Europa-Kommissionen har opdateret reglerne for auktionering af ETS2-kvoter fra 2027. Samtidig indfører FN skærpede RDE-testkrav til biler, og EU retter kobbergrænser i fødevarer.
Europa-Kommissionen frigiver 450 millioner kvoter til det nye ETS2-system fra 2027 for at sikre likviditet til den Sociale Klimafond. Samtidig skærpes FN's globale emissionskrav til biler markant, mens nye EU-grænseværdier for kobber i fødevarer rammer det europæiske og danske fødevaremarked med øjeblikkelig virkning.
Fuldstændig 450 millioner CO2-kvoter vil i perioden fra 2027 til 2028 blive pumpet ind i det nye europæiske kvotesystem, ETS2, som et massivt startskud for at finansiere EU's Sociale Klimafond. Dette opsigtsvækkende træk er blot ét af flere højaktuelle nedslag i den internationale miljø- og klimaret, som får afgørende betydning for dansk lovgivning og praksis.
Nye internationale krav og rapporter
Sideløbende introducerer FN bindende transparensregler for bilproducenters emissionstest, og EU's Jernbaneagentur maler et dystert økonomisk billede af klimaskaderne på det europæiske jernbanenet. For danske jurister, myndigheder og virksomheder kræver den internationale regn af nye krav og rapporter et skarpt overblik.
Kæmpe kvoteindsprøjtning skyder det nye ETS2 system i gang
Europa-Kommissionen har netop vedtaget en delegeret forordning, der ændrer reglerne for auktionering af drivhusgaskvoter under ETS2, der fra 2027 udvider EU's kvotehandel til også at omfatte bygningsopvarmning, vejtransport og andre mindre sektorer. Den opdaterede forordning fastlægger de præcise tidsrammer og mængder for de indledende auktioner.
Sikring af likviditet til den Sociale Klimafond
For at skabe en robust likviditet for den Sociale Klimafond har Kommissionen bestemt, at den indledende mængde på 450 millioner kvoter skal spredes ud over 2027 og 2028. Disse auktioner bliver afgørende for finansieringen af de klimatiltag, som medlemslandene skal igangsætte for at afbøde omkostningerne for de mest udsatte borgere.
Nye krav til dansk lovgivning og sanktioner
En central detalje for det danske Miljøministerium og Energistyrelsen er den nye bestemmelse om, at ingen medlemsstat må auktionere sin andel af kvoterne, før den nationale lovgivning er faldet endegyldigt på plads. Det kræver specifikt implementering af sanktioner ved overskridelse og indførelse af en klar afleveringspligt for de regulerede enheder. Hvis den danske kvotelovgivning eller de tilhørende bekendtgørelser forsinkes, vil Danmarks andel af kvoterne blive tilbageholdt og først frigivet senere.
Forenkling af auktionsregler
Forordningen forenkler samtidig adgangskravene til auktionsplatformen. Kravet om national særgodkendelse for at byde på vegne af klienter er fjernet, hvilket bringer reglerne i overensstemmelse med de gældende fritagelser under MiFID II-direktivet.
Globale og gennemsigtige testkrav rammer lette køretøjer
I FN-regi har Verdensforummet for Harmonisering af Køretøjsregulering (WP.29) strammet grebet om bilindustrien med offentliggørelsen af væsentlige ændringer til regulering nr. 168 om reelle kørselsemissioner (RDE). Opdateringen inddeler nu typegodkendelser i tre niveauer – 1A, 1B og 2 – hvor "Level 2" fremstår som det højeste og globalt harmoniserede stringensniveau baseret på både 3-fase og 4-fase WLTC testcyklusser.
Øget transparens i emissionsdata
For de danske importører af person- og varebiler (M1- og N1-køretøjer) samt Færdselsstyrelsens kontrolenheder, er den mest bemærkelsesværdige ændring imidlertid de radikalt skærpede transparenskrav. Offentligheden og myndigheder får nu direkte adgang til tekniske testrapporter.
"På anmodning, gratis og inden for 10 dage, skal producenten stille den tekniske rapport til rådighed for enhver kontraherende part eller anerkendt tredjepart."
Krav om åbne data for myndigheder og tredjeparter
Bilproducenter forpligtes til at oprette åbne hjemmesider uden brugerregistrering, hvor komplette dataudvekslingsfiler, visuel dokumentation af PEMS-installationer (Portable Emissions Measurement System) og detaljerede køretøjsbeskrivelser kan tilgås. Myndigheder og akkrediterede tredjeparter får derved et uundværligt værktøj til at efterprøve de deklarerede emissionsværdier. Mærkningen af bilerne vil fremover også bære en alfanumerisk kode (f.eks. 1A for EU-regulering), der straks afslører godkendelsesniveauet.
Øjeblikkelige stramninger for kobberrester i fødevarer
Pesticidrester og maksimalgrænseværdier (MRL) er et klassisk retsområde med højt tempo i Bruxelles. Nu har Europa-Kommissionen udsendt en øjeblikkelig rettelse via forordning (EU) 2026/840, som fastsætter nye MRL'er for "total kobber" på tværs af et bredt sortiment af fødevarer.
Nye grænseværdier i praksis
Kobberforbindelser anvendes hyppigt som svampemiddel, ikke mindst inden for økologisk landbrug, og rettelsen har stor praksisbetydning for danske frugt- og grøntavlere samt dagligvarehandlens import-compliance.
Udvalgte nye grænseværdier omfatter blandt andet:
- Vindruer: 100 mg/kg
- Mandler: 40 mg/kg
- Citrusfrugter: 20 mg/kg
- Kartofler: 7 mg/kg
- Æg og mælk: 2 mg/kg
Ikrafttræden og kontrol
De nye regler træder i kraft straks for at sikre et højt, harmoniseret forbrugerbeskyttelsesniveau. Fødevarestyrelsen i Danmark vil skulle afspejle disse værdier i deres løbende stikprøvekontroller af både dansk og importeret frugt og grønt. Varer, der lovligt er sat på markedet forud for rettelsens ikrafttræden, er undtaget og må sælges ud. Sideløbende efterlyser Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) manglende overvågningsdata fra industrien senest i 2028 for produkter som kaffe og te.
Ekstremt vejr koster de europæiske jernbaner milliarder
At klimaforandringerne i stigende grad ændrer virkeligheden for infrastrukturforvaltere blev slået fast med syvtommersøm, da Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA) publicerede ERA’s report Rail Resilience to Climate Change. Rapporten er den første samlede EU-dækkende analyse af, hvordan klimaekstremer som skybrud, stormfloder og hedebølger ødelægger infrastrukturen og forsinker togtrafikken.
Økonomiske og driftsmæssige konsekvenser
Data fra 23 infrastrukturforvaltere viser, at vejrrelaterede hændelser kumulativt har kostet driften forsinkelser svarende til op mod tre fulde driftsår for hele EU's netværk siden 2015. De økonomiske skader er enorme. I 2021 kostede oversvømmelser i Tyskland alene jernbanenettet cirka 1,4 mia. euro.
Nye regulatoriske krav til jernbanesektoren
Rapporten har tung juridisk og regulatorisk relevans. ERA stiller seks konkrete forslag til ændring af EU's jernbaneregulering. Blandt andet anbefales det, at klimarisici integreres formelt i de Fælles Sikkerhedsmetoder for Risikovurdering (CSM RA). For aktører som Banedanmark betyder det, at klimaprojektioner og modstandsdygtighed mod nedbør og flodoversvømmelser vil blive et regulatorisk krav frem for blot en strategisk ambition. Europa-Kommissionen anslår de samlede tilpasningsomkostninger for de europæiske jernbaner til at ligge på over 27,4 milliarder euro frem mod 2050.
"Klimarobusthed er et emne, der hurtigt er gået fra langsigtet strategisk refleksion til et presserende operationelt prioritetsområde, og alle i jernbanesystemet bør nu accelerere overgangen fra en reaktiv tilstand til en mere proaktiv og systematisk tilgang," understreger ERA's administrerende direktør Oana Gherghinescu i udgivelsen.
CPH
