus, har fået en afgørende afklaring. I to sideløbende sager har Højesteret behandlet retsstillingen for tre vikarer, der gennem vikarbureauet Adecco (nu Flair Group A/S) havde været udsendt uafbrudt i årevis til henholdsvis The Boeing Company og Siemens Wind Power A/S.
Retten fastslog indledningsvist den klare præmis, at en vikar, som er omfattet af Lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. § 1, stk. 1, under ingen omstændigheder samtidig kan opnå status som funktionær. Dette skyldes, at vikaren formelt mangler den "tjenestestilling", som Funktionærloven § 1, stk. 2 kræver over for vikarbureauet, fordi den direkte instruktionsbeføjelse sagligt er uddelegeret til brugervirksomheden.
Boeing-sagen og misbrug af vikarbegrebet
Men Højesteret satte også hælene i over for misbrug af vikarbegrebet. I sagen om den vikar, der var udsendt til Boeing i mere end tre et halvt år, fandt dommerne ingen objektiv grund til de i alt fire forlængelser.
"Det kan herefter ikke lægges til grund, at det i forbindelse med den oprindelige udsendelse og forlængelserne har været tilsigtet, at udsendelserne skulle være midlertidige," udtalte Højesteret [1].
Konsekvensen for arbejdsgiveren var markant. Udsendelsen til Boeing faldt uden for vikarlovens anvendelsesområde. Dermed overgik medarbejderen til at være i en fuldbyrdet tjenestestilling under funktionærloven og fik derved ret til løn under sygdom, fire måneders opsigelsesvarsel og en ekstra godtgørelse på 25.000 kr. for ulovlig tidsbegrænset ansættelse.
Siemens-sagen og objektiv begrundelse
Anderledes gik det for de to it-supportere, der var udsendt til Siemens i to år. Her anerkendte domstolen en objektiv forklaring: IT-afdelingen var sat under afvikling grundet outsourcing, hvilket retfærdiggjorde et reelt midlertidigt ansættelsesbehov. Deres udsendelser forblev derfor inden for vikarlovens rammer, og de fik afvist deres krav om funktionærrettigheder.
| Virksomhed | Samlet vikarperiode | Objektiv grund til forlængelse | Juridisk resultat |
|---|---|---|---|
| Boeing | 3,5 år (4 forlængelser) | Ikke bevist | Funktionærstatus opnået |
| Siemens | 2 år (7 forlængelser) | Ja, afdelingen var under afvikling | Vikarstatus fastholdt |
EU-Domstolen vurderer politikeres ret til at lække intern viden
Ledelser i børsnoterede selskaber arbejder konstant under de strenge regler i EU's forordning om markedsmisbrug (MAR), der normalt forbyder enhver uretmæssig videregivelse af intern viden. Men EU-Domstolen har netop afsagt en præjudiciel dom, som skaber et snævert, men markant undtagelsesrum, når det gælder politikeres ytringsfrihed.
Lækage om privatisering i Belgien
Sagen udspringer fra Belgien, hvor en fremtrædende politiker og tidligere minister i et radiointerview i 2016 lækkede detaljer om statens fortrolige planer om at privatisere postvæsenet Bpost og sælge aktier til hollandske PostNL. Udtalelserne medførte, at aktiehandlen straks måtte suspenderes, fusionsforhandlingerne kollapsede, og politikeren blev tildelt en administrativ bøde for insiderlækage af de finansielle myndigheder.
Demokratisk debat kontra markedsintegritet
Politikeren forsvarede sig med, at hans udtalelser var et nødvendigt led i den demokratiske debat som oppositionspolitiker. EU-Domstolen var lydhør over for balancen mellem de finansielle markeders integritet og den ytringsfrihed, der beskyttes af EU's charter om grundlæggende rettigheder. Retten fastslog, at videregivelse af intern viden undtagelsesvist kan tillades for en politiker, der advarer om en forestående samfundsbegivenhed, men opstillede klare betingelser.
Domstolen fastslog, at udbredelsen kan anses som retmæssig, "forudsat at videregivelsen, vurderet under hensyntagen til denne politikers ytringsfrihed, er nødvendig for udøvelsen af disse funktioner og overholder proportionalitetsprincippet."
Det er desuden et ufravigeligt krav, at lækagen ikke må ske for at opnå økonomisk vinding, ligesom der ikke må være tale om forsætlig markedsmanipulation. For erhvervsledere og bestyrelser peger dommen på en virkelighed, hvor store politisk ladede selskabstransaktioner — eksempelvis privatiseringer eller nationalt vitale opkøb — bærer en forhøjet risiko for lækager. Disse kan være særdeles vanskelige at sanktionere efterfølgende, hvis de politiske motiver bag lækagen anerkendes som tungtvejende demokratiske interesser for offentligheden.
Forskelsbehandling og vaccinekrav i militæret afvises af EU-Domstolen
Et tredje væsentligt ledelsesperspektiv udspringer fra spørgsmålet om en arbejdsgivers mulighed for at stille strenge operationelle sundhedskrav til bestemte medarbejdergrupper. I en nylig sag fra Italien krævede det nationale forsvarsministerium, at militært personel blev vaccineret mod COVID-19, mens de civilansatte i samme ministerium var undtaget kravet.
Officerens suspension og anklage om diskrimination
En højtstående officer nægtede at lade sig vaccinere, argumenterede med sundhedsmæssige og videnskabelige betænkeligheder, og blev straks suspenderet fra tjenesten uden løn. Han indbragte beslutningen for domstolene med påstand om, at det var diskriminerende at forskelsbehandle på baggrund af faggruppe (militær versus civil). Han argumenterede desuden for, at hans modstand mod vaccinen udgjorde en personlig anskuelse, der skulle nyde beskyttelse under begrebet "tro" i EU's ligebehandlingsdirektiv (Direktiv 2000/78/EF).
EU-Domstolens faste linje
EU-Domstolen afviste pure begge argumenter. For det første slog dommerne fast, at direktivets forbud mod forskelsbehandling er snævert og udtømmende; det gælder alene religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Forskelsbehandling mellem erhvervskategorier falder således helt uden for direktivets anvendelsesområde.
For det andet trak domstolen en tydelig grænse for, hvad der defineres som en beskyttet overbevisning på en arbejdsplads:
"Sådanne argumenter udtrykker ikke en filosofisk, åndelig eller religiøs overbevisning, men en personlig opfattelse, der ikke er beskyttet af EU-retten," understregede Domstolen i sin vurdering af officerens videnskabelige og sundhedsmæssige skepsis.
Afgørelsen giver myndigheder og ledelser med ansvar for kritisk infrastruktur et solidt juridisk rygstød til at fastholde specifikke sikkerheds- og sundhedskrav over for udvalgte medarbejdergrupper. Domstolen fandt ligeledes, at den lønløse suspension udgjorde en proportional og forventelig opfyldelse af arbejdsgiverens overordnede sikkerhedsforpligtelse over for de øvrige ansatte.
Ankestyrelsen
